Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 354 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der er saa meget mere mærkelig, som det er den eneste af den Slags i
det nuværende Danmark og Norge. Den hidrører vistnok fra Begyndelsen
af det 12te Aarhundrede ligesom Krypten under Lunds Domkirke, med
hvilken den viborgske har megen Lighed. Kryptkirkerne bleve byggede i
det 11te og 12te Aarhundrede (men ikke senere), som man antager, til
Erindring om de underjordiske Huler eller Capeller, hvor de Christne i
Forfølgelsens Tid hemmelig holdt deres Gudstjeneste, hvorpaa ogsaa
Navnet, som betegner den skjulte Kirke, synes at tyde; muligt have disse
Bygninger været bestemte til Sjælemesserne eller den Deel af den katholske
Gudstjeneste, der er helliget til de Afdødes Erindring og Husvalelse.
Den viborgsk Kryptkirke har 7 Vinduer, tæt ovenfor den Jordflade, der
omgiver Domkirken, er 6₁/³ Alen høi, 22 Alen lang og 13₁/³ Alen bred;
dens 12 Hvælvinger hvile paa 6 fritstaaende og 10 halve Piller med
afrundede Capitæler, af hvilke de to midterste Piller ere af Porphyr, de
øvrige, ligesom ogsaa Sidevæggene, af Granit. I den vestre Ende er
en Niche, hvori forhen har staaet en Helgenfigur, og ved hver Side et
lille Capel; det søndre Capel, der bærer Spor af megen Fugtighed, skal

Krvptkirken under Viborg Domkirke.

have havt en Kilde, der kaldtes, ligesom selve Capellet, den hellige Kjelds.
Forbindelsen mellem Krypten og den store Kirke finder Sted ved en hvælvet
Nedgang fra Choret til Kryptens søndre Capel. Det er allerede omtalt,
at i den katholske Tid holdtes i Kryptkirken hver Morgen Sjælemesser
for Kong Erik Glipping, og endnu 100 Aar efter Reformationen en
Morgengudstjeneste („Vaadesang”) til Erindring om den saa ynkeligt
myrdede Konge. Efterat denne Gudstjeneste var ophørt 1630, blev Krypten
i længere Tid benyttet til Begravelsescapel, men er 1828 atter bleven
restaureret i anstændig Skikkelse. Af Kryptkirken gives her en Afbildning.

I Viborg Domkirke har der forhen været adskillige baade Kostbarheder og
Mærkværdigheder, hvilke efterhaanden ere forgaaede», tildeels
ved de hyppige Ildebrande. Navnlig var denne Kirke i den katholske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>