Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 70 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hr. Otto kjørende i en Kareth med sex sorte Heste for. Han holdt stille, da han saae
sin Kudfk og spurgte om hans Ærinde Denne hilste ham fra Fruen og spurgte til
hans Befindende. Han gav da Kudfken en Ring, bad ham vise Fruen den og sige at
han var i Helvede, hvor han led meget, fordi han havde sorurettet Bonderne med deres
Jorder og Agre, og bad hende give tilbage, bvad han urettelig havde tilvendt sig. Da
Fruen fik Ringen, svarede hun, at hvor hendes Huusbond var turde hun ogsaa gjerne
komme, og gav ikke tilbage, hvad bun engang havde faaet i Eie. Da bun døde, sandt
hun heller ingen Ro i Graven, men fpogede i Kirken, hvor hun var begravet, faa at
endelig Præsten tog sig paa at mane hende ned i et Morads, kaldet Pulsen, hvor hun
sidder endnu den Dag idag og saaer blot Lov til at flyve et Hanesjed hver Nytaars-
nat; naar hun paa denne Maade har naaet Gaarden, gaaer den under. Forresten
spoger hun endnu dygtig og kommer kjormde med sex Heste for Vognen ind i Gaarden,
saa Ilden gnistrer, kjører mellem Voergaard og Bangsbo, som hun ogsaa eiede, ligger


Voergaard mod Gaarden.

om Natten i Rosodonten paa Voer aard, samt i en stor Himmelsen med udstaaret
Arbeide paa Bangsbo, hvorfor der egge Steder maa være Halm til sende, da Jngen
ellers kan nare sig sor Spogeri. Efter Fru Jngeborgs Død 1604 adsplittedes Godset,
men samledes tildeels igjen af Jorgen Arnfeldt, der eiede Voergaard, da Svenskerne
under Torstenson 1644 herjede Jylland. Den svenske Oberst Helm Vrangel lagde en
Bescetning paa Voergaard, men da de Keiserlige marscherede ind, og Svenskerne maatte
retirere, eleirede Vogn Vognsen til Steenhede (nu Ottestrnp) med O·megnens Bonder
Voergaard og gjorde den svenske Bescetning til Krigssanger. Efter i Løbet af noget

over 100 Aar at have været besidder af adelige Eiere, meest af Familien Reetz, kom ·

Boergaard ved Arv til Holger Needtz Tbott, der blev adopteret as Statsminister Otto
Thott, arvede efter denne Stamhuset Gauno og afhandede Voergaard til Brodrene
Stenild, dog med Forbebold af Forkjobsret. Jens Stenild, der senere blev Eneeier af

3- TMZ —I."—.- ·-

II-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>