Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udsigt ud over Landet; siden Aar 1847 er hele Kirkegaarden anlagt
med Gange og beplantet. Søndersogns Kirke eier nogle mindre
Jordlodder paa Byens Mark, tilsammen af Areal 21 Tdr. Land med 2 1/2
Tdr. Htk., samt et Capitalbeløb af ialt 1814 Rd.
Cathedralskolen blev ved Reformationstiden dannet af den tidligere
bestaaende lærde Skole, hvis Oprindelse maa søges allerede i den første
Halvdeel af det 12te Aarhundrede. Skolen blev der ved Kong Frederik II.’s
Gavebrev af 2den Februar 1574 tillagt meget betydelige Tiender, foruden
flere mindre Dotationer i 17de Aarhundrede, og den er nu i Besiddelse af
hele Kongetienden af 23 Sogne i Salling og Fjends Herred, tilligemed
Rug- og Byg-Kongetienden af 13 Sogne, Byg- og Havre-Kongetienden
af 1 Sogn og Byg-Kongetienden af 5 Sogne, hvoraf den samlede
Indtægt er aarlig 851 1/2 Tdr. Rug, 859 1/2 Tdr. Byg og 445 1/2 Tdr.
Havre samt i Penge 21 Rd.; endvidere udgjøre de Skolen tilhørende
Capitaler, væsentligst hidrørende fra Salg af dens forrige Jordegods, et
Beløb af henved 45,000 Rd., hvorhos Skolen endnu eier nogle
Jordlodder paa Viborg Bymark, af Htk. 7 Tdr., med et Areal af 55 1/4 Tdr.
Land; Overskudet af samtlige disse Intrader tilfalder imidlertid den i
Aaret 1806 oprettede almindelige Skolefond. Som Skolens særlige
Eiendom betragtes derimod Stipendie- og Legatfonden, hvis Beløb den 31te
Marts 1856 var 24,658 Rd. 24 ß, og hvoraf Størstedelen skyldes
tvende gavmilde testamentariske Dispositioner fra den senere Tid, nemlig
af Consistorialraad og Præst ved Vemmetofte Kloster C. A. Bjørn (en af
Skolens forhenværende Disciple, død den 28de Mai 1847), der
testamenterede Skolen 5000 Rd., og Proprietair Nis Nissen til Spøttrup (død
den 29de Juli 1848), der legerede til Viborg og de tre andre jydske
Cathedralskoler samt Randers lærde Skole hver 1/25 af sin efterladte
Formue, hvilken Andeel for Viborg Skoles Vedkommende beløb sig til
c. 13,100 Rd.
Skolen benyttede i noget over to hundrede Aar efter Reformationen
en Bygning, der laae sydvest for Bispegaarden paa den saakaldte
Skolebakke, indtil dens nuværende anseelige Bygning (kjøbt efter afdøde
Stiftamtmand Heinen 1760 og senere underkastet fornøden Ombygning) den
14de October 1772 blev indviet til Skolens Brug; den bestaaer af en
grundmuret Hovedbygning paa 2 Etager med 2 Sidefløie, og indeholder
tillige Bolig for Rektor. Ved Skolen er efte‖r Statshaandbogen for 1874
ansat en Rektor, 2 Overlærere og 6 Adjunkter. Ifølge det sidste Skoleprogram
var Elevantallet i Mai 1874 51.
Communalskolerne indbefatte Borgerskolen og Fristolen. I
Borgerskolens Gaard, der blev kjøbt og indrettet til Skolevæsenets Brug i
Aaret 1816, og som afgiver et ret godt Locale, er der indtil videre tillige .
Bolig for 2den Lærer. Friskolens Gaard, hvis Grund i 1872 ved
en Gades Nedlæggelse blev betydelig udvidet og nu støder umiddelbart op
til Borgerskolens, omfatter: 1) en i 1847 opført Skolebygning (i 1872
tildeels indvendig ombygget), der fra 1ste April 1874 alene bliver benyttet
af Skolens Drengeklasser, for hvilke den afgiver et rummeligt og godt
Locale. Indtil videre er her tillige Bolig for 3die Lærer; 2) et i 1872
opført stort og vel indrettet Gymnastikhuus, der tillige benyttes af
Borgereskolen; 3) en i 1873 opført anseelig Bygning i 2 Etager, der indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>