Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mors,
den største Ø i Liimfjorden, 6 1/2 Kvadrat Miil stor, med en Længde fra
Feggeklit mod Nord til Hesterodde mod Syd af c. 5 M. og en B rede af
indtil 2 1/2 M. Øen adskilles mod Nord ved Feggesund fra Vester-Han
Herred, mod Nordvest og Vest ved Vildsund og Næssund fra Thy og
mod Sydost ved Sallingsund fra Salling[1]. Mors, er temmelig høit-
liggende, i Regelen med høie steile Brinker ud mod Liimfjorden; men da
dens Overflade løber i en langstrakt Bølgegang, er den for største Delen
jevn og kun paa enkelte Steder bakket, dette især mod de nordlige og
sydlige Grændser. Blandt de høiere Punkter i Landets nordlige Deel
mærkes Salgierhøi, 282 Fod, og Feggeklit paa Nordspidsen, kun 48 Fod
høi, men brat nedgaaende mod Fjorden. I den sydlige Deel naaer
Malhøi 210 Fod. Den største Deel af Øen indeholder et frugtbart;
sortmuldet Jordsmon, meer eller mindre blandet med Leer. Dette sidste
findes dog mere i Jordblandingen i Landets nordlige Deel end i den
sydlige Deel, der paa flere Steder har sandede Jorder. Kalkunderlaget
træder især i Midten af Landet meget nær frem til Overfladen, og her
findes flere mindre Kalkbrud. En Skiferagtig hvid Leerdannelfe, Moleer,
er charakteristisk for den nordlige Deel af Øen. Thisted Amts eneste, større
Skov, der angives til 40 Tdr. Land, findes i Øens sydlige Deel.
Betydelige Indsøer har Øen ikke. Det største Vandløb er Dragstrup-Aa,
der paa en Strækning gjør Grændsen mellem Øens to Herreder og falder
i Dragftrup Vig, som fra Vest skyder sig ind i Landet.
Mors danner i geistlig Henseende et Provsti. J jurisdictionel
Henseende er Jegindø under Refs Herred forenet med Morsø til een
Jurisdiction. Øen har een Kjøbstad, Nykjøbing, og 2 Herreder:
Nørre-Herred, 2 2/3 Kvadrat M.; Hartkorn 1873 Tdr. A. og E. 7244
Indbyggere.
Sønder-Herred, 3 5/6 Kvadrat M.; Hartkorn 2214 Tdr. A. og E.
10,282 Indbyggere, hvoraf 2246 i Kjøbstaden Nykjøbing
Undersøgelser af Jordbundens Beskaffenhed have ladet opstaae den Mening, at
Mors har i Oldtiden bestaaet af flere Øer[2] Dette har dog været længe førend den
historiske Tid. Adam af Bremen nævner Morse som en Ø. J den ældste Historie er
Mors bekjendt ved den Fred, som der blev sluttet mellem Keiser Otto og Kong Harald
Blaatand, og hvorved denne sidste blev nødt til at antage Christendommen Aar 1340,
da de holsteenske Grever vare Herskere i Jylland, var Øen pantsat til en Rantzow
Som alt ved Thy anført, deeltoge Morsingerne i Opstanden mod Christopher af Bayern
Aar l441. J „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed” af Arent Berntsen (1656,
[1]
Disse 4 Sunde nævnes fra gammel Tid som Landets Grændser. Det hedder saaledes i et
Document af 1435 om Levering af Korn, at det skulde ydes „inden fire Sunde i Morse.”
[2] ">
See Provst Schades Beskrivelse af Mors (1811), S. 71 ff., Provst Djørups Beskrivelse af
Thisted Amt, S. 67. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0227.html
