Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ære. — Marstal Sogn. 319
igjen, deels i Norge, naar det er større Partier, men ellers sædvanligst i
Hertugdømmerne. Handelspladsens Eiendommelighed er dens store Handels-
flaade — see nedenfor —- som efter Antallet af Skibene, der alle ere
Seilskibe, er, naar Kjøbenhavn undtages, større end hvilkensomhelst Handels-
stads i Danmarks. Efter Drægtighedsstørrelsen have derimod foruden
Kjøbenhavn ogsaa Svendborg og Fano Fortrin for Marstal. Som Følge
af de tildeels ved den tiltagende Dampskibsfart i Tidens Løb forandrede
Fragtforhold, lægger man sig nu mere og mere efter større Skibe, hvis-
aarsag ogsaa Skibsdrcegtigheden i de senere Aar er stegen meget betydeligt.
Det maa vække Forundring, at Marstal har en saa stor Handelsflaade,
da Farvandet er saa daarligt, at kun Fartøier af og under 7 Fods Dyb-
gaaende kunne komme til Byen sydfra og kun med 9 Fod gjennem Dybet
ved Rudkjøbing, og ladede Fartøier maae derfor søge gjennem Svendborg
Sund ind til det 1,-4 Miil fra Marstal liggende Havneanlceg Kloden ved
Landsbyen Ommel. Her er en fortræffelig Havn, hvor selv meget dybt-
gaaende Fartoier kunne finde Beskyttelse. Marstal Havn er meget stor
og godt beskyttet mod Øst af en 1-"8 Miil lang og meget solid Mole
af Kampesteen mod Syd af Ærøeshale og mod Nord ved den nye
Dampskibsbro» Havnen kan rumme c. 250 Fartoier, men har paa de
fleste Steder kun 6 Fod Vand, hvilket dog er tilstrækkeligt, da Skibene
meget sjeldent bringe Ladninger hertil, medens de større Fartoier endog
maae kaste deres Ballast, førend de lægge op iHavnen. Der er nu paa-
begyndt Opmuddringsarbeider, hvorved Vandstanden ined dagligt Vande i
Jndløbet fra Reden saavelsom inrehavnen vil blive 9 ei 10 Fod. Havnens
Jndtaegter udgjøre c. 2000 Rd. aarlig. Af de rigtigere Varer blev for-
toldet i 1871: Bomuldsgarn 2033 Pd. (i1870: 1329 Pd.), Bomuldss
manufacturvarer 4645 Pd. (i 1870: 3988 Pd.), fremmed Brændeviin og
Rom 429 th. (i 1870: 2731Z2 th.), Kaffe 7064 Pd., Risengryn og
Riismeel 1674 Pd., Steenkul 3389 Tdr. (i 1870: 4130 Tdr.), Sukker
890 Pd. (i 1870: 1385 Pd.), Thee 296 Pd» Tobak 192 Pd» Trælast
c. 7700 C.-Fd., Uldtnanufacturvarer 561 Pd., Viin 432 Pd» Humle
931 Pd., Silkevarer 12 Pd. Af Kornvarer og Frosorter var den
samlede Udførsel i 1871: 6406 Tdr., hvoraf 5785 Tdr. udfortes til
Udlandet (Slesvig, Holsteen og Norge). Skibsfarten var i 1871: i
indenrigsk Fart indgaaet 439 Fartoier af 5006 C.-Lstrs. Drægtighed
med 1133 Læsters Bestuvning (i 1870: 473 Fartoier af 6042 C.-Lstrs.
Drægtighed med 1196 Læsters Bestuvning), udgaaet i 1871: 377 Far-
tøier af 3278 C.-Lstrs. Drcegtighed med 137 Læsters Bestnrning (i
1870: 474 Fartøier af 5653 C.-Lstrs. Drcegtighed med 126 Læsters
Bestuvning; i udenrigsk Fart indgaaet 340 Farwier af 598813
C.-Lstrs. Drcrgtighed med 887 Læsters Bestuvning (i 1870: 305 Far-
tøier of 5081 E.-Lstrs. Draegtighed med 652 Læsters Bestuvning), ud-
gaaet 337 Fartoier af 70561J2 C.-Læsters Drægtighed med 2621 2 Læsters
Bestuvning (i 1870: 251 Fartoier af 4534 C.-Lstrs. Trægtighed med
1971l2 Læsters Bestuvning). Antallet af de i Mai-sid og sammes Tistrict
(Ommel og Kragnæs) ved Udgangen af Aaret 1871 hjemmehorende
Fartoier var 269 af 5889 C.-Lstrs. Drægtighed. Told- og Skibs-
fartsafgifterne (incl. Krigsskat) udgjorde i 1871: 4113 Rd· ki 187 :
3578 Rd.). I Marstal er, som anført, to Navigationsfkoler med 40——50
Elever. Ved Toldstedet er ansat en Toldoppeborselscontrolleur og 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
