Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Jernbanetoldcontrollen i Nørre-Sundby er i 1812 toldklareret
c. 82,000 Pd. forskjellige Varer, og det er udenfor al Tvivl, at Klareringer
ogsaa dersteds ville tiltage mere og mere, ikke alene begrundet i,
at der har nedsat sig flere Handlende i Nørre-Sundby, men fra Næringsdrivende
paa Landet skeer ogsaa Fortoldninger. (Listerne over Ind- og
Udførsel ved Aalborg Toldsted omfatte tillige Nørre-Sundby og Hals).
Kirken har Taarn og er bygget fornemmelig af Kampesteen; den er hvælvet i
Choret. Efter Danske Atlas er den sidste Abbed af Vitskøl-Kloster, Anders Andersen
(† 1572), begravet under Altergulvet. Epitaphier findes over Sognepræsterne Knud
Scehott, Hans Hansen Vare, Kjeld Nielsen, Lauritz Jensen Lemvig og Jacob Lauritzen.
Series pastorum.
Nørre-Sundby, der i Lighed med de mange andre Steder af Navnet Sundby i
vort Fædreland, har Navn af sin Beliggenhed, ligger, som anført, under en Række høie
Bakker, fra hvilke haves en fortrinlig Udsigt. Paa disse Bakker findes Spor af
Forskandsninger, som bleve opkastede af de Keiserlige under deres Occupation af Jylland i
Trediveaarskrigen, og i den næste Krig med Sverrig brugte af Vendelboerne mod
Wrangels Corps, der havde besat Aalborg. J den katholske Tid hørte Sundby under
Vitskøl-Kloster lige fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, da Kong Valdemar Seir
skjænkede alt sit Fædrenegods her til dette as hans Fader stiftede Kloster. Kirken blev
skjænket Klostret 1290 (ikke 1293, jfr. Regesta diplom. I. p. 175) af Biskop Niels i
Børglum.
Nørre-Sundby er nu, som foranført, en saakaldet Handelsplads Forbindelsen
med Aalborg ved Kong Christian den Niendes Flydebro har maaskee ikke gavnet Byen,
ei heller tør det med Bestemthed siges, at Jernbanen vil gavne dens Fremkomst, hvilket
dog er sandsynligere. Den 17de Juni 1866 ødelagde en Jldebrand 53 Gaarde og
Huse, hvorved 108 Familier bleve huusvilde; det ødelagte Kvarteer af Byen er nu
gjenopbygget.
D. Atl. omtaler i Sundby-Kjær ved Liimfjorden en Borgplads, hvor der skal
have staaet en lille Fæstning „Stisborg”, saa kaldet efter en Ridder Stig Hvide, som
skal have boet der, og anlagt den til Værn mod Sørøveres Fremtrængen i Liimfjorden.
Ogsaa Byen Vaarbjerg formodes at have sit Navn af en Vare eller et høit Sted,
hvorfra man i gamle Dage havde Udkig over Søen. I Dennes Navn skrives 1252
Wordberg og den tilhørte da Vitskøl Kloster.
Hvorup Sogn, Annex til Nørre-Sundby, omgivet af dette Sogn,
Vadum, Sulsted og Hammer Sogne samt Liimfjorden. Kirken, omtrent
midt i Sognet, c. 3/4 M. n. for Aalborg. Arealet, 2977 Tdr. Land,
der er meget høitliggende sydlig i Sognet ved Hvorup By, men lavtliggende
mod Nord ved Hvorup Mose[1],
er af sandmuldet og ved Hvorup By af skarpsandet Beskaffenhed med Sand i Underlaget. Langs med og
i Nærheden af Sognets Vestgrændse løber Lindholms Aa. Sognets
østlige Deel gjennemskjæres af Landeveien fra Nørre-Sundby til Hjørring
og Sæby, og Jernbanen fra Hjørring til N.-Sundby passerer Sognet.
Htk. 97 1/2 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Hvorup med Kirke og Skole, Nørre-Uttrup,
hvoraf en Deel hører til "Nørre-Sundby Landsogn, med-Skole og Veir-
mølle; Avlsgaardene Hvoruptorp, 12 Tdr. Htk., 150 Tdr. L. Ager,
30 Tdr. L. Eng og 100 Tdr. L. Mose, og Hvorupgaard Jalt i
Sognet 38 Gaarde og 120 Huse.
Indbyggere: 756. Erhvervet er Agerdyrkning samt Afsætning af
Tørv fra Hvorup Mose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
