Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjerdiug Kirke, opført af hugne Kampesteen, er usædvanlig lille og passer for-
saavidt godt til den lille Menighed; den er uden Taarn, men ret hyggelig indvendig
og for e. 20 Aar siden forsynet med Vaabenhuus. J den katholske Tid skal den efter
D. Atl. være kaldet St. Jørgens Kirke.
Blenstrup Sogn, Annex til Gjerding Sogn, omgivet af dette Sogn,
Frær, Brøndum, Lyngby, Skibsted og Komdrup S. samt Fleskum Herred.
Kirken, midt i Sognet, 2 1/2 M. s. s. o. for Aalborg, 4 M. n. n. o. for
Hobro og 4 M. n. for Mariager. Arealet, 4141 Tdr. Land, er ujevnt,
og Jordsmonnet, med Undtagelse af Blenstrup og Askildrup Byers Jorder,
der indeholde en stor Deel Leer, af sandmuldet Beskaffenhed.
Lindenborg-Aa danner Sognets nordlige Grændse mod Fleskum Herred.
Hovedlandeveien fra Aalborg til Hobro passerer Sognets østlige Deel fra Nord
til Sydost. Htk. 283 7/8 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Blenstrup med Kirke og Skole, Dollerup,
Horsens og Askildrup; Hovedgaarden Lindenborg, 32 Tdr. Htk.
A. og E., under Grevskabet Lindenborg, 240 Tdr. L. Ager, 160 Tdr. L.
Eng og. Mose og c. 1200 Tdr. L. Skov; Gaardene Ernstpriis, 17 1/2
Tdr. Htk., 170 Tdr. L. Ager, 70 Tdr. L. Eng og Kjær og 6 Tdr. L.
Hede, Henriksdal, 16 Tdr. Htk., 130 Tdr. L. Ager og 40 Tdr. L.
Eng (begge under Grevskabet Lindenborg), Horsensgaard; Lindenborg
Kro. Om Gaardenes og Husenes Antal see Hovedsognet.
Jndbyggere: 635. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet;
3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds 399de Lægd. Kirken tilhører
Grevskabet Lindenborg
Blenstrup Kirke, opført af hugne Kampesteen, er, i Modsætning til Hovedsognets
Kirke, rummelig, dertil ret smuk, hvælvet, forsynet med Orgel, Taarn og Blytag,
bygget af Kampesteen. En adelig Begravelse for Eierne af Næs eller Lindenborg har
været tilbygget; den omtales allerede i D. Atl. som brøstfældig og uden Capital til at
vedligeholdes af, og er nu nedrevet. Et Steen-Epitaphium, forestillende Corfitz Viffert
til Næs († 1592) og hans Hustru Anna Gyldenstjerne, har tidligere havt Plads i
fornævnte Begravelsescapel, men er nu indmuret i Vaabenhusets østre Væg. Et i
Taarnhvælvingen hængende Maleri fremstiller den danske Rigsmarsk Jørgen Urne
(† 1642) og hans Frue Margrete Marsviin med deres talrige Børneflok. Ogsaa den
af sit Bibliothek bekjendte Jørgen Seefeld hører efter D. Atlas blandt de mærkelige
Mænd, der ere begravede i Blenstrup Kirke.
Hovedgaarden Lindenborg, Hovedsædet i Grevskabet Lindenborg, havde
forhen Navnene Næsholm, Næs og Daasborg efter hverandre. De nuværende
Hovedbygninger udgjøre 8 Huse, af hvilke den mellemste østlige Fløi, en eenetages
grundmuret Bygning med takkede Gavle, er den ældste, opført i det 15de Aarhundrede,
da Gaarden hørte under Viborg Bispestol; den nordre Fløi, en smuk lille Bygning
fra dette Aarhundrede, er nu Forvalterbolig; men den egentlige Hovedbygning er den
søndre Fløi, bestaaende af et toetages grundmuret Huus med hvælvede Kjældere og
3 Taarne, to paa den udvendige og eet paa den indvendige Side, bygget 1583 af
Corfitz Viffert. Næsholm tilhørte i sidste Halvdeel af det 14de Aarhundrede den for
længe siden uddøde adelige Familie Kirt: Niels Kirt og hans Søn Jacob eller Jep
Kirt, hvilken Sidste efter den Tids Andagt 1404 skjænkede sin Hovedgaard Næs, som
den da kaldtes, med tilliggende Gods til Viborg Bispestol for Sjælemesser for sig og —
sin Familie; dog har han rimeligviis forbeholdt sig Gaardens Besiddelse for sin
Livstid, thi 1408 og 1411 skrev han sig endnu til Næs. Det var i det Tidsrum, da
Næs tilhørte de viborgske Biskopper, at den tilligemed de fleste andre Herregaarde i
denne Deel af Jylland blev brændt i Grevens Feide af Skipper Clement og hans
Tilhængere 1534. Da den to Aar efter ved Reformationens Indførelse tilfaldt Kronen,
blev den først bortforlehnet og senere pantsat til Jver Friis, en Broder til den sidste
katholske Biskop i Viborg Jørgen Friis, og derpaa til Holger Tønnesen Viffert, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
