Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har eiet Visborggaard. Blandt disse Jacob Seefeld, † 1599, med hans tvende Hustruer
Sophie Rosenkrands, † 1571, og Sophie Vilde, † 1608. Foruden den seefeldske
Familiebegravelse findes ogsaa den arenstorfske med flere Marmorkister i en senere
Tilbygning. J Choret malet Epitaphium over den seefeldske Familie og ved Siden af
Alteret et Gravmæle i Sandsteen med 48 adelige Vaabner. Paa den søndre Side af
Choret 8 Kannikestole
Visborggaard (i det 15de Aarh. Wæsæburgh) er en af de ældre og anseeligere
Herregaarde i Jylland. Den nævnes siden Midten af det 14de Aarh. og tilhørte i mere
end 300 Aar Familierne Munk og Seefeld, til hvilken sidste den kom fra den første i
Begyndelsen af det 16de Aarh. ved Giftermaal. 1534 blev Visborggaard afbrændt af
Skipper Clement og hans Bønderskarer. Gaardens mærkeligste Eier, Rigsraad Jacob
Seefeld, opførte 1575 en prægtig grundmuret Hovedbygning med Taarne og Spiir, belagte med
Kobber; Spirene ere nu forsvundne, og Gaarden fik ved en senere Ombygning c. 1756
et modernere, men tillige langt simplere Præg. Jacob Seefeld fik ogsaa Birkeret af
Kong Frederik II.; Birkethinget holdtes paa Gaarden. Efter Cantsleren Niels Kaas’s
Død var Jacob Seefeld i Aarene 1595 og 1596 en af de 4 Regeringsraader i Christian
den Fjerdes Mindreaarighed, blev senere Dronning Anna Catharines Hofmester og bar
som saadan ved hendes Kroning 1598 Kronen for hende; han døde det næste Aar paa
Havnø kort efter at have holdt sine to Døttres Bryllup i Kjøbenhavn, ved hvilket
Kongen og Dronningen vare tilstede. J 100 Aar (1730—1830) tilhørte Visborgaaard
igjennem 3 Slægtled Familien Arenstorf, nemlig Etatsraad Frederik v. Arenstorf,
Capitain Andreas v. Arenstorf, som foretog den ovennævnte Ombygning af Gaarden,
og Kammerherre Frederik v. Arenstorf, som i den usædvanlige lange Tid fra 1764
til sin Død 1829 beboede Visborggaard. Hans Arvinger solgte 1830 Gaarden til
Justitsraad Jacob Kjellerup, Kjøbmand i Aalborg, hvis Sønnesøn, Hr. J. Kjellerup,
nu eier den. Gaarden er endnu omgivet af Grave.
Hovedgaarden Havnø ligger paa en Odde ved en Vig af Mariager-Fiord og
har en bekvem Ladeplads og en smuk Udsigt over Fjorden. Den har ofte ved Salg
skiftet Eiere: i Slutningen af det 16de Aarhundrede tilhørte den Familien Lykke,
derpaa i nogen Tid Familien Seefeld og i forrige Aarhundre Arenstorferne, som ogsaa
eiede Visborggaard. Gaardens nuværende Bygningers navnlig Hovedbygningen og de
fleste af Udbygningerne, ere opførte af Grundmuur 1846. Nuværende Eier Hr. J.
Kjeldsen. Ved Havnø findes den største Kjøkkenmødding fra Oldtiden.
Vive Sogn, omgivet af Annexet Ove Sogn, Rostrup og Visborg
Sogne samt Mariager-Fjord. Kirken, sydvestlig i Sognet, c. 1 M. n. n. o.
for Mariager. Arealet, 4966 Tdr. Land, hvoraf endeel Skov, der ikke
er Fredskov, er noget bakket, af sandmuldet og sandet Beskaffenhed med
Sand og Gruus i Underlag. Htk. 128 3/4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Vive med Kirke, Præstegaard, Marienborg
kaldet, Skole, Kro og Vandmølle, Østergaard, Stevn, Rødehuus
og Grevelund; Hovedgaarden Dalsgaard med Veirmølle og Teglværk,
18 5/8 Tdr. Htk., 330 Tdr. L. Ager, 90 Tdr. L. Eng, 57 Tdr. L. Skov
og 3 Tdr. L. Mose; Vivebrogaard, Hadsund Færgegaard, hvorved
er beliggende flere Kjøbmandsgaarde og Pakhuse, og hvorfra er Færgefart
til Hadsund Kro paa den sydlige Side af Fjorden; Gaardene Tygeslund,
150 Tdr. L. Ager og endeel Eng samt c. 100 Tdr. L. Skov,
Mariehøi, 350 Tdr. L., Stevnhoved og Nybro. Jalt i Sognet
37 Gaarde og 100 Huse, hvoraf 12 G. og c. 50 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 727. Agerdyrkning er Hovederhvervet. Fra Hadsund,
der er at betragte som en Art Handelsplads ifølge Bevilling af 1ste
December 1854, drives betydelig Skibsfart og en ikke ubetydelig
Kjøbmandshandel findes sammesteds. Udskibningen af Korn har i de senere Aar
været 20—40,000 Tdr. aarlig. Tømmerhandelen er ogsaa betydelig.
Fiskeriet i Mariager-Fjord er af mindre Betydenhed. Et Teglværk paa
Dalsgaards Hede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
