Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jalt i Sognet 60 Gaarde, 95 Huse med og 10 uden Jord, hvoraf 10 G.
og 44 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 1064. Jordbrug er Hovederhvervet. Fra Attrup drives
lidt Fiskeri og Skibsfart med fladbundede Kaage over Liimfjorden. Samme
Byes Huusfolk udmærke sig ved Dyrkning til Salg af gode Havesager,
særdeles Gulerødder og Hvidkaal, som kjøbes baade i Nabosognene og i
de nærmeste Kjøbstæder. Vævning er almindelig Huusflid for Kvinderne.
Sognet hører under Øster- og Vester-Hanherredernes Jurisdiction
(Skjærpinggaard), Hjørring Amtstuedistrict og Hanherredernes Lægedistrict
(Kjetterup); 5te Vgkds. 5te Udskrivningskreds 534te Lægd. Sognet danner en
egen Commune. Kirken tilhører Eieren af Hovedgaarden Kokkedal. Hospitalet
i Torslev er stiftet 1740 af Justitsraad D. Braes for 3 Lemmer, som
nyde en aarlig Legatportion paa 18 Rd. 72 ß. Udenfor Hospitalet nyde
endvidere 5 andre Fattige af Torslev Sogn hver en ligesaa stor Portion,
der udredes af et af Samme stiftet Legat, 3000 Rd. Sognets Skolevæsen
har et af samme Stifter oprettet Legat, 350 Rd., á 5 pCt.
Torslev Ktrke, i sine oprindelige Dele opført af Kampesteen, udvendig tilhuggede,
i Rundbuestiil, har Taarn og er hvælvet heelt igjennem. Altertavlen i Renaissancestiil
er bekostet af Jomfru Karen Galde til Kokkedal 1654, dog er en stor Deel af
dens udskaarne Figurer uden Tvivl fra den katholske Tid. Dette er ogsaa Tilfældet
med Apostelfigurerne paa Prædikestolen. J Choret findes en stor og smuk udhuggen
Liigsteen over Rigsmarsken Erik Banner til Kokkedal, † 1554, med sine tvende Hustruer
Mette Rosenkrantz, † 1533, og Margrethe Gyldenstern. Endvidere er i Choret et lille
Epitaphium over Provst og Sognepræst Anders Olesøn (1624—1685) med Hustru
Maren Jacobsdatter Brunov, der anden Gang blev gift med Provst og Sognepræst
Jørgen Hanssøn (1652—1704), og i Langhuset et andet Epitaphium over Maren
Nielsdatter fra Haven, † 1694, med sine tvende Mænd Rasmus Ottesøn † 1646, og
Pors Lavisøn, 1705. J Taarnet, som er afdeelt fra Langhuset ved et Jerngitter,
findes et Epitaphium over Fru Jngeborg Seefeldt, † 1654, gift med Mogens Rantzau
til Bratskov og senere med Diderik Chr. Braes til Kokkedal, † 1695, samt et andet
Epitaphium over Anders Kjerulff til Sødal, Holmgaard og Mølgaard, f. 1662, adlet
1724, † 1735, med sine Hustruer Kirsten Møller fra Bjørnsholm og Margrethe
Dorothea Braes fra Kokkedal.
Hovedgaarden Kokkedal nævnes først 1427 og 1432 som eiet af Gotskalk
Andersen og dennes Søn Niels Gotskesen. J Bondeoprørene 1438 og 1441—43 antages
Kokkedal som saamange andre Herregaarde i det nordlige Jylland at være bleven
ødelagt; i al Fald blev en anden Gaard, Freistrup, som var beliggende paa Kokkedals
Marker, hvor Stedet endnu kaldes „Freistrup Høi”, afbrændt, dens Eier, Niels Ovesen,
dræbt, og dens Jorder derefter forenede med Kokkedal. Dennes Bygninger bleve igjen
opførte af Anders Nielsen Banner, der tillige eiede Herregaarden Aasendrup, om hvilken
han førte en langvarig Strid med Bispen i Børglum, der skaffede ham baade Bansættelse
og Proces, men alligevel maatte give efter for Anders Nielsen, der var en af
sin Tids mægtigste Mænd. Efter flere Omskiftelser af Bestyrere og Formyndere blev
Anders Nielsens Sønnesøn Erik Eriksen Eneeier af Kokkedal omtrent Aar 1510. Det var
denne Erik Eriksen Banner, hvem der som Lehnsmand paa Kallø blev betroet det
vanskelige Hverv at bevogte Gustav Eriksen Vasa, der var ført som Gidsel fra Sverrig til
Danmark af Kong Christian II. Den Sum, som Erik Banner maatte betale Kongen i
Bøde for Gustavs Flugt, var den væsentligste Deel af hans Formue. Jkke destomindre
blev han Kongen tro, saalænge Troskab kunde være til Nytte, øvede siden en mægtig
Indflydelse paa sine Samtidige i hele Frederik l.’s Regjeringstid, og var senere en af
dem, der væsentlig bidrog til at sætte Christian III. paa Tronen J Grevens Feide
blev Kokkedal atter plyndret og afbrændt, men heldigviis havde Erik Banner sit meste
rørlige Gods hos sig paa Kallø. Han blev 1541 Rigsmarsk, døde 12te April 1554
og ligger, som ovenfor anført, begravet i Torslev Kirke. Erik Banners Søn Frands
Banner arvede Kokkedal, og efterlod den ved sin Død til sin Datter Karen Banner, der
blev gift med Henrik Lykke til Overgaard. Af dette Ægtepar er det nuværende Kokkedal
opført Aar 1596. Efter ofte at have skiftet Eier i de to sidste Aarhundreder blev
Kokkedal i Aaret 1823 af Arrangements-Commissionen i det Fischer-Benzonske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
