- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
281

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

flere Steder Hedestrækninger. En Aa østlig i Sognet løber fra Torup
Sogn mod Nord, hvor den igjennem Blenstrup Sogn falder ud i
Lindenborg-Aa. Htk. 129 Tdr. A. og E.

J Sognet: Byerne Frær med Kirke og Skole, og Seilstup;
Hovedgaarden Tustrup, Arveforpagtergaard under Grevskabet Lindenborg,
med Vandmølle efter fransk Model samt et stort Dampbrændeviinsbrænderi,
c. 18 Tdr. Htk., 320 Tdr. L. Ager, 26 Tdr. L. Eng, 3 Tdr. L. Mose
og 16 Tdr. L. Fyr- og Granplantage. Ialt i Sognet 33 Gaarde og
30 Huse, hvoraf 14 G. og 15 H. udenfor Byerne.

Jndbyggere: 472. Jndbyggernes Erhverv er ligesom i Hovedsognet
Agerdyrkning, Skov- og Træarbeide.

Sognet hører under Grevskabet Lindenborg Birks Jurisdietion (Nørgaard,
Thingsted i Bælum), Aalborg Amtstuedistrict og Aalborg Amts
søndenfjordske Landlægedistrict (Terndrup); 3die Vgkds. 5te Udskrivningskreds
394de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører
Buderupsholms Gods.

Frær Kirke er fornemmelig opført af hugne Kampesteen, med Taarn og Hvælvinger.

Tustrup, i ældre Tid Turstrup, blandt hvis tidligere Eiere den mærkeligste er
den af sit store Bibliothek bekjendte Rigsraad Jørgen Seefeld til Næs (nu Lindenborg,
see dette), blev 1775 kjøbt af Baron (senere Greve) Heinr. Carl Schimmelmann og af
ham indlemmet i Grevskabet Lindenborg, hvortil Gaard og Gods endnu hører, men
bortarvefæstet.

Seilstrup By har i gamle Tider havt sin egen Kirke, og i Documenter fra Slutningen
af det 14de og Begyndelsen af det 15de Aarhundrede nævnes „Segelstorp
Sogn”. Blandt de Kirker, som Kong Christian III. i sine „Klemmebreve” af 1555
befalede at skulle »lægges øde”, var ogsaa Seilstrup Kirke.

J en lille Mose ved Frær Nordmark fandtes i 1869 fem Guldringe, der
tilsammen veiede 127 7/10 Lod og vurderedes til 1581 Rd.

Frær hed 1406 Fræger.


–––-

Hindsted Herred



omgives af Fleskum, Hellum, Hornum, Aars og Gislum Herreder, Viborg
Amt, Randers Amt, fra hvilket det paa en Strækning af 4 Mile skilles
ved Mariager-Fjord, og Kattegattet. Jordbeskaffenheden er i dette Herred,
der har betydelige Hedestrækninger, kun med enkelte Undtagelser, navnlig
mod Øst, skarpsandet; Sand og Gruus, ja endog Ahl danne det
sædvanlige Underlag. I Herredets østlige Deel, ligesom ogsaa i dets
nordvestlige Hjørne, findes betydelige Skovstrækninger. Arealet er 8 1/2 Kvadrat M.
Htk. 256 Tdr. A. og E., 25 Tdr. Sksk. Jndbyggernes Antal var ved
sidste Folketælling 11,387. J geistlig Henseende danne Hindsted og Hellum
Herreder eet Provsti under Viborg Stift. ·

–––-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free