Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4 Tdr. L. Eng, og Nielsminde, 11 3/4 Tdr. Htk., 200 Tdr. L. Ager,
40 Tdr. L. Eng og 5 Tdr. L. Mose; de adspredt liggende Beboelser
Steenbjerggaardex, Tidselbakhuse, Løt, hvoraf en Deel i Veiby
Sogn, Steenhjerghuse; Gaardene Hjortnæs og Mariegaard med
Veirmølle. Jalt i Sognet 66 Gaarde, 90 Huse med og 26 uden Jord.
Med Undtagelse af 8 G., der ere sammenbyggede i Skjøtterup, ere
Beboelserne ikke beliggende som egentlige Byer.
Indbyggere: 1247. Jordbrug er Beboernes udelukkende Erhverv:
Sognet hører under Børglum Herreds Jurisdiction (Hjørring), Hjørring
Amtstue- og Lægedistrictz 4de Vgkds. 5te Udskrivningskreds 508de Lægd.
Med begge Annexsognene een Commune. Kirken tilhører Besidderen af
Hovedgaarden Børglumkloster. Følgende Legater, hvis efternævnte Renter
opkræves af Børglumkloster Gods og tilstilles de Vedkommende, ere henlagte
til Sognet: Reitzers Legat 5 Rb. aarlig til Fattigvæsenet, 10 Rd.
til Gravsteds Vedligeholdelse og 10 Rd. til Skolevæsenet, Brünnovs
Legat til Fattigvæsenet 1 Rd. aarlig.
Børglum var oprindelig en Kongsgaard, paa hvilken Knud den Hellige opholdt
sig i Aaret 1086, da Vendelboerne begyndte deres Opstand imod ham. J den første
Halvdeel af det 12te Aarhundrede blev Gaarden skjænket til et Convent af de
regelbundne Kanniker af Præmonstratenserordenen, „de hvide Brødre”; Suhm sætter
Stiftelsen af det berømte Børglum-Kloster til omtrent 1128. Conventet udgjorde
Stiftets Domcapitel og havde som saadant Ret til at vælge Biskoppen; Stiftet fik
efter Klostret Navn af Børglum Stift, fordi Biskoppen af Vendsyssel i Almindelighed
residerede paa en Gaard ved Klostret, og Børglum Kirke blev Stiftets Domkirke.
1252 blev Klostrets Provst, den berygtede Oluf Glob, valgt til Biskop, hvilken
Værdighed han beklædte og vanærede i 8 Aar, indtil han 1260 blev ihjelslagen i Hvidbjerg
Kirke paa Thyholm af sin Brodersøn Jens Glob „den haarde”. J Christoffer II.’s
Tid havde Capitlet heftige Stridigheder med den voldsomme Biskop Tyge, der brød
ind i Klostret og drev Kannikerne ud af deres Sovekammer, befæstede Kirken og Klostret
mod Kongen og de fordrevne Kanniker, og underholdt sine Folk af Gods, som han
ranede fra Skibbrudne. Dronning Margrete, der, som bekjendt, nikkede megen
Ærbødighed for Kirker og Klostre, lod sig optage i de børglumske Præmonstratenseres
Broderskab og skjænkede dem meget Jordegods samt en med Ædelstene besat Guldtrone,
som Capitlet maatte forpligte sig til aldrig at afhænde, men paa alle Festdage at sætte
paa Jomfru Marias Hoved, hvilket ogsaa skete indtil 1535, da Kong Christian III. lod
den tilligemed en Guldkalk borttage og smelte for at betale sine Soldater dermed. Den
sidste børglumske Biskop var Styge Krumpen; han blev fængslet og afsat ved
Reformationen, Klostergodset blev inddraget, men den afsatte Biskop forlehnet med
Klostret, som senere gaves forskjellige Adelsmænd i Forlehning, nemlig Albert Skeel, Frants
Banner, Erik Kaas, Gotslaf Budde og Mogens Sehested. Denne sidstnævnte Adelsmand
havde dog kun Klostret som Lehn i eet Aar, da Kong Christian IV. i Aaret
1623 henlagde det til det nyoprettede Ridderacademi i Sorø, hvis Hofmester deraf
skulde have sin Underholdning. Efter Academiets Nedlæggelse blev Børglumkloster
1669 privat Eiendom, idet Kong Frederik III. bortbyttede samme til Cantsleren Peder
Reetz († 1674) for Hovedgaarden Tygestrup i Sjælland. Cantslerens Søn Christian
Reetz (see om ham ovenfor ved Knudseie i Skæve Sogn) solgte Børglumkloster
omtrent 1688 til Dronning Charlotte Amalie, som Aar 1690 tillige kjøbte Dronninglund
og Dronninggaard af hans Stedmoder. Ved Dronningens Død 1714 tilfaldt disse
samlede Eiendomme hendes Søn Kong Frederik IV., som bortbyttede dem 1716 til sin
Søster Sophie Hedevig mod Gjorslev og Erikstrup paa Stevns i Sjælland. Samme
Aar solgte Prindsessen Børglumkloster til Generalmajor Møsting til Rønnovsholm og
Fuglsig, som endnu samme Aar transporterede Skjødet til Frederik Kjær. Denne blev
adlet 1722 og udnævnt til Cancelliraad 1727, men samme Aar blev hans Adelskab og
Vaaben kasseret for en af ham begaaer svær Forseelses Skyld; 1735 fik han imidlertid
sit Adelskab igjen med Navnet Kjærskjold og et andet Vaaben, blev Justitsraad og
døde 1742. (Om Kjærskjold og hans Forhold til Rostgaard see C. Bruun: Frederik
Rostgaards Liv og Levned S. 233—39, 371——72 med flere Steder). Af denne
Justitsraad Kjærskjolds Døttre var den ene gift med en holsteensk Adelsmand Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
