Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en fordeelagtig Beliggenhed, men dens Opkomst venter alene paa, at
Forbindelsesmidlerne med Hanherrederne, der ere dens naturlige Opland,
enten ved Forbedring af den mangelfulde Færgning ved Agersund eller paa
anden Maade blive saaledes, at de kunne benyttes tilstrækkelig.„
Byen har 2 Havne, nemlig: Vesterhavnen med 7—8 Fods Dybde
og Rum for c. 40 Skibe, anlagt 1852 med en Udgirft af c. 10,000 Rd.,
og Østerhavnen af mindre Omfang og Dybde. Havnekassens Indtægt er
2—3000 Rd. aarlig.
Den Barre, som 1/2 Miil vest for Løgstør adskiller det dybe Løb
imellem Aggersborg og Løgstør (Aggersborgsund) fra Løgstør Bredning,
er ved en ringe Dybde (i Reglen kun 3—4 Fod) en væsentlig Hindring
for Fjordfarten mellem Liimfjordens vestlig liggende Steder og Aalborg,
som ogsaa for Passagen tvers igjennem Liimfjorden. Da Grunden bestaaer
af løs Sand, er det dybeste Løb over Barren idelige Forandringer
underkastet, især med Storm af vestlig Vind, og et Forsøg paa at
tilveiebringe større Dybde ved Oprivning af Grunden vilde ikke lykkes. For
at fjerne disse Besværligheder for den vigtige Liimsjordsfart er der mellem
det østre og vestre Bassin af Liimfjorden ved Løgstør udgravet en Canal
igjennem det faste Land paa den sydlige Fjordbred fra et Punkt vest for
Løgstør By til noget sønden for Steengrunden Lendrup-Røn. Arbeidet
paabegyndtes i Finantsaaret 1856—57 og fremmedes saaledes, at Canalen
blev indviet den 15de Juli 1861 af Kong Frederik den Syvende ved
daværende Jndenrigsminister D. G. Monrad. Længden af Canalen angives
nu til 7000 Fod, 10 Fod dyb under daglig Middelvandstand, i Bunden
25 Alen, i Vandskorpen fra 37 til 45 Alen bred; paa begge Sider ere
Trækveie.
Skjønt Løgstør ikke er nogen Kjøbstad — den har saaledes ingen
særegen Byfoged og dens næringsdrivende Borgere forsynes ikke med
Borgerskabsbreve — maa den dog i flere Henseender sættes i
Klasse med Kjøbstæder, idet der tilstedes dens derom ansøgende
Beboere Ret til Handel, Brænderi og anden Kjøbstadnæring og har ifølge
Allerhøieste Resolution af 17de November 1841 egen Communalbestyrelse
liig Kjøbstædernes, ligesom den ogsaa i Henseende til Brandforsikkringen
henhører under Kjøbstædernes Assurance og har et organiseret Brandcorps.
At den har sit eget Toldvæsen og Postvæsen charakteriserer den
ogsaa som Kjøbstad.
J judiciel Henseende danner Løgstør By et eget Birk. Birkedommeren,
der tillige er Birkeskriver, forener hermed Embedet som Herredsfoged
og Herredsskriver i Aars og Slet Herreder. Communalbestyrelsen
bestaaer af Birkedommeren og 3 valgte Repræsentanter.
J geistlig Henseende danner Løgstør med Kornum og ngsted
Sogne eet Pastorat. Sognepræsten boer i Løgstør (jfr. Resol. af 12te
April 1856).
Løgstør hører under Aalborg Amtstuedistrict, Nibe og Løgstør
Lægedistrict (Districtslægen boer i Nibe). 5te Valgkreds. Med
Løgsted 5te Udskrivningskreds 347de Lægd. Apothek, Filial af Nibe
Apothek. Ved Toldvæsenet er ansat en Oppebørselscontrolleur og 4
Toldassistenter; ved Postvæsenet en Postexpediteur. Telegraphstation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
