Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nibe hører under Aalborg Amtstuedistrict og Nibe Lægedistrict.
Districtslægen boer i Byen. Apothek. 5te Udskrivningskreds
375de Lægd. Valgsted for Amtets 5te Folkethings-Valgkreds.
Ved Toldvæsenet er ansat en Toldforvalter og 1 Toldassistent; ved
Postvæsenet en Postexpediteur, der tillige er Bestyrer af
Telegraph-stationen.
J Byens Sparekasse indestod den 31te Decbr. 1872: 328,937 Rd.;
dens opsparede Fond udgjorde 9623 Rd.
Laane- og Discontobankens Omsætning var i1872: 1475 Rd.;
den har intet Fond.
–––-
Nibe Byes Vaaben er givet af Kong Frederik den Fjerde og er „til
Erindring om Jndbyggernes fornemste Næringsmiddel”, saaledes som her
gjengivet, 3 Sild, hvortil er føiet en Fisker med Garn.-
Nibe (Nypæ gotß) tildemtes 1406 Kronen, og Beboerne kastede endnu 1592 deres
Grunde af Lehnsmanden paa Aalborghuus, men havde dog omtrent samme Raadighed
over disse som Kjøbstadbeboere, hvilket sees af en interessant Dom fra dette Aar, der
er trykt i J. C. H. R. Steenstrups Studier over Kong Valdemars Jordebog, S. 134—35.
Nibe skylder sit tidligere betydeligere Sildefiskeri sin Opkomst som Kjøbtad,
idet samme foranledigede Kong Frederik IV. til under 19de December 1727 at give
Byen Kjøbstadsprivilegier. Jndtil da var Nibe et Fiskerleie, og Fiskeriet her var i det
16de Aarhundrede af saadan Vigtighed, at Sildepriserne i Nibe bleve anseete om en
Norm for de andre Fiskerier til at taxere Silden efter, og Kong Frederik II. havde i
Fisketiden her sine Saltere liggende, som skulde indkjøbe for Kongens Regning og salte
en vis befalet Kvantitet af Sild til de kongelige Slottes og Krigsskibenes Behov[1]
ja endog til Sverrig afhentede man i sin Tid herfra ferske og saltede Sild Mængde.
Som Kjøbstad fik Nibe derfor ogsaa 3 Sild i sit Vaaben. Men allerede 1769, da
5te Bind af Danske Atlas udkom, var Fiskeriet betydelig aftaget, hvorfor det bemærkes,
„at Nibe, som for var i Velstand, er bleven alt mere og mere forarmet; kort efter det
1727 allernaadigst givne kongelige Kjøbsteds-Privileginm vare her endda 90 Fiskere,
[1]
At Nibe i denne Periode hørte til de større Fiskerleier, der kunde æqvivalere en lille Kiøbstad,
sees ogsaa deraf, at den ligesom disse indkaldtes til Rigsdagen og i en mellem Aalborg og Nibe
opkommen Strid, idet Borgerne i hiin By vilde formene Nibe at holde Haandværkere, hvorimod
„Undersaatterne” paa sidstnævnte Sted meente, at det vilde falde meget besværligt, „for den store
Søgning der er, naar Sildefiskeriet staaer paa” hvis de ikke havde Haandværksfolk der til at
arbeide saavel for Jndbyggerne selv, som for Fremmede og Udlændinge, der kom did, samt for
Kongens egne Folk (Saltere), hvilke bleve skikkede derhen, resolverede Kong Frederik II. under
22de Januar 1587, at da Recessen tillod, at slige haandværksfolk maatte boe og arbeide paa
Landet, og han selv fandt, at det var fornødent i Nibe, saa bevilgede han, at der i Nibe By
deres Næring der. Jfr. P.V. Jacobsens „Bidrag til Fremstill. af det danske Kjøbstadvæsen under
Kongerne Christian III. og Frederik II.” i Hist. Tidsskr. V., S. 28 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0318.html
