Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jndbyggere: 247. Udenfor Agerdyrkning og lidt Fiskeri have
Beboerne intet særligt Erhverv.
Sognet hører under Morsø Herreders Jurisdiction og Lægediftrict
(Nykjøbing), Thisted Amtstuedistrict; 4de Vgkds. 5te Udskrivningskreds
266de Lægd. Sognet danner i Forening med Ording een Commune.
Kirken tilhører Eieren af Høiriis Hovedgaard. Pastoratets Fattigvæsen
har tvende mindre Legater, tilsammen til Beløb 42 Rd. 67 1/2 ß.
Liørslev Kirke er bygget af tilhugne Kampesteen og Muursteen, med Taarn, men
uden Hvælvinger. J Kirken findes 7 Maleriet af bibelsk Indhold. Disse ere fra
første Halvdeel af det 18de Aarhundrede; det er store Stykker, men i meget forfalden
Tilstand og vistnok uden kunstnerisk Værd. I Kirkens Capel findes 2 anseelige
Steenkister, der indeslutte Støvet af Conferentsraad Poul von Klingenberg til Høiriis
(† 1723) og Hustru († 1754).
Hovedgaarden Høiriis er smukt beliggende i en Dal, omgiven af Skov og
Have, med mørke Lyngbakker i Baggrunden og Fjorden til Siden. Den gamle
Hovedgaardsbygning i 2 Etager, foruden Kjælder, findes endnu og i den er Riddersalen i
halv moderne, halv antik Skikkelse; de tre andre Længer ere nyere Bygninger; den
nuværende Beboelsesleilighed i 2 Etager, opført for ikke længe siden, er forenet med den
gamle Bygning ved et høit, svært Taarn; de to andre Længer ere eenetages
Oeconomibygninger. Hele Bygningen er omgivet af Grave, nylig oprensede, der udvide sig mod
Øst til et stort Bassin. Voldene ere forvandlede til smukke Spadseregange. Af Riddersalens
ydre Sidemuur imellem Vinduerne nedstyrtede i Aaret 1816 et Stykke og derved
blev et Rum synligt af omtrent 4 Alens Høide og 3/4 Alens Brede, paa de 3 Sider
beklædt med Egeplanker. Dette Rum var igjen afdeelt omtrent 3 Alen fra oven, saa
at der dannedes tvende Rum, det ene over det andet. J det øverste fandtes Levninger
af Menneskebeen, som hensmuldrede ved Berøring; i det nederste kunde derimod Intet
opdages (see Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdømmerne af
J. G. Burman Becker, 3die Samling S. 9. J Thieles Folkesagn I., S. 294, anføres
det Sagn, at en Mand paa Høiriis skal have ladet sin utro Hustru indmure.
1387 findes Johan Skarpenberg at have været Eier af Høiriis; han skjødede
Gaarden til Børglum Kloster Aar 1413; 1445 har den tilhørt Anders Nielsen
Banner; en Søn af ham var Erik Andersen Banner, hvis Enke Karen Gjøe giftede
sig med Niels Høgh, Danmarks Riges Raad, som eiede Høiriis 1483. En Søn af
Erik Andersen og Stifsøn af Niels Høng Erik Eriksen Banner, besad den 1524. Han
skjødede Gaarden 1535 til Jens Thomæsen Sehested. Dennes Søn Malte Jensen
1555. Dennes Søn Claus Maltesen 1587. Hans Enke Ane Lykke beholdt Gaarden til
1636, da hendes Svigersøn Erik Juel, Danmarks Riges Raad, udbetalte Svogrene
deres Deel i Gaarden. Han døde 1657 og efterlod betydelig Gjæld, hvorfor Høiriis
blev udlagt til en af Creditorerne, Dr. med. Niels Benzon, Ridder af St. Marco.
Denne afstod Gaarden 1664 til Mogens Jversen Kaas, som atter 1669 solgte den til
Conferentsraad von Klingenberg, der gjorde sig fortjent af Postvæs̀̀enets Forbedring, og
i den Anledning skjænkede Kong Christian den Femte ham Herlighedsretten over
Salling- og Vildsund med Ret til at hæve Sundkorn for Overfarten over hele Mors
— en Rettighed, som er gaaet over til den nuværende Besidder. Hans og hans
Hustrues Billeder i fuld Legemsstørrelse findes endnu paa Gaarden. Hans Enke Ulrica
Augusta von Spekhan eiede og beboede Gaarden til sin Død, hvorefter den gik over
til hendes Stifsøns Søn Major von Klingenberg, som solgte den til Conferentsraad
og Amtmand Fr. Hauch. Af ham solgtes den 1768 til Major Albrecht Winding, som
maatte gjøre Opbud, hvorved den kom tilbage til Hauch. Han solgte den 1778 igjen til
Kjøbmand D. Galtrup i Thisted for 20,000 Rd. D. C. Dens Tilliggende var dengang
203 1/2 Tdr. Htk. Bøndergods samt Liørslev og Lodderup Sognes Kirketiender og
Lødderup Sogns Kongetiende. Galtrups Datter blev gift med A. Gjedde til Glomstrup,
og kom Gaarden derved til denne Familie. Justitsraad A. Gjeddes Enke solgte
1865 Hovedgaarden til fin Svigersøn Kammerjunker C. Steensen de Leth; selv
besidder hun endnu Godset samt Gaarden Kirstinedal.
Skoven ved Høiriis er meget forskjellig fra Landets andre Skove, da den faa at
sige ingen Bøge- eller Egetræes-Bestand har; derimod har den forskjellige andre smukke
Træer og navnlig meget smukke Hængebirk. Om Klingenberg og hans Have paa
Høiriis, hvorfra mange Slags Frugter bleve som rare Foræringer sendte fra Jylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
