Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 70 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hr. Otto kjørende i en Kareth med sex sorte Heste for. Han holdt stille, da han saae
sin Kudfk og spurgte om hans Ærinde. Denne hilste ham fra Fruen og spurgte til
hans Befindende. Han gav da Kudsken en Ring, bad ham vise Fruen den og sige at
han var i Helvede, hvor han led meget, fordi han havde sorurettet Bonderne med deres
Jorder og Agre, og bad hende give tilbage, hvad han urettelig havde tilvendt sig. Da
Fruen fik Ringen, svarede hun, at hvor hendes Huusbond var turde hun ogsaa gjerne
komme, og gav ikke tilbage, hvad hun engang havde faaet i Eie. Da hun døde, sandt
hun heller ingen Ro i Graven, men spøgede i Kirken, hvor hun var begravet, faa at
endelig Præsten tog sig paa at mane hende ned i et Morads, kaldet Pulsen, hvor hun
sidder endnu den Dag idag og saaer blot Lov til at flyve et Hanesfjed hver Nytaarsnat;
naar hun paa denne Maade har naaet Gaarden, gaaer den under. Forresten
spøger hun endnu dygtig og kommer kjørede med sex Heste for Vognen ind i Gaarden,
saa Ilden gnistrer, kjører mellem Voergaard og Bangsbo, som hun ogsaa eiede, ligger


Voergaard mod Gaarden.

om Natten i Rosodonten paa Voergaard, samt i en stor Himmelseng med udskaaret
Arbeide paa Bangsbo, hvorfor der begge Steder maa være Halm til sende, da Jngen
ellers kan nære sig for Spøgeri. Efter Fru Jngeborgs Død 1604 adsplittedes Godset,
men samledes tildeels igjen af Jørgen Arnfeldt, der eiede Voergaard, da Svenskerne
under Torstenson 1644 herjede Jylland. Den svenske Oberst Helm Vrangel lagde en
Besætning paa Voergaard, men da de Keiserlige marscherede ind, og Svenskerne maatte
retirere, beleirede Vogn Vognsen til Steenhede (nu Ottestrup) med Omegnens Bønder
over 100 Aar at have været besidder af adelige Eiere, meest af Familien Reetz, kom
Voergaard og gjorde den svenske Besætning til Krigsfanger. Efter i Løbet af noget
over 100 Aar at have været besidder af adelige Eiere, meest af Familien Reetz, kom
Voergaard ved Arv til Holger Reedtz Thott, der blev adopteret af Statsminister Otto
Thott, arvede efter denne Stamhuset Gaunø og afhandede Voergaard til Brødrene
Stenild, dog med Forbebold af Forkjøbsret. Jens Stenild, der senere blev Eneeier af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>