Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 177 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem Erik Menved og Jens Grand, da Kongen, for at tilfredsstille Erkebiskop Esger
Juel, tilbød ham Byen blandt andet Gods. Den var da altsaa Kongens By, og det
nævnes Aar 1423, at Kongen og Klostret da eiede den største Deel af den, eller med
andre Ord, at Jndbyggerne vare Kongens og Klostrets Vordnede. Klostret har dog
vel væsentlig givet Anledning til Nykjøbings Opstaaen og Fremkomst. Beliggenheden
ved den lille Bugt, som danner Byens gode Havn, har vistnok ogsaa bidraget Sit.
Tidligere laae her 3 Landsbyer, Vettels, Venner og Rolstrup, for hvilke Nykjøbing
Kirke, St. Clemens Kirke, som altsaa maa være gammel, har været Sognekirke.
Foruden denne Kirke havde Nykjøbing ogsaa i den katholske Tid en mindre Kirke eller et
Capel, kaldet „Helligaands-Capel” eller „Helliggeisthuus-Kirke” (ogsaa „Hellig-Tre-foldigheds Capel”), bygget med pavelig Tilladelse af Prior og Convent i Dueholm-Kloster
i Midten af det 15de Aarhundrede; det stod i Forbindelse med et Hospital eller
„Helligaands-Huus”, angaaende hvilken Stiftelse Nykjøbings Borgere under Kong
Christian I. havde en Strid med Brødrene i bemeldte Kloster; efter Reformationen
skjænkede Kong Christian III. 1546 Borgerne denne Kirke til Raadhuus. Nykjøbing
har været hjemsøgt af 3 betydelige Jldebrande: i Sommeren 1560, da næsten hele
Byen brændte, hvorved dens gamle Privilegie-Breve gik tabte, den anden den 20de
Octbr. 1715 og den sidste den 24de August 1748.

Jndbyggernes Antal, som ved dette Aarhundredes Begyndelse kun beløb sig til
650, befandtes ved sidste Folketælling forøget med 1600. Hvad der har været til Skade
for Nibe og Løgstør ved Sildefiskeriets Aftagen, nemlig Aggercanalens Aabning, har
været til stor Fordeel for Nykjøbing og Thisted ved den stærkt tiltagende Handel og
Skibsfart.


Dueholm Klosters Hovedbygning.

Hovedgaarden Dueholm-Kloster, beliggende lige udenfor Nykjøbing paa Byens
Vestlige Side, var i den katholske Tid et Johanniter-Kloster, som første Gang nævnes
1371, og var helliget baade Johannes den Døber og Marie Magdalene, hvorfor det
snart benævnes efter den ene, snart efter den anden af disse Helgener, ogsaa undertiden
efter begge. Klostret forefandt ved sin Oprettelse et af de smaa Hospitaler for
Spedalske, der i Middelalderen fandtes udenfor hver Kjøbstad. Stiftelsen havde ogsaa et
Capel, der var nedrevet 1527, og en Mølle. Disse Eiendomme gik ogsaa ind under
Klostret, hvorfor Møllens Navn ogsaa forandredes fra St. Jørgens Mølle til St. Johannes
Mølle. Ogsaa et Helligaands Hospital, der var stiftet af Nykjøbings Borgere,
fik Klostret efter mange Stridigheder lagt under sit Omraade. J nær Forbindelse med
Klostret var Nykjøbings Præstegilde, hvoraf ogsaa Verdslige vare Medlemmer. Klostret
forestodes af en Prior. Brødrenes Tal var mindst 12. Klostret synes at have havt
en Skole, thi 1527 nævnes den Jord, den gamle Skole stod paa mellem Byen og
Møllen. Da Klostret ved Reformationen 1536 hjemfaldt til Kongen og Kronen, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>