Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Gravlægningen) og en aaben Begravelse for den buchwaldske Familie, som har eiet
Gudumlund. J Hvælvingen nærmest Choret Kalkmalerier.
Gudumlund er en meget gammel Herregaard, der oftere forekommer i Kong
Valdemar Atterdags og Dronning Margretes Tider, og kaldes snart alene Guthum
ligesom Sognet, snart Guthumlund efter en lille Skov, som ligger ved Gaarden.
1345 skal en Adelsmand Johannes Ryning have solgt og skjødet Gudumlund til den
bekjendte Marsk Ludvig Albertsens Børn Peder Ludvigsen og Jomfru Margrete. J
Slutningen af det 14de Aarhundrede nævnes Nicolans Johannis Slet og hans Søn
Johannes Niclessen, Væbnere, til Gudumlund. 1406, 12te Juni, befalede Erik af
Pommern Niels Slets Arvinger at oplade alle hans Eiendomme i Siælflo (Seglflod)
til Viborg Capitel efter hans Brevs Lydende. 3die Juni 1425 skjænkede Fru Jda
Lydersdatter Gaarden til Viborg Domcapitel for Sjælemesser for hendes Familie i
Domkirken. Efterat den ved Reformationen med det øvrige Bispegods var tilfalder
Kronen, forlehnede først Kong Christian den Tredie Fru Anna Friis, formodentlig
en Søster til den sidste katholske Biskop i Viborg Jørgen Friis, og derpaa Kong
Frederik den Anden Jens Kaas til Vorgaard med Gudumlund, som sidstnævnte
Konge senere aldeles afhændede til Samme 1573. Jens Kaas († 1579) var gift
med den lærde Fru Margrethe Lange fra Engelsholm; ved hendes senere Giftermaal
med Knud Brahe fik denne omtrent 1584 Gudumlund i Besiddelse saavelsom
Andeel i og senere Enebesiddelse af Engelsholm. Efter Knud Brahes († 1615) og Fru
Margrethes barnløse Død († 1622) er Gaarden formodentlig strax tilfaldet Jens
Kaas’s Brodersøn, Rigsraad og Ridder Mogens Kaas til Støvringgaard; ved hans
Død 1657 tilfaldt Gudumlund tilligemed Jordegods til Beløb 525 Tdr. Htk. hans
Søn Jørgen Kaas, foruden hans Andeel af Støvringgaard, c. 66 Tdr. Htk. Efter
ham fik hans Enke Margrethe Buchwald Gaarden og den tilhørte nu hendes Slægt
igjennem flere Generationer. Siden 1800 har Gudumlund hørt under Grevskabet
Lindenborg.
Gudumlunds Kalkbrænderi er anlagt paa et meget bekvemt Sted, da det tæt
ved sig har paa den ene Side den Kridtbanke, hvoraf Kalken brændes, og paa den
anden Side en uopskjærlig Tørvemose, der benyttes baade til Kalkbrænderiet og
Teglsværket. Gudumlunds Canal blev anlagt i Slutningen af forrige Aarhundrede af
Kammerherre, Stiftamtmand over Fyens Stift Frederik v. Buchwald til Gudumlund,
der, foruden at have indført store Forbedringer paa selve Godset, tillige søgte ved sin
Hovedgaard at stifte en Fabrikby. Her var saaledes foruden Kalkværk og Teglværk et
Linnedvæveri, et engelsk Blegeri, et Garveri m. m. (Jfr. „Reise-Jagttagelser” af
J. N. Wilse V. S. 265—268 og „Jndenlandsk Reise” af L. M. Wedel I. S.105—101.
Om Tiendegaarden see „Luxdorfiana” af Nyerup).
Den mellemste Deel af Herredet eller hvad der ligger mellem Romdrup og
Seglflod Aa (Gudum, Seglflod, Store og Lille Vorde, Romdrup og Klarup Sogne) hed
i det 14de og 15de Aarhundrede Gudingholm, og var formodentlig ved større
Vandindskjæringer fra Liimfjorden skilt fra den øvrige Deel af Herredet. Gudum og
og Gudumlund hed ogsaa i ældre Tid Guding og Gudinglund.
Lillevorde Sogn, Annex til Gudum, omgivet af dette S. og
Annexsognet Seglflod, Gunderup, Romdrup og Storvorde Sogne. Kirken,
vestlig i Sognet, c. 1 1/2 M. s. o. for Aalborg. Arealet, 1678 Tdr.
Land, er, med Undtagelse af nogen Eng og Mosejord, der er beliggende
som Enclaver i Gudum og Seglflod Sogne, bølgeformigt med enkelte
temmelig høie Bakker (Femhøi) og ligesom i Hovedsognet af kalkblandet
muldleret Beskaffenhed. Htk. 98 1/4 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byen Lillevorde med Kirke og Skole;
Svendsgaarde (2 G.). Om Gaarde og Husenes Antal see Hovedsognet.
Jndbyggere: 340. Erhvervet er ligesom i Hovedsognet Jordbrug.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet;
3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds 426de Lægd. Sognet danner
med Hovedsognet een Commune. Kirken tilhører Grevskabet Lindenborg.
Lillevorde Kirke, uden Taarn, hvælvet, er opført af hugne Kampesteen, smaa
rundbuede Vinduer (nu tilmurede).
Lillevorde skrives 1449 Lillæ Wordu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
