- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
223

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Communeskolerne. Borgerskolen har en i 1845 opført Bygning,
ligesom ogsaa Cathedralskolens forrige Locale i en af Hospitalets
Sidebygninger er af dettes Direction udleiet til Borgerskolen og afbenyttes af
en af dens Afdelinger. Friskolen har sin egen Bygning; det er paatænkt
at opføre en ny Skolebygning med Gymnastikhuus.

Aalborg techniske Skole har udviklet sig af den 1805 oprettede
Søndagsskole, som et Par Aar senere sammensmeltede med en lignende
Privatskole. Efterat Skolen efterhaanden ved forskjellige Velynderes
Interesse havde samlet sig en Capitalformue paa 8600 Rd., kjøbte den
1870 Gaarden Nr. 464a ved Østeraa, som blev hensigtsmæssig indrettet
til sin Bestemmelse. Skolen opretholdes for en stor Deel ved Bidrag,
nemlig af Statskassen 100 Rd., Byraadet 200 Rd., Sparekassen 200 Rd.,
Amtsraadet 100 Rd., den Raben-Levetzanske Fond 50 Rd.,
Haandværkerforeningen 20 Rd. og af Private omtrent 500 Rd.

En Navigationsskole har bestaaet i flere Aar og er godt besøgt.

Børneasylet, stiftet 1847, kaldet „Frederik den Syvendes Børneasyl”
siden Kongens Besøg 1852. Det eier sin egen Bygning, der er beregnet
paa at kunne optage 100 Børn, men agtes udvidet; det bestaaer ved
frivillige aarlige Bidrag og har hidtil modtaget af Aalborg Sparekasse
50 Rd. og af Hs. Maj. Kongens Civilliste 100 Rd. aarligt. Af Godseier
C. Bruun til Birkumgaard har Børneasylet, foruden et tidligere til
samme skjænket Legat paa 500 Rd., i 1873 modtaget et Gavebrev paa
et Indskrivningsbeviis, stort 5000 Rd., der skal tilhøre Asylet som et
særskilt Legat. En Haandgjerningsskole for Piger er forbundet med
samme.

Aalborg Stifts og Amts offentlige Bibliothek har Locale i
Hospitalet. Det er grundlagt ved Fundats af 21de April 1818 med 3000
Bind, som for største Delen vare tilveiebragte ved Gaver, efter
forudgaaende Opfordring fra daværende Stiftamtmand Fr. Moltke, Biskop
R. Jansen, Borgmester D. Hornsyld og Rector E. Tauber[1] Det er
senere efterhaanden forøget ved indkomne Bidrag i Bøger og Penge, saa
at det nu udgjør c. 30,000 Bind. En fast aarlig Indtægt (288 Rd.) er
sikkret Bibliotheket, idet der ved Kgl. Resolution af 4de August 1819 er
paalagt ethvert Sognekald i Stiftet og Amtet en efter Kaldets Beskaffenhed
bestemt Afgift til dets Vedligeholdelse. Desuden yder Sparkassen for
Aalborg By og Omegn et aarligt Tilskud, der i de senere Aar har
beløbet sig til 50 Rd., og ved frivillige Bidrag ydes der af Beboerne i
Aalborg henved 150 Rd. aarlig. Blandt Stiftelsens senere Velgjørere
fortjener at fremhæves den i 1851 afdøde Biskop Dr. N. Fogtmann, som
testamenterede den sin hele betydelige værdifulde Bogsamling. Bibliothekets
Direction er Stiftsøvrigheden, der ansætter en (ulønnet) Bibliothekar og
Kasserer.

Hospitalet. Denne Stiftelse har sin Oprindelse fra det katholske
Helligaands-Huus, et omtrent 100 Aar før Reformationens Indførelse
stiftet Kloster, som tillige underholdt Fattige og Syge. Efter Reformationen


[1] See
„Et Brev fra C. Molbech til Stiftamtmand F. Meltke” i jydske Samlinger
1. S. 327 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free