Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Starholm, Bunken, Heden, Lodskovad, Sovkrog, Klitlund med
Skole, Kyllesbæk, Hvidmose, Gaardbo, Hvims, Knasborg,
Sørig, Uggerhal, Lyngshede og Skiveren; Gaardene Troldborg,
Løt, Jennet, Komfage. Jalt i Sognet 33 Gaarde, c. 150 Huse
med og c. 30 uden Jord.
Jndbyggere: 1072. Omtrent to Trediedele af Sognets Beboere leve
for Størstedelen af Fiskeri; meget faa producere selv det fornødne Brødkorn.
I Høsttiden leie de sig ud til Arbeide paa de større Gaarde indtil
langt syd for Hjørring. Endeel Tørv afsættes i Skagen, nærmest af de
Beboere, der ikke drive Fiskeri. Baad og Bakker ere de almindeligste
Fiskeredskaber. Fornemmelig fanges Flynder, dog ogsaa Torsk og Kuller,
og til visse Tider af Aaret Makrel og Sild. Hvad der kan undværes,
afsættes til de nærmeste Kjøbstæder, og endeel afhentes med Baade til
Sverrig. Vævning er Kvindernes Hovedbeskjæftigelse, naar de kunne
være frie for at gaae til Stranden. Endeel Bistader haves, og Honningen
forarbeides til Mjød. Sognet har flere smaa Veirmøller.
Sognet hører under Horns Herreds Jurisdiction (Frederikshavn),
Hjørring Amtstuedistrict og Skagens Lægedistrict; 1ste Vgds. 5te
Udskrivningskreds 472de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken
tilhører 2 Bønder i Sognet. Om Skolevæsenet i Raabjerg Sogn
berettes i P. Gaardboes Beskrivelse af Sognet: „Fra Arilds Tid og indtil
1865 var der i den største Deel af Sognet kun Omgangsskolehold,
saaledes at Skolen flyttedes fra det ene Sted til det andet, og maatte
Underviisningen saaledes gaae for sig i den samme Stue, i hvilken hele
Familien befandt sig. Kun for Aalbæk og Klitlund blev der i 1828
opført en fast Skole. J 1865 blev der for den øvrige Deel af Sognet
anskaffet faste Skolestuer, og 1866 blev det ved en ministeriel Resolution
bestemt, at der i Løbet as de næste 10 Aar skulde opføres 4 nye
Skolebygninger, nemlig i Rannerød, Bunken, Hvidmose og Uggerhal. Stederne
Skiveren og Raabjerg, som for egen Regning i 1867 opførte en
grundmuret Skolebygning, have siden 1816 havt fælles Skolevæsen med
Tversted Sogn, og Stederne Knasborg ligeledes med Elling Sogn”.
Raabjerg Kirke er en aflang Bygning i Rundbuestiil, uden Taarn og
Hvælvinger, med almindeligt Træloft, opført deels af Muursteen, deels af Bindingsværk,
og saare simpelt indrettet. Her findes fra den katholske Tid en Altertavle af
Billedhuggerarbeide, der synes at have været et Kunstproduct: som saadant omtales den
ogsaa i Danske Atlas. Den har nu faaet Plads paa Loftet og er afløst 1865 af en
anden Tavle med Maleri.
Den nordlige Deel af Raabjerg Sogn tilligemed den større Deel af Skagens
Sogn danner en næsten sammenhængende Flyvesandsørken, der mod Vest begrændses
af Skagerak mod Øst af Kattegattet. Det er om denne øde og vilde Egn, at
Conferentsraad Brinck-Seidelin i Beskrivelsen over Hjørring Amt yttrer sig saaledes: „Man
vandre paa Strandbredden, som fører til Skagen! Fra den 3 Mile lange Kyst seer
man kun tilvenstre det store Ocean, som ruller sine store Bølger op for vor Fod, og
tilhøire de hvide Bakker, hvor Vinden piber i det lange, blaalige Klittag; ikke en eneste
Hytte, ikke en eneste Plovfure vidner om, at Mennesker boe i disse Egne. Ak nei!
Døden har her trykt sit Stempel paa mangen stakkels Sømand, medens hans Kone og
Venner hjemme talte Dagene til hans Hjemmkomst; thi Vrag ligger ved Vrag paa den
øde Kyst, og kun skrigende Maager kredse sig om de sorte Stavne, som halvt ere
nedborede i Sand. Vil man, længselsfuld efter kjærere Gjenstande, gjennem Klittag og
Marhalm, trænge sig op paa Klitttens Ryg, da seer man ofte Strækninger af sneehvide
Miler, der, uhyre i Omfang, kneise i sørgelig Pragt. Jkke er det den snart hensmeltede
Vintersnee, der dækker disse Flader; nei! Foraaret vil ei smykke dem med et eneste
Græsstraa, og deres Beplantning overskrider Menneskekraft. Møder jeg da endelig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
