- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
79

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rd. 43 ß blandt Stiftets offentlige Midler, til Fattigvæsenet, Niels
Christensens Legat, 25 Rd., og Niels Tydskov Mørchs Legat, 200 Rd.,
begge sidstnævnte til fattige Skolebørn af Vreilev District.

Den nuværende Herregaard Vreilevkloster var i Middelalderen et Nonnekloster,
uvist af hvilken Orden. Det synes at have staaet i Afhængighedsforhold til det
et Par Miil vestligere beliggende Børglumkloster, hvorfor ogsaa Daugaard bemærker,
at man kunde formode, at det har været af Præmonstratenserordenen og en Aflægger
af dette Kloster. Stiftelsesaaret er ubekjendt, men at det ligger langt tilbage i Tiden,
kjendes deraf, at „Wrælehs Kloster” allerede nævnes i Fru Gro’s Testament af 1268
(Suhms Danm. Hist. X. S. 996). Det havde samtidig baade Prior og Priorinde.
Efter Reformationen forlehnedes Klostret til den afsatte viborgske Biskop Jørgen Friis
og efter hans Død til forskjellige andre Adelsmænd. 1575 mageskiftede Kong Frederik
den Anden Vreilevkloster til Jens Bilde mod dennes Gaard og Gods Allindemagle
i Sjælland. Efter den Tid skiftede Klostret ofte Eiere, indtil det i Begyndelsen af
dette Aarhundrede fik i Kjøbmand Niels Frederik Hillerup af Aalborg fælles Eier med
Børglumkloster, hvorfra det, som ovenfor bemærket, maaskee i gamle Dage oprindelig
var udgaaet. Efter Hillerups Død 1819 eiede hans Enke Gaarden til sin Død 1835,
da hendes Arvinger solgte den til Justitsraad Kofoed, dengang Herredsfoged i Hjørring,
for 28,500 Rd. Kofoed solgte Gaarden nogle Aar efter til Proprietair Lund for
36,000 Rd., og han afhændede den igjen 1847 for 90,000 Rd. til Etatsraad Nyholm
til Baggesvogn, der igjen solgte den 1856 til sin Søn H. E. Nyholm for 150,000 Rd.
Nu eies den af Hr. L. Nyholm. Hovedgaarden er en Deel af den gamle
Klosterbygning, hvis ene Længe dannedes af Kirken. Denne til Helgenen St. Nicolaus
indviede Kirke, fom nu er Sognekirke for Vreilev Sogn, er oprindelig udvendig opført
af hugne Steen, har da bestaaet af et Langhuus og Chor med Bjælkeloft samt
Chorrunding. Den anseelige Kirke er formodentlig i Middelalderens Slutning undergaaet
en større Ombygning af Choret samtidig med, at Ydermurene forhøiedes med
Muursteen, et Sideskib mod Nord samt Taarnet tilbyggedes og de høie spidsbuede Hvælvinger
anbragtes. Allerede i 1639 var ved den nordlige Side af Choret tilbygget eller dog
ialtfald indrettet et Begravelsescapel for Familien Juel. Som Enkeltheder, der endnu
minde om den samle Kirkes oprindelige Udseende maa nævnes Udsmykningen af Langhusets
vestlige Gavl, den nordlige Portal og de smaa rundbuede Vinduer sammesteds,
Spor af Chorbuen af hugne Steen samt endelig et Par store Aabninger paa Langhusets
Sydside, hvis Rundbuer udgaae fra en i fin Tid fritstaaende fiirkantet Pille i
Midten,. og som have ført over imod Klostret, der mulig her ved en Gang eller Fløi
har staaet i Forbindelse med Kirken. Altertavle, Prædikestol og Døhefont af
Træskjærerarbeide i Renaissancestiil fra 1639, men uden Kunstværd. J det ovennævnte
Capel hviler Oberst Peder Juul til Vreilevkloster, f. 1633, † 1676, med Hustru Fru
Helvig Krabbe, f. 1647, † 1697, Generalmajor Chr. Georg von Mosting til Rønnovsholm,
f. 1668, † 1720, med Hustru Fru Cathrine Marie Juul, f. 1668, † 1712
o. fl. A. af Oberst Juuls’s Familier (J 1871 har Lehnsgreve Holstein til Ledreborg
ladet samtlige Kister, der før vare forfaldne, smukt restaurere).

Hovedgaarden Rønnovsholm hed tidligere Tjered og blev oprettet til
Herregaard af Jens Bille til Vreilevkloster, efter hvis Enke, Anna Rønnov, Gaarden fik sit
nye Navn, dog vedblev den længe at kaldes Tjered. Efter Familien Bilde tilhørte
Gaarden Familien Lange med en Rose i Vaabnet, og Generalmajor Møsting,
Cancelliraad Ermandinger, som ogsaa kjøbte Vreilevkloster, og hvis Enke giftede sig med
Oberst v. Hoben, dennes Datterdatter Jomfru Dytskov, en Datter af Forvalter
Dytskov paa Vreilevkloster og Frøken v. Hoben, paa Grund af hvilken Mesalliance
Bedstemoderen tog hende til sig og skjænkede hende Rønnovsholm. Den har senere havt
Eiere af forskjellige Familier; nu Hr. F. Behrens.

Hæstrup Sogn, Annex til Vreilev, omgivet af dette og Rakkeby S.
samt Vennebjerg Herred. Kirken, i Sognets Midte, 3/4 M. f. for
Hjørring. Arealet, 1342 Tdr. Land, er temmelig jevnt. Sognet hører
til Borglum Herreds frugtbareste Egne, med gode Sandjorder og betydelig
Blanding af Leer og Muld. Jernbanen fra N.-Sundbh til Hjorring og
Landeveien fra Aalborg til Hjørring passerer Sognets østlige Deel.
Htk. 70 1/2 Tdr. A. og E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free