Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stubbkkjobing 449
et Kongebrev as 5te Januar 1557 for Lolland og Falfter angaaende Udredelsen as et
Skib til Krigsbrug paa 60 Laster, seer man, at Nakskov skal udrede 20 Portioner,
Stubbekjobing 12, Maribo 10, Rodby 6, Nykjobing 5, Nysted 4, Saxkjobing 3.
1559 havde den endnu 2 Borgmestere og 3 Raadmand. Ved Udredelsen af Prindsesse-
udsthr Aar 1596 gav Nakskov 200 Rd., Stubbekjobing og Nhkjelbing hver 50 Rd.,
Nysted 25 Rd., Saxkjobing 12V2 Ro. Her sees allerede en Aftagen i Forholdet til
Nakskov og Nykjobing, hvilken Sidste alt dengang havde vundet meget derved, at den
dristige Enkedronning Sophie havde taget Residents paa Nykjøbing Slot. J Arent
Berntsens Danmarks og Norges sru lbare Herlighed hedder det dog endnu 1656 om
Stubbekjobing, at den har beleilig geilads saa med største Skive til Byen kan an-
lægges, hvorover ogsaa en temmelig Handel til Soen derfra fortsættes Stubbe-
kjoving leed meget under Krigen 1657—59; flere Jldebrande sorterrede dens Bygninger
og dens Havn forringedes7 dette vel snarere derved, at den tabte sin Dybde, end ved
at den, som i flere Skrifter berettet, skulde være bleven ødelagt as de Svenske ved at
disse droge en Dæmning over den. Byen findes i Forordningen af 28de Januar 1682
angaaende Kjobstcederne i Danmark at være blandt dem, der ikke maatte drive uden-
landsk Handel, hvilket derimod blev tilladt Nykjovingz ligeledes blev ved denne For-
ordntng fastsat, at den, i Modsætning til sin falsterske Medbeiler ikke skulde have Borg-
mester og Raad, men Byfoged. Stubbekjovings Tilvagegang i de næstforegaaende
Aarhundreder sees ogsaa af de Meddelelser om samme, der indeholdes i »Dannemarks
Speil eller Efterretning om »den verdslige Stand« for Aar 1768. Herefter havde
Byen kun 6 Kjøbmænd hvoraf en tillige var Byfoged og en tillige Guldsmed, og kun
4 Fartoier. Det bemærkes derhos: »Ved Byen er ingen rette Skibsvro, men alting
maa prammes ud til Dybet, hvor Fartoierue ligge.« Det bemærkes ogsaa, at »Bhens
Jndvaanere holde et Postdud, som hver Onsdag og Søndag afhenter Breve i Mørke-
Alslev og medbringer de Breve, som skulle til Lolland og Kjøbenhavn« Borgernes
Antal var 61, af hvilke foruden Ksjobmcendene 3 vare Bagere, 1 Dreier, 1 Feldbereder,
1 Guldsmed, 1 Glarmester, 3 Handske- og Pelsemagere, 1 Hattemager, 1 Kobbersmed,
1 Maler, 1 Muurmester, 2 Pivemagere, 2 Pottemagereskx 4 Skrædere, 4 Smede, 4
Snedkere, 2 Slagtere, 11 Skomagere, 1 Tømmermand, 1 Vandmoller og 6 Vævere.
Uagtet Byens Folkemcengde i dette Aarhundrede vedblivende tiltager, udvise de ovenfor
om Byens Erhverv anførte Talangivelser ikke tilsvarende Tiltagen i den Retning. Tet
turde vel ogsaa være, at den falsterske Jernbane, saafremt Byen ikke bringes i For-
bindelse med samme, vil blive den mere til Skade end til Gavn. Bliver Jernbanen
fortsat til Gjedserodde, vil ByensFordeel end mere krave en Forbindelse
P) J Danske Atlas, der udkom omtrent samtidig med Danlnarks Speil, fremhæves særlig de i
Stubbekjobing producerede Dobakspiber (sor1nodentlig de saakaldte Kcidtpiber). ligesom ogsaa
Poktemagerarbeidet, som bestrives at være saaledes ,,baade as Skabning og Materie, at de Ro-
stokste Poiteiuagere. som fordum drog store Prositer as Laaland og Falster, fortjene der ikke meget
mere siden denne Stubekjobingske Fajanee nu forsarer langt omkring baade i og udenfor Landet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
