Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaarde, 41 Huse med og 6 uden Jord, hvoraf 26 G. og 20 H. udenfor
Byerne.
Indbyggere: 622. Jordbrug er Hovederhvervet. Noget Fiskeri i
Liimfjorden.
Sognet hører under Salling Herreds Jurisdiction (Skive), Viborg
Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 1ste Vgkds. 5te Udskrivningskreds
287de Lægd. .Med Annexet danner Sognet een Commune. Kirken til-
hører Eieren af Hovedgaarden Kjeldgaard. Sognet har et af
Sognepræsten Bertram Hansen From 1685 stiftet Legat, stort 100 Rd., hvoraf
Renten uddeles til Trængende i Sognet.
Selde Kirke, en smuk og anseelig Landsbykirke, i opført af hugne Kampesteen, i
Korsform, med Taarn, hvorpaa et 3 1/2 Alen høit forgyldt Kors; Hvælvinger i Korsene,
iøvrigt Bjælkeloft; ny Altertavle, Christus i Legemsstørrelse, malet af Const. Hansen.
Kirken er restaureret i 1868—69. See Optegnelser om Selde Kirke i Salling af
H. C. Strandgaard i jydske Samlinger IV. 2., S. 185 ff. Mærkelig Døbefont med
Runer og Afbildninger, der skulle hentyde til Regner Lodbrogs Bedrifter og Forfølgelse
af de Christne (Meddelelser i nordisk Oldskriftselskab 18de Novbr. 1873, jfr. Thorsen I.,
S. 298). Førend Selde Kirke blev bygget, skal der paa Kjeldgaards Mark have
staaet en Kirke, kaldet Lund Kirke, paa en Bakke, som endnu, da D. Atl. udkom, hed
Lund-Høi.
J Moserne findes Spor af fordums Skove i dette Sogn, som nu ere aldeles
forsvundne.
Hovedgaarden Kjeldgaard, egentlig Kildegaard, har Navn af en Kilde, som
har sit Udspring tæt ved Gaarden. Den hørte i den katholske Tid til Viborg Bispestols Gods,
som ved Reformationen tilfaldt Kronen. 1558 kom Kjeldgaard ved Mageskifte
fra denne til Jørgen Høg; derpaa tilfaldt den Ove Juul, Jens Juul, Statholder
i Norge, hvis Datter Christenze Juul bragte den til Jørgen Rosenkrands, Hofmester i
Sorø, Cancelliraad Bernt Due, Eier af Krastrup og flere Gaarde († 1669), hans
Søn Oberst Manderup Due, som 1709 solgte Gaarden til Herløv Stjernholm, hvis
Familie derpaa eiede den indtil Slutningen af forrige Aarhundrede. Dennes Sønnesøn
Frederik Stjernholm opførte, efter en paa Muren anbragt Jnstription, 1787 den
nuværende Hovedbygning af solid Grundmuur, een Etage med Kvist, med to Fløie af
Bindingsværk. Bygningsmaaden er Nutidens almindelige. Mellem Borggaarden og
Ladegaarden findes endnu dobbelte Grave, paa de 3 andre Sider enkelte. Nord og vest
for Gaarden maa i ældre Tid have været Morads udenom Gravene; disse fyldes alle
af den ovennævnte tæt ved Gaarden udspringende Kilde. Paa et Sted i Haven, hvor
Gaarden tidligere har staaet, rimeligviis paa den Tid, da den efter Sagnet blev
beleiret og indtaget af Skipper Clemens (1534), findes Spor af Muurværk og Grave.
Ved Begyndelsen af dette Aarhundrede tilhorte Kjeldgaard tilligemed Østergaard
Kammerraad Møller, der bortsolgte en Deel af Godset. Gaarden eiedes derefter i et
Par Decennier af Proprietair Nyssum, hvis Enke solgte den 1838 for 33,00 Rd. til
Jægermester Cossel, der atter solgte den 1853 for c. 70,000 Rd. til Wahl; nu eies
den af Grev Tramp.
Eskov skal efter D. Atl. tidligere undertiden være kaldet Skovgaard.
Junget Sogn, omgivet af Annexet Torum, Selde, Grinderslev og
Tise Sogne samt Liimfjorden. Kirken, nordlig i Sognet, 2 3/4 M. n. for
Skive. Arealet, 2339 Tdr. Land, hvoraf omtrent en Fjerdedeel Lynghede,
er noget bakket, med deels sandmuldede og deels leermuldede Agerjorder.
Htk. 144 5/8 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byerne Junget med Kirke, Præstegaarden noget syd for
Byen, Grettrup med Skole og Veirmølle, og Skove; Hovedgaarden
Jungetgaard, c. 30 Tdr. Htk. A. og E. (18 3/4 Tdr. Htk. Bøndergods,
samt Kirketienden af Junget, Torum og Tise Sogne); Gaardene
Skammergaard og Brokholmgaarde. Jalt i Sognet 31 Gaarde,
44 Huse med og 4 uden Jord, hvoraf 15 G. og 32 H. udenfor Byerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>