Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu samme Plads og vedligeholdt den endvidere, da første Udgave af dette Skrift
udkom (efter Folketællingeu 1855: 9,102, næsten det Dobbelte mod den første
Folketælling 1769). Senere er Byen stadig gaaet frem, men har dog ikke kunnet holde
Skridt med Aarhus, der nu har indtaget Pladsen som Danmarks tredie største By,
medens Aalborg maa nøies med at være den fjerde. „Aalborg Veiviser for 1874”
nævner: 18 Grosserere, 69 andre Kjøbmænd, 12 Detaillister, 2 Materialister, 9
Træhandlere, 7 Viinhandler. 1 Justrumenthandler, 14 Modehandlerinder,
6 Fiskehandlere, 11 Marskandisere, 20 Høkere, 3 Gjæstgivere, 6 Restaurateurer,
59 Værtshuusholdere. Men det ligeoverfor liggende Nørre-Sundbys stærke Opkomst finder
for en stor Deel Sted paa Aalborgs Bekostning, navnlig siden Sundby 1756 og
nu atter ved Lov 17de April 1868 har faaet udvidet Handels- og Næringsfrihed,
hvorved denne By trækker meer og meer af den Handel fra Vendsyssel til sig,
som forhen gik til Aalborg, hvorfor ogsaa mange Kjøbmænd og Haandværkere fra
Aalborg efterhaanden ere flyttede over til Sundby. Den successive Aftagelse af og
senere det næsten fuldkomne Ophør af Sildefiskeriet i Liimfjorden, der i forrige
Aarhundrede var saa betydeligt, at Udførselen i Aarene 1720—30 anives til 231,079 Tønder,
har ogsaa skadet Aalborgs Fremvæxt, ligesom det heller ikke har været uden Indflydelse paa
denne, at Aggercanalens Aabning, samtidig med at ødelægge Sildefiskeriet, aabnede en
ny Handelsvei for Vestliimfjords-Kjøbstæderne og derved unddrog disse en Afhængighed
af Aalborg, hvilken Stad indtil da havde gjort sig gjældende næsten som en Stapelstad for
hele Liimsjorden. Af alle Danmarks Kjøbstæder er Aalborg vel omtrent den eneste, der
nogen væsentlig Grad har bevaret Præget fra en svunden Tid; her findes en Mængde
Gader og „Gyder” (der opregnes i D. Atl. ialt 68, og Tallet er nu, som ovenfor
anført, 72), hvilke sidste ere meget snevre og snoe sig i de meest forskjellige
Retninger, ligesom de ogsaa have beholdt deres gamle Navne, for en stor Deel
efter nu ubekjendte Personer af begge Kjøn; over de 4 Smaabække „Aaerne”,
som gjennemskjære Byen, føre mange Smaabroer. Gammel-Torv og den
tilgræudsende Deel af Byen ved Østeraaen har flere anseelige Huse og Gaarde fra det
16de og 17de Aarhundrede; især er at mærke „Jens Bangs[1] Steenhuus« eller
Svaneapoktheket, opført, som Indskriften viser, i Aarene 1623—24, i samme Stiil
som den omtrent samtidige Schoustrups Gaard paa Kjøbenhavns Amagertorv, en af
de skjønneste borgerlige Bygninger i hele Landet (afbildet paa modstaaende Side).
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
