- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
234

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

25) Justitsraad Christen Ryberg og Frues, 1000 Rd., 26) Professor
Holsts Børns, 70 Rd., 27) Fru Oberstlieutenantinde Hirschnachs, 1000 Rd.,
28) Jacob og Niels Kjellerups, 7726 Rd. 70 ß., 29) Jørgen Andreas
Steenfeldts, 1571 Rd. 59 ß, 30) Viinhandler Jacob Peder Schünnemanns
og Hustru Marie født Kjelbergs, 4000 Rd., som ved Oplæggelse
af Renten ved Udgangen af 1865 var bragt op til 5378 Rd. 31 ß, for
hvilken kjøbtes en Eiendom til Bolig for fattige Enker, kaldet „Trøstens
Bolig”, 31) D. J. Thaarup og Hustru Margrethe Grimmelunds, stort
3000 Rd., med oplagte Renter nu 3750 Rd., 32) Tegne- og
Skrivelærer Niels Lands, 1500 Rd. B. Skolekassen eier deels skjænkede
Summer, deels opsparede Penge, ialt en Capital stor 9168 Rd. 48 ß.
C. De 4 Lystanlæg ved Aalborg: 1) Viinhandler Jacob Peter Schünnemanns
og Hustru Marie født Kjelbergs Legat, 614 Rd., 2) Kjøbmand
Niels Severin Mørchs, 354 Rd. D. Sprøite-, Lygte- og Vægterkassen:
1) Etatsraad Lauritz Kjellerups Legat, 200 Rd., 2) Justitsraad og
Auctionsdirecteur Jens Bøggilds, oprindelig 5000 Rd., men i sin Tid ved Tab
gaaet ned til 833 Rd. 32 ß, 3) Peter Høiberg Schjellerups, 500 Rd.,
4) Kjobntand Søren Hvidbergs, 128 Rd. 87 ß.

Foruden disse Capitaler staae efternævnte Legater under Magistratens
eller Borgmesterens Bestyrelse: 1) Commissionair Hjersings Legat, 1250
Rd., 2) Apotheker Heinrich Rübners, 6800 Rd., 3) Oberstlieutenant
Hirschnachs, 4000 Rd., 5) Kong Christian den Ottendes Kroningslegat,
250 Rd., 5) Stiftelsen 1815 den 31te Julis Minde, 3200 Rd., 6)
Aalborg Byes Enkepensionsstiftelse af 8de August 1798, ogsaa kaldet Det
Oldenborgske Legat, 4750 Rd., 7) Johanne Frølunds og Else Christine
Møllers Familielegat, 4350 Rd., 8) Enken Johanne Haaslunds, født
Møllers, Legat, 1000 Rd., 9) Stadshauptmand Thuresens Legat bestyres
under Cathedralskolens Midler og uddeles efter Rectors Jndstilling as
Magistraten, 1750 Rd.

Borgerskolen deles i Fristolen og Betalingsskolen med 18 Lærere
og Lærerinder. · .

Aalborg har et Brandcorps<i></i>, hvorved er ansat 1 Brandinspecteur,
en Næstbefalende, 8 Assistenter, 16 Underassistenter, 22 Straalemestere og
312 Brandsvende, 18 Sprøitemestere og 2 Tambourer. Mandspersoner
imellem 20 og 45 Aar ere pligtige at forrette Tjeneste ved Brandcorpset.
Som Afdeling af Brandcorpset er oprettet et Ordenscorps, bestaaende af
50 Mand. (Vedtægt approberet den 31te Decbr. 1873).

Havnevæsenet bestyres af et Havneudvalg Havnekassen eier en
Capitalsormue af 1442 Rd.; dens Judtægter udgjøre c. 22,500 Rd.
aarlig. Dens faste Eiendomme og Jnventarier samt Dampmuddermaskine
og Dampbugseerbaad ansættes til en Værdi af 124,142 Rd.; dens Gjæld
er 300 Rd. Havnen er opmuddret til c. 12 Fods Dybde, altsaa for saa
store Skibe, som kunne passere Barren ved Jndlobet til Liimfjorden, som
i 1873 er uddybet med en Rende af 70—90 Fods Brede[1] og en Dybde af 11 1/2 à 11 3/4 Fod.


[1]
Aalborg havde oprindelig ingen egentlig Havn, men kun en aaben Red i Liimfiorden. Først
indrettedes ved Stranden vest for Snorren en Havn (Kaasen), hvor Byens egne Skibe kunne ligge
om Vinteren, hvorimod fremmede Skibe henvises til den saakaldte Kattesunds Havn, der dog kun
dannedes af en Bøining af Fjorden, som nogenlunde beskyttede mod Jisdrift om Foraaret. Pladsen
fra Kaasen til Østeraa forsynedes ved 1725 med Bolværker, som Magistraten, hvem Accisen blev
tillagt, skulde vedligeholde; denne Vedligeholdelse overgik 1801 til Havnekassen. Senere opfyldtes
Pladsen udenfor Slottet, hvor en liden Fiskerhavn anlagdes. Anlæggelsen af Nyhavn paabegvndtes
1814 og fuldendtes omtrent 1820. Endelig blev 1869 Teglgaardshaven udgravet og taget i Brug.
(Jfr. Aalborg Veiviser for 1874, S. 102).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free