Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viborg Amt
indbefatter den midterste Deel af Nørre-Jylland og er det eneste af de
9 jydske Amter, der ikke berøres af Havet. Amtet begrændses mod Nord
af det vestlige Liimfjords-Bækkens sydlige Indvige samt af Aalborg Amt,
hvorfra det tildeels adskilles ved Lerkenfelds- eller Gjedsted-Aa, mod Øst
af Randers Amts og mod Øst og Syd af Aarhus Amt, hvorfra det
paa en Strækning adskilles ved Guden-Aa og Silkeborg-Langsø, mod
Vest af Ringkjøbing Amt, mod hvilket Amt Karup- eller Skive-Aa paa
hele sit Løb danner Grændsen. Paa Amtets nordvestlige Side danner
Sallingland en i Liimfjorden udgaaende Halvø, nord for hvilken Øen
Fuur er beliggende. Amtets Fladeindhold er 55 1/20 kvadrat Miil. Htk. ud-
gjør 19,353 Tdr. Ager og Eng og 72 Tdr. Sksk. Skovarealet, der
med Plantagerne omfatter c. l l/2 kvadrat M., er især fordeelt over Amtets
midterste, østlige og sydlige Deel, og paa Vestsiden ere flere Hedeplantager
anlagte; i den nordlige Deel er derimod Rinds Herred næsten ganske
skovløs. Amtet er i det Hele høitliggende, mod Nord mere fladt, mod
Øst og især mod Syd temmelig bakket med afvexlende Dalstrøg langs
Guden-Aaens bugtede Løb; i flere af Amtets Herreder findes store
Strækninger af lyngklædte Heden og paa Vestgrændsen danner den
saakaldte Alhede en vidtstrakt, eensformig Slette, der skraaner jevnt mod
Vest og Syd nedad til Karup-Aa. Medens Agerbruget her, ligesom i
Danmarks øvrige Landdistricter, vel er det overveiende Erhverv, afgiver
dog endnu i Amtets sydvestlige Deel (den saakaldte Bindeegn) Strikning
af uldne Varer og Uldens Tilberedning en væsentlig Beskæftigelse og
Erhvervskilde for Beboerne, og paa Kysterne omkring Liimfjorden drives
Fiskeriet i ret betydeligt Omfang. Ifølge Sammendrag af statistiske
Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark Nr. 6 udgjorde 15de Juli 1871
i Viborg Amt: det ved Matriculeringen opmaalte Areal 549,764 Tdr.
Land, hvoraf besaaet og beplantet Areal 129,192 Tdr., nemlig med Hvede
555 Tdr., med Rug 34,989 Tdr., med Byg 23,599 Tdr., med Havre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0401.html