Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyk. Imellem denne brune Torv og Mosens Bund ligger der en bladet
Masse af 1—1 1/2 Tørvs Tykkelse, som indeholder en Mængde Siv og
Flæg. Bunden paa denne Masse bestaaer af Havsand, eftersom Havet
engang har indtaget den hele Strækning, som nu optages af Mosen. De
mange Birkestubbe, som overalt, hvor man har havt Leilighed til at
undersøge Mosen, findes staaende i samme i deres naturlige Stilling, gjør
det sandsynligt, at hele Mosens Bund i Fortiden har været bedækket med
Birkekrat. Tørvedannelsen i Vildmosen kan ikke ansees for sluttet, og
store Strækninger i samme befinde sig endnu i de tidligere Stadier.
Størstedelen as Overfladen er saaledes vel i Begreb med at gaae over i
en tæt Lyngbedækning, deels vel endnu kun af Moselyng, deels dog ogsaa
af Hedelyngen; men Lyngbeklædningen er idelig afbrudt af større og
mindre Drag og Pletter af Mosesiv og Kjæruld, hvilke, naar man kommer
længer ind i Mosen, forlænge sig i Sphagnumtæpper, hvori der ofte findes
større og mindre Partier, der ikke ere tørvede, men dyndede og sorte af
det hensmuldrede Sphagnummos. Hele Vildmosens Omkreds er af
Kreaturer optraadt i en Mængde større og mindre Tuer, og dette Tuebelte er
desto bredere, jo nærmere det er ved de om Mosen liggende Herregaarde.
For at gjøre det i Mosen, der er deelt imellem de omkringliggende Sogne,
indeholdte Tørveforraad mere tilgængeligt, har det oftere været foreslaaet
at udvide den fra dens sydostlige Side i Liimfjorden udløbende Lindholms
Aa til en Canal, der skulde sættes i Forbindelse med flere mindre
Canaler i Mosens Indre (jfr. Bergsøes Statistik I. S. 158 og 180, jfr.
ogsaa Skriftet „Plan og Princip for en Udtørring af den store Vildmose”
af F. H. Holstein, Kammerjunker og Capitain. Frederikshavn 1859).
Frederik II. overdrog Vildmosen 1574 til Peder Munk til Estvadgaard.
Birsted Sogn,<b></b> Annex til Aaby, omgivet af dette Sogn, den store
Vildmose, Aistrup, Sulsted og Vadum Sogne. Kirken, nordostlig i
Sognet, c.1 3/4 M. n. n. v. for Aalborg. Arealet, 5591 Tdr. Land,
hvoraf 32 Tdr. Land Skov (Bjørnkjær Skov), er fladt med enkelte mindre
Bakkestrøg og af sandmuldet Beskaffenhed. Den fornævnte Skov, der ikke
er Fredskov, bestaaer af El, Hessel, Beveresp og noget Eg. Lindholms
Aa løber fra Vildmosen langs med Sognets Østgrændse. Landeveien fra
Sundby til Thisted passerer Sognets sydvestlige Deel. Htk. 188 3/4 Tdr.
A. og E.
I Sognet: Byerne Birsted med Kirke, noget østlig udenfor Byen,
Skole og Veirmølle, Nørrehalne ③med Skole; Hovedgaarden
Bjørnkjærgaard, 11 3/4 Tdr. Htk» 250 Tdr. L, Ager, 20 Tdr. L. Eng, 100
Tdr. L. Mose og 30 Tdr. L. Skov; Gaardene Nørkjær, 12 1/2 Tdr.
Htk., 128 Tdr. L. Ager, 70 Tdr. L. Eng, 80 Tdr. L. Mose og 50
Tdr. L. Hede, Vestergaard eller Nørhalnegaard med Veirmølle,
Sønderhalnegaard. Jalt i Sognet 47 Gaarde, 152 Huse med og
35 uden Jord.
Jndbyggere: 1323, hvis Erhverv ligesom i Hovedsognet er
Agerdyrkning samt Afsætning af Tørv til Aalborg. I Sognet er 2
Kalkbrænderier og 3 Teglværker.
Sognet hører under Kjær Herreds Jurisdiction (Nørre-Sundby) og
iøvrigt til de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet; 1ste
Vgkds. 5te Udskrivningskreds 447de Lægd. Kirken tilhører Stamhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
