Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borggaarden og den gamle Deel af Ladegaarden er opført i Løbet af Aarene 1581—97
af Ludvig Munk, i sin Tid Lehnsmand i Throndhjem, og Borggaardens Beliggenhed
— den blev opført midt i en Sump med en yderst besværlig Byggegrund — skal efter
Sagnet hidrøre fra den Omstændighed, at Ludvig Munks Hustru, den bekjendte Ellen
Marsviin, der var ung og rig, medens han var temmelig tilaars, havde, da han friede
til hende, gjort sit Ja afhængigt af, at han byggede en Borg paa dette Sted, hvor
hun kastede sin Handske, med et Taarn saa høit, at man derfra kunde see Budolphi
Kirkespiir i Aalborg[1]. Dette sidste Vilkaar synes dog neppe at kunne have været
opfyldt; men forøvrigt har Bygherren hverken sparet Møie eller Penge, hvilket er saa
luxuriøse Udstyrelse udfordrede, maae have opløbet til flere Gange Værdien af selve
Eiendommeu, der dengang var meget mindre og ringere i Cultur end nu, og hvortil der
ikke hørte Tiender eller andre Extraindtægter end et meget adsplittet Bøndergods; og
denne Ødselhed kan maaskee have foranlediget den Udpresning af Beboerne i
Throndhjems Lehn, hvorfor Ludvig Munk mistede sit Embede. Bygningerne skulle være
opførte paa Bøgepæle, som dog ikke ved de senere Tiders Arbeider i og ved Grunden
have viist sig, hvorimod det har været kjendeligt, at der til Grundens Opfyldning er
anvendt en umaadelig Mængde store Kampesteen. Gaarden var endnu i Begyndelsen
af forrige Aarhundrede forsynet med en Vindelbro over Graven samt en Tværbygning
mellem Fløihusene og et Porttaarn, og i dette sidste, der tillige var forsynet med
Zirater og Jnscriptioner i Sandsteen, skal have været Kobberporte saa svære, at deres
Lukning kunde høres i de nærmeste Landsbyer. Midtfløien, eller maaskee kun
Hjørnebygningerne i samme, har været een Etage høiere endnu og belagt med Kobbertag;
men da Taget blev nedrevet og Kobberet bortført af de for deres Voldsgjerninger
bekjendte polske Hjælpetropper, som i den svenske Krig 1658—59 under General Czarniezkt
vare herinde i Landet, forfaldt Bygningen, og den øverste Etage styrtede ud i Gravene,
hvor endnu i de senere Aar store Muurstykker deraf ere fundne. Paa forskjellige Steder
saavel i Gaarden som i Værelserne har der været anbragt Billedhuggerarbeide i
Sandsteen og Egetræ, størstedeels med Ludvig Munks og Ellen Marsviins Vaabener, hvoraf
endeel endnu er bevaret. Paa Gaarden har forhen været et Capel, hvis smukke
Jnventarium er blevet bortflyttet til Capellet paa Store-Restrup (see nedenfor). Af
det ældre Taarn, som var forsynet med en særdeles smuk Sandsteens indeltrappe, og
som oprindelig skal have været meget høit, blev den øverste Halvdeel nedrevet formedelst
Brøstfældighed i Slutningen af forrige Aarhundrede (efter D. Atl. var Gaarden prydet
med 3 Taarne) og Resten af samme Grund i Foraaret 1855, hvorefter det nuværende
Taarn s. A. er opført. Ladegaarden afbrændte 1843, men blev igjen opført paa de
gamle Kampesteensmure. Fra Midten af forrige indtil en Tid lang ind i nærværende
Aarhundrede, da deels de fleste Eiere ikke selv beboede Gaarden, deels de vexlende
Conjuncturer forringede Værdien af og Jnteressen for Eiendommen, forfaldt Gaarden i
den Grad, at den næsten var en Ruin, og først under Hofjægermester Schütte, da han
første Gang eiede Gaarden, er den med betydelig Bekostning igjen sat i solid Stand.
Gaarden er, som anført, meget gammel. Efter et Thingsvidne af 1484, der er
fundet i Godsets Archiv, skal Nørlund oprindelig have været bygget, ikke til et
Herresæde, men til et „Røverskjul”, hvorfor Dronning Margrete lod det „nedher lægge.”
Under Grevens Feide tilhørte Nørlund Peder Lykke, Lehnsmand paa Aalborghuus, 32
i den ved Skipper Clement foranstaltede Reisning af Almuen i Aalborg-Egnen 15
blev denne tilligemed mange andre Herregaarde afbrændt. Sin berømteste Eier havde
Nørlund i Slutningen af samme Aarhundrede i Ludvig Munk, som opførte de ovenfor
beskrevne mærkværdige Bygninger. Aaret efter at de vare blevne færdige fødtes her
6te Juli 1598 Bygherrens Datter Kirstine Munk, der i en Alder af 17 Aar blev Kong
Christian IV.’s til venstre Haand ægteviede Hustru og Grevinde af Slesvig-Holsten —
et Ægteskab der, som bekjendt, var rigt paa Børn, men forøvrigt ingenlunde lykkeligt,
og endte med Skilsmisse. Ludvig Munk eiede ogsaa Lundegard i Fyen, hvor han
døde 8de April 1602; endnu 1614 skal hans Frue Ellen Marsviin, der imidlertid
anden Gang var bleven Enke efter Knud Rud til Sandholt og eiede store Besiddelser
i og ved Fyen (jfr. Holckenhavn, da Ellensborg), have nævnet si som Eier af Nørlund.
De næste Eiere vare Gude Galde († 1626), gift med Helvig Marsviin, en
Søster til Ellen; deres Datter Anna Galde tilførte Verner Parsberg Gaarden, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
