Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13 i Tallet). I Byen findes desuden 3 Torve, samt 2 offentlige
Anlæg, nemlig Tausens Minde (paa forrige Graabrødre Kirkes Plads,
beplantet i 1835, kaldet efter det der anbragte Monument over Hans
Tausen) og Borgevold paa den gamle Borgplads og et tilstødende
Areal; paa dette er nu i indeværende Aar opreist det i 1866 paa
Stænderpladsen afslørede Mindesmærke for St. St. Blicher.
De brandforsikkrede Grundeiendommes Antal var den 1ste
Januar 1874: 589, hvoraf 442 i selve Byen og 147 udenfor Byen paa
dens Grund. Bygningernes Assurancesum udgjorde til samme Tid
3,124,300 Rd. I 1857 fandtes et Antal af 434 Grundeiendomme
indenfor Byens Omkreds samt 68 Gaarde og Huse udenfor Byen paa
dens Grund, tilsammen assurerede for 1,576,610 Rd. (i 1847: 405
Bygninger i Byen og 47 Gaarde og Huse paa udenbyes Grund,
assurerede resp. for 895,520 Rb. og 63,170 Rd.; i 1767: c. 310
Bygninger, assurerede for 280,570 Rd.). Efter en Vurderingsforretning
fra 1682 med Hensyn til Grundtaxten skal Byen dengang have
talt 366 Gaarde og Huse samt 244 Boder eller mindre Vaaninger, ialt
610 Eiendomme, der, med Undtagelse af Byens 3 Kirker, Cathedralskolen,
Hospitalet, Domhuset og Raadhuset, taxeredes ialt til 33,368 Rd. 3 Mk.
D. C. (Ursin, S. 9).
Viborgs Kjøbstadjorder udgjorde, efter Stat. Tabv., 3die Række,
6te B. (i 1860), af Ager og Engs Htk. 267 Tdr. og indbefattede et
Areal af 9669 Tdr. Land, hvoraf 3000 Tdr. Ager og Eng, 5270 Tdr.
Fælleder, Oredrev m. m., 1397 Tdr. Skov, Krat, Plantninger og Lystanlæg.
Markerne, hvis Omfang er større end nogen anden Stads Tilliggende i
Danmark, omgive Byen mod Nord, Vest og Syd i en Afstand af indtil
3 Fjerdingvei, hvorhos to mindre Stykker ved den nordlige og sydlige
Ende af Søen strække sig noget mod Øst. Af disse Jorder eier
Commuuen dog kun enkelte Jordlodder, som udleies til Dyrkning og
Græsgang, tilligemed en siden Aarene 1853—54 til Plantning indhegnet
Jordlod af Heden paa e. 300 Tdr. Land, kaldet Undallslund, beliggendeᛨ
nordvest for Byen langs med Landeveien til Skive. Enkelte Dele af
Agermarken have allerede fra gammel Tid af tilhørt forskjellige offentlige
Stiftelser eller ere blevne afhændede til private Eiere, som her havde
opført større eller mindre Avlsgaarde, og efterhaanden toges ogsaa enkelte
Hedelodder under Opdyrkning, men først i Aarene 1851—55 blev hele
det øvrige store Areal af Hede og Kjær udstyklet og solgt i flere
forskjellige Lodder; ved denne Afhændelse afstodes derhos 63 Tdr. Land af
Heden til de nærmesttilgrændsende Landsbyer som Erstatning for en dem
tilkommende Ret til Græsning samt Lyng- og Tørveskjaer, og det anførte Beløb
udgik saaledes af Byjordernes Areal. Ved Salget af Heden forøgede de ældre
paa Byens Jorder liggende Gaarde deres Areal temmelig betydelig, ligesom
der ogsaa opførtes en Deel mindre Huse paa de til Opdyrkning kjøbte
Hedelodder. Af de fra ældre Tider paa Markerne opførte Avlsgaarde kunne
nævnes: paa den nordre Mark Nørre-Mølle (Vandmølle ved Søens
nordre Ende), Nørre-Teglgaard og Beringholm, og paa den sydlige
Mark Vintmøllegaard (nedlagt Vandmølle ved Vint-Sø),
Sønder-Teglgaard og ved Søens sydlige Ende Øster-Teglgaard (med et
ved tilkjøbte Hedestrækninger udvidet Areal, forbundet med et betydeligt
Teglværk, og af den nuværende Eier i 1856 forsynet med en i gothisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
