Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedgaarden Aggersborggaard, 31 3/4 Tdr. Htk., med Veirmølle, 272
Tdr. L. Ager, 235 Tdr. L. Eng, 153 Tdr. L. Mose (2 5/8 Tdr. Htk.
Fæstegods); Gaarden Ottoshvile; Kjærhuse. Jalt i Sognet 35 Gaarde,
59 Huse med og 36 uden Jord, hvoraf 1 G. og 16 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 706. Af særlige Erhverv udenfor Agerdyrkning gives
her kun Søfart fra Aggersund, næsten udelukkende til Aalborg med Korn,
Kartofler, Æg, Smør o. s. v., og Fiskeri, hvilket dog nu er langt ringere
end tidligere. Fangsten bestaaer meest i Sild og Aal, som afsættes enten
paa Stedet eller i nærmeste Omegn. J Sognet et Teglværk og Kalkbrænderi.
Sognet hører under Øster- og Vester-Hanherreders Jurisdiction
(Skjærpinggaard), Hjørring Amtstuedistrict og Hanherredernes Lægedistrict
(Kjetterup); 5te Vgkds. 5te Udskrivningskreds 541de Lægd. Sognet danner
en egen Commune. Kirken tilhører Eieren af Hovedgaarden Aggersborg.
Til Understøttelse for gamle trængende Kvinder har Sognet et Legat,
stort 512 Rd. 48 ß.
Aggersborg Kirke bestaaer oprindelig af Skib og Chor af Kampesteen, udvendig
tilhuggede, senere tilføiet Taarn for største Delen af Muursteen; den synes ogsaa at
have havt Apsis; fladt Loft undtagen i Taarnet; dettes nederste Deel er indrettet til
Capel for Familien Speitzer, der i en lang Aarrække eiede Aggersborggaard, og
adskilles ved et smukt Jerngitter fra den egentlige Kirke.
Den gamle Kongsgaard Aggersborg, hvis Plads endnu kjendes mellem Kirken
og Hovedgaarden Aggersborggaard, var i Middelalderen de danske Kongers sædvanlige
Opholdssted, naar de besøgte Vendsyssel. Knud den Hellige opholdt sig saaledes der i
Aaret 1086 under Vendelboernes Oprør, efter at have forladt Sjørring, men blev
snart nødt til at flygte længere mod Syd. 2 Kongebreve 1272 og 1327 ere daterede
Akærsburgh Aar 1373 forpligtede Kong Valdemar Atterdag Ridder Niels Eriksen
Gyldenstjerne til at opbygge „det Slot og Fæste Aggersborg, samt derudenfor liggende
Vorborg (Forborg, Ladegaard) ligesaa godt og fuldkomment, som det havde været,
førend det blev afbrændt i sidste Oprør og Feidetid.” Under Oprøret mod Kong
Christoffer af Baiern 1441 afbrændte Bønderne Aggersborg Slot, hvorefter det
sandsynligviis ikke igjen er blevet opbygget. Den nuværende Hovedgaard Aggersborgaard
er af langt yngre Oprindelse; til den nævner Danske Atlas Eiere af Familierne
Bild, Kaas, Vind, Arnfeld, Bentzon og Speitzer (1796 Cancelliraad Speitzer).
Nuværende Eier Hr. J. Nørgaard.
J Nærheden af Kongsgaarden Aggersborg havde de børglumske Biskopper ligesom
ved Hjørring, en Gaard, hvor de undertiden opholdt sig, kaldet Biskopstorp
(Beistrup).
Ullerup skrives 1466 Woldrup.
Øland Sogn er adskilt fra det faste Land ved en smal lavvandet og
meget grundet Vig, hvorover en Dæmning danner Forbindelsen. Kirken,
midt i Sognet, 2 3/4 M. v. for Aalborg, 1/4 M. fra Sydkysten og derfra
1 M. over Vandet til Nibe. Arealet, 4452 Tdr. Land, hvoraf 577 Tdr.
Land Fredskov, er i Midten høit og har ved den sydlige Kyst en steil
Bakke, kaldet Knudebjerg. Jordbeskaffenheden er ved Hovedgaarden
Oxholm skarp, god Muld ved Østerby og sandet ved Vesterby, hvor en
kridtagtig Kalkgrube er udlagt til almindelig Afbenyttelse af Byen. Til
Sognet hører en betydelig Deel ubeboede Smaaøer, som Horsholm,
Stokholm, Tøtterholm, Knudeholm m. fl. Htk.165 Tdr. A. og E.
J Sognet: Oxholm Kirke, en Fløi af Hovedgaarden af samme
Navn; Sognets Skole omtrent midt i Sognet; Byerne Østerby med
Præstegaard og Veirmølle, og Vesterby Hovedgaarden Oxholm med
Veirmølle, 43 Tdr. Htk. (5 1/8 Tdr. Htk. Fæstegods), 360 Tdr. L. lette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>