Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søndergade er forlænget til Gugveien og under Anlæg er en ny
Gade, i Forlængelse af St. Hansgade til Nyhavn. Der vil, efter
Regjeringens Foranstaltning, blive anlagt en Hestebane fra Stationen, øst
om Byen, over Pladsen ved Teglgaardshavn til Nyhavn.
Til hver af Aalborg Kjøbstads 2 Sogne hører foruden Kjøbstad-Menigheden
tillige en Landcommnne. 1) Budolphi Sogns Landcommune,
der almindelig kaldes ´„Hasseriis”, bestaaer af Byerne
Hasseriis og Sofiendal, Skalborg (Benævnelsen for 2 Gaarde)
samt Gaardene Scheelsminde og Vesterladegaard med Parceller.
Land-Communen har sit eget Communalvæsen uafhængigt af Kjøbftaden
og danner et særskilt Sogneforstanderskab. Folkemængden i Landcommunen
udgjør 914 Judbyggere. Htk. er c. 221 Tdr. A. og E. 2) Frue
Sogns Landcommune bestaaer af den i Liimfjorden beliggende Ø
Egholm og hører under Kjær Herreds Jurisdiction. Øen har sit eget
Communalvæsen uafhængig af Kjøbstaden og danner et særskilt
Sogneforstanderskab. Folkemængden i Landcommunen udgjør 143 Jndbyggerin
Htk. er c. 42 Tdr. A. og E.
–––-
Af offentlige Bygninger og Jnstitutioner mærkes:
St. Budolphi Kirke, Stiftets Hovedkirke. Naar denne Kirke er
bygget, vides ikke; den nævnes første Gang 1399 (maaskee dog alt 1298).
J Begyndelsen af det 16de Aarhundrede findes Budolphi Kirke at have
været Annex til den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke.
Kirken har et anseeligt Taarn, som blev opbygget, efterat det gamle
mindre Taarn var afbrændt ved den Jldebrand, som hjemsøgte Aalborg
den 11te August 1663; ved et Jordstjælv Natten mellem 21de og 22de
December 1759 nedstyrtede de to øverste Kamme af Taarnet, men de
bleve igjen opfatte 1764, og i Aarene 1777—80 blev det høie og smukke
Spiir opbygget, hvortil Peder Kyndes Enke Elisabeth Himmerig ved
Testament af 30te November 1773 havde skjænket 4000 Rd. Spiret, der
er gjennembrudt og opført efter Model af det tidligere Raadstuetaarn
Kjøbenhavn, naaer med sin Spids 190 Fod over Jorden. Kirken selv
undergik en Hovedreparation indvendig i 1860 samt udvendig 1873. Den
bestaaer af et høit Midtskib og 2 lavere Sideskibe, alle med Hvælvingen
Dens Indre er især mærkeligt ved Mængden af Pulpiturer og adskillige
billedskaarne Arbeider, som ikke have været uden Værd i sin Tid. Af
Epitaphier findes ingen færlig mærkelige« Altertavlen fra Slutningen af
det 17de Aarhundrede er skjænket af Dr. Niels Jespersen og Hustru
Margrethe Eriksdatter. Smukt Orgel. Mange, nu tilkastede, Begravelser
findes i denne Kirke, saaledes flere af de evangeliske Biskopper, Byens
Borgmestere, Kirkens Præster o. Fl. Kirken havde i 1872 en Capitalformue
af c. 24,500 Rd. deri indbefattet 2500 Rd., der ere den
testamenterede af afdøde Viinhandler Schünemanan[1].
Vor Frue Kirke, betydeligt ældre end Budolphi Kirke, maaskee
oprindelig bygget i Korsform (nu kun Midtskib og eet senere tilbygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
