Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa „Kronens Mark”, ligesom ogsaa i Thisted Landsogn samt i Hillerslev
Sogn og Nors Sogn, findes de eiendommelige „Jordfaldshuller” eller
15—20 Fod dybe Huller, oftest beliggende i lige Linier, der opstaae ved
Jordskorpens pludselige Synken; deres Længde naaer indtil 50—60 Alen
med en Vrede af omtrent 1/3 af Længden.
–––-
Thisted Byes Vaaben, som her afbildes, er Jomfru Marie, om-
givet af en Glorie; det skal efter Danske Atlas være givet Byen af de
børglumske Biskopper.
Thisted (egentlig Thystad), den eneste Kjøbstad i Thyland, hvorefter den har
Navn, beliggende ved Nordsiden af Thisted Bredning, som Liimfjorden her kaldes,
hører til Landets yngre Kjøbstæder. Den nævnes først i sidste Halvdeel af det 14de
Aarhundrede som Landsby («villa»), og tilligemed Thisted omtales „Hoszhøør” (Hovsør);
begge synes dog allerede paa den Tid at have været Losse- og Ladepladser for
Omegnen, og som saadanne at have havt Noget et forud for almindelige Landsbyer. Ved
Thisted var ogsaa en Bispegaard, hvor Biskopperne i Børglum residerede, naar de opholdt
sig i denne Egn af stiftet; denne Gaard („Thistedgaard” eller „Thisted Bisgaard«)
blev efter Reformationen givet snart en, snart en anden Adelsmand i
Forlehning og var senere til forskjellige Tider Amtmandsbolig eller privat Eiendom, indtil
den 1764 sidste Gang blev solgt og nedbrudt. Kjøbstadsprivilegier skal Thisted have
faaet i Begyndelsen as det 16de Aarhundrede af en af de sidste katholske Biskopper i
bemeldte Stift (D. Atl.); de bleve stadfæstede af Kong Frederik I. ved et Brev af 10de
August 1524, hvori der indrømmedes Thisted Borgere samme Rettigheder som Borgerne
i Viborg, og siden oftere baade af denne og de følgende Konget, saaledes allerede
1528 og 1545, vel nærmest med Hensyn til det nærliggende Hovsør, som vedblev at
rivalisere med Thisted længe efter, at denne By var bleven hævet til Kjøbstad. Thisted
havde allerede 1524 Borgmester og Raad; ved Forordningeu af 28de Januar 1682
indskrænkedes dens Øvrighed til en Byfoged, ligesom der ved samme Forordning ogsaa
blot tillodes denne By at drive indenlandsk Handel.
J Geheimearchivet findes i Original Kong Christian den Tredies Gavebrev paa
et Gildehuus til Byen Thisted til Raadhuus for samme og paa et udenfor Byen
liggende Capel, ved hvis Materiale dette Raadhuus skulde istandsættes.
1608 og 1620 blev Thisted hjemsøgt af betydelige Jldebrande og i Februar 1622
af en stor Vandflod. Efter en Meddelelse i Suhms nye Samlinger III., S. 96, kom
den tydske Keisers Commissairer til Thisted 1627, hvor da befandtes efter de ham ivne
Underretninger 1276 Jndbyggere, 30011 1/2 Tdr. Korn, 183 Heste, 318 Stkr. Kvæg,
342 Faar og 319 Sviin. 1644 og 1657 huserede de Svenske slemt her ligesom i flere
jydske Byer.
Meest Opmærksomhed har denne afsides liggende Kjøbstad tildraget sig her i
Landet ved den famøse Thistedske Besættelseshistorie, som indtraf 1696. Byens
daværende Sognepræst, Magister Oluf Bjørn, der i Almindelighed blev anseet for en
Thisted indbildt, at de vare befatte af Djævle, og holdt dem derpaa samlede i sit Huus
for at kunne instruere dem til at gjennemføre hans onde Planer, under Paaskud af at
besværge Mørkets Magter, som havde taget Bolig i dem. Byen og hele Omegnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0186.html
