- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
181

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Flade Sogn, omgivet af Annexet Draaby, Alsted, Galtrup, Bjergby
og Seierslev S. samt Liimfjorden. Kirken, paa Sognets Østside, 1 1/2 M.
n. n. v. for Nykjøbing og ligesaa langt s. v. for Feggesund. Arealet,
2303 Tdr. Land, er høit og bakket mod Nord, hvor Salgiershøi
hæver sig til en Høide af 282 Fod, og hvorfra haves en interessant
Udsigt næsten over hele Thisted Amt; mod Syd er Overfladen derimod
afdalende med lave muldrige Jorder og betydelig Høbjergning. Flere
Bakker indeholde Moleer og have et eiendommeligt Udseende[1] Htk. 150 Tdr. A. og E.

J Sognet: Byen Flade med Kirke, Præstegaard og Skole, en
Gaard paa 14 Tdr. Htk., Hovedgaarden Nandrup af 38 1/2 Tdr. Htk.
Jalt i Sognet 22 Gaarde og 89 Huse, hvoraf 7 G. og c. 50 H. udenfor Byen.

Jndbyggere: 574. Jordbrug er næsten udelukkende Erhverv.
Haveculturen begynder at interessere Pastoratets Beboere mere og mere. En
Deel Bistader haves, hvorfor ogsaa ikke ubetydeligt Vox og Honning.
Enkelte af Beboerne have faaet Præmie baade for Biavl og Træplantning.

Sognet hører under Morsø Herreders Jurisdiction og Lægedistrict
(Nykjøbing), Thisted Amtstuedistrict; 4de Vgkds. 5te Udskrivningskreds
247de Lægd. I Forening med Annexet Sønder-Draaby een Commune.
Kirken tilhører Sognebeboerne.

Flade Kirke har hverken Taarn eller Hvælvinger; i den søndre Kirkemuur er en
Steen, hvorpaa med gothiske Bogstaver Ordene „Stephanus sacerdos” og Aarstallet
1450 samt Kalk og Disk.

Nandrup er en gammel Sædegaard, der nævnes allerede i Midten af det 15de
Aarhundrede som tilhørende den adelige morsingske Familie Vinter. Den første var
Peder Vinter og den sidste, med hvem Familien uddøde et Aarhundrede senere, var
ogsaa af dette Navn. J Danske Atlas anføres Nandrup at have 270 Tdr. Hartkorn
Bøndergods (den eiedes paa den Tid af Niels Ammidsbøl); i Beskrivelsen af Mors
ved Provst Schade kun 200 Tdr. Med dette og Flade Sogns Kirketiende solgtes den
1776 for 13,000 Rd. D. C. til Frantz Vogelius Steenstrup, som indtil Aaret 1826
eiede Gaarden. Familien Buchwaldt har derefter eiet Gaarden, nu Hr. A. S. O. v.
Buchwaldt. Godset er forlængst bortsolgt.

Flade skrives 1408 Flathwith.

Draaby Sogn, Annex til Flade, omgivet af dette Sogn, Seierslev
og Jordsby S. samt Liimfjorden. Kirken, i Sognets Midte, c. 1 1/2 M-
n. for Nykjøbing. Arealet, 1030 Tdr. Land, er fuldkommen jevnt, har
lave, tunge, muldlerede Jorder med Leer til Underlag. Htk. 68 Tdr.
A. og E.


[1]
J en Afhandling af Forchhammer: „Den vestlige Deel af Liimfiorden”, i Danmarks illustrerede
Almanak for 1858 yttrer Forfatteren: „Naar man fra Løgstør seiler til Thisted, seer man snart
de høie og skarpest fremtræde de ligeoverfor Thisted i de høie og charakteristiske Klitter i Flade
Sogn paa den nordvestlige Kyst af Mors. Det øvede Øie gjenkjender her strax en anden Bjergdannelse, end den vore Kridt- og Leerklinter og Vesterhavets Sandklinter danne. Men selv den
med Bjergdannelsens eiendommelige Form mindre bekjendte Beskuer maa blive overrasket ved
Kystens hele Udseende, ved den blaa Bjergtaage, som svæver over de høie og bratte Skrænter.
Disse her anførte Strækninger ere i Virkeligheden en fra vore øvrige Dannelser forskjellig
Formation. Folket betegner den Steenart, der sammensætter dem, ved Navnet Moleer, og Mineralogen giver den Navnet Poleerskifer. Hovedmassen bestaaer af en blød, meget let, skifrig
Steenart, der er skarp, naar man føler paa den, og hvori Naturforskeren ved Hjælp af Mikroskopet
opdager de kiselrige Levninger af smaa for det blotte Øie næsten uiagttagelige Dyr, som man betegner
med Udtrykket Jnfusionsdyr eller Jnfusorier, og der er faa Steder i Verden, hvor denne
Jnfusoriekisel forekommer i en lignende Udstrækning og i en lignende Tykkelse og Mægtighed af Lagene.”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free