Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lille-Rotholm i Liimfjorden, nordost for Tise Sogn, samt en
Lyngbakke med Leer og Mergel); Avlsgaarden Langesgaard, 22 Tdr. Htk.
A. og E., med et Areal af 354 Tdr. L.; Gaardene Vidhøigaard,
10 1/4 Tdr. Htk.; 140 Tdr. L., Havgaard, Knudsgaard, Sleitrupgaard,
Ottoborg, Axellund, Breumfogedgaard (i daglig Tale
Bremfued); Eskjær Veirmølle, Rusted Vandmølle. Jalt i Sognet
46 Gaarde og 141 Huse, hvoraf 19 G. og c. 60 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 1034. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved Eskjær Teglværk
produceres aarlig c. 500,000 Stkr. Muursteen.
Sognet hører under Salling Herreds Jurisdiction (Skive), Viborg
Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 1ste Vgkds. 5te Udskrivningskreds
282de Lægd. Sognet danner med Grønning Sogn een Commune. Kirken
tilhører Beboerne i Sognet.
Den nuværende Herregaard Grinderslevkloster var i Middelalderen et Kloster
for regelbundne Kanniker af St. Augustins Orden, det eneste Klosters i Salling. Det
omtales første Gang 1176, da Biskop Niels af Viborg stiftede et Broderskab ellersk
Patronatsforhold mellem sin Domkirke og St. Peders Kirke i Grinderslev. 1531 fik.
Hans Pogvisk af Kong Frederik I. Stadfæstelse paa dette Kloster, hvormed han af den
sidste katholske Biskop i Viborg Jørgen Friis var bleven forlehnet, og Aaret derefter
oplod den sidste Prior det til Jeppe Friis, Lehnsmand i Skive. Efter Reformationen,
da det med det øvrige geistlige Gods blev inddraget under Kronen, var dette Kloster
først pantsat til forskellige Adelsmænd, og blev 1581 af Kong Frederik II. ved et
Mageskifte overladt Christoffer Lykke, hvis Familie derpaa længe eiede det nu til en
Herregaard forvandlede Kloster. J denne Families Besiddelsestid, der udstrakte sig til
Slutningen af det 17de Aarhundrede, blev Gaarden af ny opbygget, saa at den
nuværende Herregaardsbygning er forskjellig fra den gamle Klosterbygning. Gaarden blev
omtrent 1760 solgt med 31 Tdr. Htk. Hovedgaardstaxt, 208 Tdr. Htk. Bøndergods
og 26 Tdr. matr. Tiende-Htk. for 19,000 Rd. D. C. til M. Bjørn, hvis Familie
eiede den indtil for en 40 Aar siden, hvorefter den senere er gaaet over til andre Eiere,
nu Fru Kjellerup.
Den ved Herregaarden liggende Sognekirke er Klostrets gamle, til St. Peder
indviede Kirke. Den hører ikke til de større Klosterkirker, men er forøvrigt smukt bygget
i Ruudbuestiil med Apsis, af tilhugne Kampesteen og hvælvet, med Taarn, og har en
Udbygning mod Nord, der senere er tilføiet. En smuk Altertavle (Christus og
Disciplene i Emaus), malet af Frøken Caspare Preetzmann, blev i Aaret 1841 foræret
Kirken af Dronning Caroline Amalie. Epitaphium opsat i 1591 af Erik Lykke til
Eskjær Hustru Dorothea Krabbe, Gravsteen over Hans Lykke til Havnø, † 1553,
og Hustru Johanne Nielsdatter Rotfeld, Stamtavle fra 1651 over Christoffer Friis’s
og Viveke Juels Ahner. See forøvrigt Grinderslev Kloster og Kirke af Architekt
J. B. Løffler i Nye kirkehist. Saml. VI, S. 716 ff.
Nørgaard er en gammel Herregaard, som hvis første bekjendte Eier D. Atl.
nævner Sti Munk 1471, derpaa Bertel Kaas og senere Folmer Rosenkrands, Oberst
Valdemar Lykke til Grinderslevkloster, Knud Ulfeld, Corfits Ulfelds ældste Broder,
hvorefter flere andre Eiere. J dette Aarhundrede eiedes den, efterat Bøndergodset var
afhændet, i længere Tid af Proprietair M. Qvistgaard og derefter af Proprietair
Eckermann, nu Agent Nyholm.
Astrup er ligeledes en gammel Herregaard, som baade før og efter
Reformationen længe har tilhørt de Juuler med Stjernen. Allerede c. 1440 nævnes Jver
Juul til Astrup, Fader til Biskop Hartvig Juul i Ribe. Fra Familien Juul kom
den til Familien Friis, og tilhørte derpaa Oberstlieutenant Kruse, Oberst Verner
Parsberg til Eskjær, Geheimeraad Claus Reventlow, som blev gift med Sidstnævntes
Enke; af ham solgtes Astrup 1749 til Peder Malling, senere Borgmester i Viborg
(Fader til Statsministeren Geheimeraad Ove Malling), der gjenopbyggede den da ganske
forfaldne Borggaard; han afhændede igjen Eiendommen 1766 til Etatsraad Axel Lassen,
er eiede den til Slutningen af forrige Aarhundrede og bortsolgte en Deel af
Bøndergodset. J dette Aarhundrede tilhørte den i et Par Decennier Kammeraad Tram,
senere Proprietair Moldenhawer, derefter Cancelliraad Th. Funder; nu Hr. H. Müller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
