Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 158 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af deres Mure, der maa have givet Bygningens Ydre langt mere Anseelse, og de ere
nu kun en Fortsættelse af de lange smalle Sidegange. Midten er ved tvende
Kampesteens Mure, som hvile paa Spidsbuer, bragt i Linie med Hovedskibets Sider, men
det Indre er derved blevet sammenknebet og trykker. Sideskibene have, efter hvad
enkelte gamle Spor synes at udvise, omtrent beholdt deres oprindelige Udstrækning, men
de nærværende Kampesteens Mure have ingen Sokkel, og hele deres Udseende røber en
senere Tid; deres smaa spidsbuede Vinduer med Muursteens Karme skjules af de endnu
sildigere Hvælvinger. Alle disse Forandringer have ikke alene forstyrret Bygningens
Eiendommelighed, men de have tillige ved den Skjødesløshed, hvormed de for en stor
Deel ere udførte, paatrykket den et Stempel af Raahed og Ufuldendthed, som ikke findes
i de Partier, der ere tilbage fra Kirkens ældste Tid. Til disse høre endnu begge
Hovedskibets Sidemure. De ere opførte af hugne Kampesteen og bæres hver paa fem
halvrunde Buer, hvis Søiler ere afvexlende runde og fiirkantede. Mod Vesten støtter
den yderste Bue sig op til den nyere Taarnbygning, mod Østen hviler den paa en
fiirkantet Halvsøile, der slutter sig til Korsets høie Hjørnepille. Til denne Skildring


Vestervig Klosterkirke.

af Vestervig Kirke og navnlig dens ældre Deel føier Høyen (Annaler for nordisk
Oldkyndighed 1840—41, S. 96—102): „Det er et bekjendt Mønster, som ligger til Grund
for dette Anlæg, et Mønster, som prægtigst er udtalt i de christelig romerske Basiliker
og som overhovedet er Grundtypus for Kirkebygninger i det vestlige Europa, men som
i det 11te og 12te Aarhundrede alt havde undergaaet mange Forandringer, modtaget
mange Tilsætninger, saaledes som Kirkerne i Lund, Roeskilde, Sorø og Ribe kunne
vise os det. Ogsaa udenfor Norden er det ikke hyppigt i Kirker fra denne Periode at
finde den ældre Basilika efterlignet i dens architektoniske Simpelhed. Vestervig Kirke
er, som anført, oprindelig bygget i Formen af et latinsk Kors; sandsynligviis bar
dertil sluttet sig en Apsis. Det oprindelige Chor, hvoraf synlige Spor endnu
forefindes, er forsvundet, uvist naar og hvorledes. Da Hvælvinger bleve indfatte i Kirken,
ere Langhuset og Sideskibene blevne vækkede med et Tag, saaledes at Kirkens Muur
over Sidegangene er usynliggjort og sammes rundbuede Vinduer tildækkede. Taarnet
og de nuværende Sideskibe ere yngre end Kirken. Af rundbuede Portaler findes ingen,
men derimod tvende rundbuede Portalsteen, hvoraf den ene, der sidder i den søndre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>