Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 19 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter og 2 Toldassistenterz ved
Postvæsenet en Postexpediteur, der tillige er Bestyrer af Telegraphstationen.

J Sæby Kjobstads og Omegns Sparekasse indestod den 1ste Juli
1872: 110,000 Rd.; den opsparede Fond udgjorde 4,500 Rd.

–––-

Sæby Kjøbstads Vaaben, som her afbildes, forestiller den hellige
Jomfru med Kristusbarnet. Det sees let, at Byens gamle Navn, Mariested,
har givet Anledning til Valget af Vaabnet.



Sæby, fordum ogsaa kaldet Mariested efter det af Kong Christian I. 1469
stiftede Kloster, har man antaget at skylde dette Kloster sin Oprindelse; men Byen er
ældre end Klostret. Den har først været en Landsby og et Fiskerleie, ligesom endnu
Hals, men har siden faaet Kjøbstadprivilegier af Biskoppen af Børglum, under hvem
den stod. Dette er skeet før Klostrets Stiftelse; thi allerede ved Aar 1425 nævnes i
det aalborgske Papegøiegildes Bog „Oluf Jenssøn, Borgmester i Sæby”; derimod
synes det rimeligt nok, at Klostrets Stiftelse kan have bidraget til denne Byes Opkomst
og Tilvæxt, skjønt den, som Daugaard bemærker i sin Klosterhistorie, aldrig blev noget
Stort. Sæbys Privilegier bleve stadfæstede af Kong Frederik den Første samme Dag
som Thisteds, 10de August 1524, ved hvilket Brev der indrømmedes Sæbys Borgere,
ligesom Thisteds, de samme Privilegier som Borgerne i Viborg. Mariested-Kloster
havde paa Grund af sin sildige Anlæggelse kun en kort Tilværelse; det blev opladt af
Prioren og Brødrene til Borgmester og Raad til Byens Behov i Reformationsaaret
1536 og bestod altsaa kun i 67 Aar; men Klosterkirken er endnu tilbage som Byens
Sognekirke.

Foruden det at Havet, som alt anført, efterhaanden har bortskyllet den østligste
Deel af Sæby, hvorom Brønde i Havet, Pæle m. m. bære tydelige Vidnesbyrd, har
denne By ogsaa til forskjellige Tider lidt megen Skade ved Oversvømmelser af Sæby-Aa,
som fra Sæbygaard løber med et stærkt Fald imellem høie skovbevoxede Bredder langs
med Byens nordlige Side ud i Kattegattet; men især staaer dog Sæbys Forfald i
nøie Forbindelse med dens Havns, hvortil Jndløbet opfyldtes med Sand i en Storm
1792. J den nyeste Tid har dog ogsaa denne By været i kjendelig Opkomst; Straatagene
ere nu forsvundne, mange nye Bygninger opførte og den almindelige Velstand
tiltaget. Fiskeriet af Helleflyndere, som her drives med megen Iver, fortjener særlig at
bemærkes.

Et betydeligt Savn for denne By og dens gode Opland bliver dog altid en
taalelig Havn, og disse Klager have gjenlydt, lige siden Danske Atl. bemærkede, at „i
Sæby er god Leilighed til Skibsfart, naar alene Havnen, som af Sand er tilstoppet
og Bolvarket næsten øde, blev igjen sat i god Stand”. For henved 20 Aar siden fik
man ved Laan af Statskassen anlagt en Havn, men den tilsattes snart med Sand
og er nu, som foranført, kun en Baadehavn.

–––-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>