Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognet hører under Dronninglund Herreds Jurisdiction (Sæby),
Hjørring Amtstuedistrict og Sæby Lægedistrict; 2den Vgkds. 5te
Udskrivningskreds 465de Lægd. Sognet danner en gen Commune. Kirken
tilhører Stamhuset Sæbygaard. Ved Krættrup er en Fattiggaard, hvortil
er henlagt et af Forligelsescommissair Poul Rasmussen stiftet Legat, stort
13,321 Rd. 61 1/2 ß.
Volstrup Kirke er kullet, men smuk og hvælvet, bygget af Muursteen. Den
indeholder Begravelser for tidligere afdøde Eiere af Sæbygaard og Ottestrup. Volstrup
benævnes i et Document af 1408 Wormstorp. J Byen laae i Aaret 1500 en Herregaard,
som tilhørte Jakob Eskildsen, Væbner. Ved Præstegaarden ligger et Huus, som
kaldes Barfred. Saadanne Huse findes ogsaa ved andre Præstegaarde; de have efter
Archivar Dr. Nielsens Formening oprindelig været smaa Kongsgaarde, som ere gaaede
over til Præstegaardene, mod at Præsten skulde give Kongen Natteophold, naar han
bereiste sit Land (Jydske Saml. II. S. 201 flg.). Paa Kirkegaarden er et Liigcapel,
bygget et 1867, hvori den sidste mandlige Besidder af Stamhuset Sæbygaard, Baron
Prehen Krag-Juel-Vind-Arenfeldt hviler i en anseelig Egekiste.
Sæbygaard og Ottestrup danne Stamhuset Sæbygaard, oprettet 1798
af Oberst Otto Arenfeldt.
Sæbygaard tilhørte i den katholske Tid de børglumske Bisper. Ved Reformationen
tilfaldt den Kongen, der bortforlehnede den Aar 1537 til Christoffer Stygge
(Rosenkrands), fra hvem den igjen efter kongelig indløstes af Jørgen v. Raade, i
hvis Lehnsbrev det forbydes Bønderne at koge og svare Landgilde i Salt, hvilket havde
været Skik hidtil og medført megen Ulempe. 1560 mageskiftede Kongen Sæbygaard
og Gods med Otto Rud for dennes Godser i det nordlige Sjælland. Efterat Otto
Rud var bleven fangen i Krigen med Sverrig og senere død af Pest paa Svartsø i
Mælaren, besad hans Enke Pernille Oxe Eiendommen indtil 1568, da der endelig kom
sikker Efterretning til Fædrelandet om Otto Ruds Død, og Kongen i taknemmelig
Erindring af hans Fortjenester forlehnede hans Enke med Korsør Slot og Tilliggende.
Otto Ruds Søn, Knud Rud, arvede Sæbygaard, men da han døde barnløs 1589,
solgtes Eiendommen til Rigsraad Peder Munk, hvis Frue Sophie Brahe efter Datterens
Død arvede Gaard og Gods. Familien Brahe afhændede Eiendommen til Admiral
Niels Juel, der Aar 1682 bortbyttede denne med sine øvrige Eiendomme i Vendsyssel
til Holger Pachs for dennes Godser Eriksholm og Torup i Sjælland. Med Holger
Pachs († 3die Januar 1698 paa Sæbygaard) uddøde de Pachsers Familie paa Sværdsiden
(see Bircherods Dagb. S. 345); hans Frue Elisabeth Bille besad derefter Gaarden
til sin Død 1723, og er for Sæbygaard omtrent det samme som Jngeborg Skeel for
Voergaard, nemlig Gjenstand for et forhadt og lidet hæderligt Minde. Med Lisbeth
Billes Datter Anne Sofie Pachs kom Sæbygaard til hendes Mand, Cancelliraad Lave
Arenfeldt og dennes Familie. Efter Oberst Otto v. Arenfeldts Død 1806 tilfaldt
Stamhuset hans Kones Søsterdatter Mette Johanne v. Reedtz, gift med Generalmajor,
Baron Jens Krag-Juel-Wind til Stamhuset Steensballegaard, der fik Tilladelse til
at føie Navnet Arenfeldt til sit eget. Denne overdrog flere Aar før sin Død († 1855)
Stamhus et til sin Søn, Baron Frederik Siegfried Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (1791—1866).
Da denne ved Faderens Død succederede i Stamhuset Steensballegaard, fulgte Broderen
Preben (1800—1867) i Sæbygaard, der nu besiddes af Søsteren Baronesse Sophie
Cathrine Krag-Juel-Vind-Arenfeldt.
Sæbygaards nuværende Hovedbygning bestaaer af tre grundmurede Fløie, omgivne
af Grave, der dog nu for det meste ere tørre. Hovedfløien er den nordre, ikke
den midterste, hvilket ellers er almindeligt. Den bestaaer af et toetages Huus med et
Porttaarn udvendig og et ottekantet Taarn indvendig, samt endnu en Udbygning, der
er nyere og træder istedetfor et nedbrudt Taarn. Den er opført af Pernille Oxe.
Den østre eller mellemste Fløi er bygget af Sofie Brahe og den søndre af Anne
Sofie Pachs. Porttaarnet har i 1861 faaet en ottekantet Paabygning med Spiir.
Ottestrup, tidligere Steenshede, under hvilket Navn det forekommer i D. Atl.,
hvor der nævnes Eiere til denne Gaard allerede 1520, blev forenet med Sæbygaard af
Niels Juul og er nu, som meldt, en integrerende Deel af Stamhuset. Gaarden
tilhørte 1644 den tappre Wogn Wognsen, som med Omegnens Bønder fangede den
svenske Besætning paa Voergaard.
Stamhuset Sæbygaard har efter Statshaandbogen for 1873 Htk. af alle Slags
334 Tdr., hvoraf under Hovedgaardene 69 1/2 Tdr. Bøndergods 163 1/2 Tdr., Kirke-
og Kongetiende 101 Tdr.; i Bankactier 3400 Rd., Fideicommiscapitaler 166,400 Rd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
