Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underlag, og da samme ikke som Kalken modtager Vandet, er Jorden ofte kold.
Jgjennem Midten af Landet strækker sig en gruset, tildeels endnu med
Lyng begroet Strækning. Indad mod Liimfjorden, især mod Syd, have
Jorderne i Regelen en god Leerblanding. Paa den nordlige Deel af
Thyholm findes Rødleer i Grunden, den sydlige Deel er sandet og let.
Jegindø er lav og flad, med sandmuldede Jorden
Thy bestaaer af Kjøbstaden Thisted samt 4 Herreder, der
hver for sig udgjøre Belter af Landet fra Vest til Øst. De følge i
efternævnte Orden fra Nord af:
Hillerslev Herred, c. 6 Kvadrat Miil; Htk. 1979 Tdr. A. og E.,
26 1/2 Td. Sksk. 7478 Jndbyggere.
Hundborg Herred, c. 4 Kvadrat Miil; Htk. 1540 1/2 Tdr. A. og E.,
10,051 Indbyggere, hvoraf 3552 i Thisted.
Hassing Herred, c. 4 Kvadrat Miil; Htk. 1777 Tdr. A. og E.
8172 Jndbyggere.
Refs Herred, c. 4 Kvadrat Miil; Htk. 2678 Tdr. A. og E. 10,017
Judbyggere.
–––-
Adam af Bremen kalder Thy en Ø, og da han ogsaa han ogsaa benævner Vendsyssel som
en saadan, synes Landet i det 11te Aarhundrede paa alle Sider at have været omflydt
af Vand. Dermed stemmer ogsaa Saxos Vidnesbyrd, hvor han beretter om Seiladsen
fra Vesterhavet til Liimfjorden, hvilket Udløb dog i hans Tid igjen var lukket, samt
Kjæmpevisen om Knud den Hellige hos Peder Syv. Selve Landets Beskaffenhed lader,
som foran antydet, endog antage, at det i endnu ældre Tider har udgjort flere Øer,
og de af Kjær omgivne høie Landstrækninger Østholm og Hanstholm samt Halvøen
Thyholm bære endog endnu den Dag i Dag i deres Navne Spor heraf. Endvidere
synes det rimeligt, at Havet paa flere Steder har, om ikke heelt gjennemskaaret, saa
dog dannet store Bugter ind i Landet. Adskillige af Søerne synes saaledes at have
staaet i Forbindelse med Havet; men Flyvesandet har tilstoppet Udløbene og gjort dem
til Jndsøer. Men medens Landet paa en vis Maade saaledes har vundet Terrain fra
Havet, har dette paa den anden Side i Aarhundreders Løb ved sit Flyvesand deels
bedækket over 1/6 af Landet, deels ved at bortskjære af Kysterne, fornemlig mod Syd og
paa det nordvestlige Hjørne, maaskee formindsket samme med en ikke meget ringere
Deel. (See det ved Agger Sogn senere Anførte).
C. F. Bricka har i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1868, S. 313 ff., søgt
at bevise, at Liimsjorden i det 11te Aarhundrede var et aabent Sund. Jfr. hermed
samme Forfatter i Aarb. 1871, S. 402 ff., A. D. Jørgensen, Aarb. 1870, S. 111 ff.,
K. Erslev, Aarb. 1873, S. 57 ff.
–––-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
