- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
379

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

født Bräes, til Sødal (i Nørlyng Herred); af Renten nyder Skolelæreren
Hvirp 12 Rd. aarlig. Resten uddeles til Sognets Fattige.

Øens Navn — det skrives ogsaa i gamle Decumenter „Phuur” — har man
blandt flere Derivationer ogsaa udledet af Fyr[1],
hvoraf der fordum skal have været
store Skove paa denne Ø; skjønt igjennem Aarhundreder aldeles skovløs lige til den
nyeste Tid, da man har begyndt at lægge Vind paa Skovanlæg og Havecultur, har
Fuur nemlig i gamle Dage været stærkt bevoxet med Skov, hvilket de mange
Levninger af Træ, som endnu findes overalt i Moserne og opgraves af Grunden, deels
forstenet, deels gjennemtrukket med en svovlagtig Materie, udvise. De sidste Levninger
af Skovene skulle være blevne omhuggede og ødelagte af de keiserlige Krigsfolk, som
under Trediveaarskrigen oversvømmede Jylland.

Fuur tilhørte i Middelalderen Domcapitlet i Viborg; allerede 1164 stadfæstedes
sammes Besiddelse af Øen af Pave Alexander III., og den vedvarede indtil længe efter
Reformationen (Suhms Danm. Hist. VII» S. 171). Dog nævnes ogsaa Adelige, som
have boet paa Øen, hvoriblandt Mikkel Aagesen af Fuur 1319 og Ridder Johannes
Mikkelsen af Fuur 1365 (disse tvende Mænd hørte vistnok begge til Krabbernes Æt, i
hvert Fald den Sidstnævnte, see Heise i Ny kirkehist. Saml. V., S. 528 ff.); efter
D. Atl. skal der have været „2 eller 3 Herresæder, hvilket kan synes troværdigt af
de indrettede Fiskeparker og Kjældere under Jorden, som endnu sees paa visse Steder
i Landet,” men hvoraf nu intet Spor er tilbage. J første Halvdeel af forrige
Aarhundrede nævnes som Eier af Øen Proprietair Anders Kjerulf og Hustru Margrete
Dorthea, sødt Bräes, til Sødal (i Nørlyng Herred), derefter Enevold Bräes til
Kokkedal (i Han Herred); senere flere Andre, indtil Beboerne i Begyndelsen af dette
Aarhundrede bleve Selveiere.

Kirken, som er meget gammel (fra Begyndelsen af det 12te Aarhundrede) og i
den katholske Tid var indviet til St. Morten, med Taarn, men ualmindelig lang og
smal; kun over Choret findes Hvælving Murene bestaae deels af Kampesteen, deels
af den ovennævnte saakaldte røde Fuurbo Steen; forøvrigt findes her ingen
Mærkeligheder.

Fra Øens høieste Punkt, den saakaldte „Lille Jenses-Høi”, har man en viid og
skjøn Udsigt, som i en foreliggende Beretning endog sammenlignes med den berømte
Udsigt fra Bregninge Kirke paa Taasinge, og som i Forening med den røde Steen,
hvortil knytte sig forskjellige Sagn, lokker mange Fremmede til Øen. Naar man paa
Lille Jenses-Høi, hvorfra man seer Vesterhavet og ind i 3 Stifter, lader sig nævne de
forskjellige Egne man over Fjordens Vande. har Syn paa, da faaer man, hvis det er
en af Øens egne Beboere man har for sig, de ældgamle Benævnelser at høre, saasom
Sallingland, Himmelland, Morsland, Hannæs, Thyland, Vendsyssel, ja endog
Hasyssel (Harsyssel). Særegne Benævnelser har Meddeleren ogsaa for Beboerne af disse
Landsdele, saasom Sallingbo, Himmelbo, Morsingbo, Thybo, Vendelbo og Hasselbo.

Som mærkelige Steensætninger anføres i en af Landskabsmaler Kruse paa Fuur
til oldnordisk Museum indleveret antiqvarisk Beskrivelse over Øen: „Emmelstenene”
paa Debel Byes Jorder tæt ved den nordre Kyst med 67 synlige Steen i Opsætningen,
foruden nogle større og mindre midt inde; desuden „Prammen” paa Lundsgaards
Mark, „Stennerbakke” paa Madsbad Mark og „Steendyngen” syd paa Øen. Af disse
ere nu, efter Meddelelse til Udgiveren fra 1872, kun Emmelstenene tilbage.

„Beskrivelse over Øen Fuur” af R. H. Kruse, Naturmaler, i jydske Saml. I. 4,
S. 375 ff. Om Fuur og forskjellige Sagn derfra see ogsaa F. Hammerichs Reise
i Jylland i Brage og Jdun, 2det Bind, 2det Hefte.

–––-


[1] Indbyggerne udtale „u” i Fuurland
snarere som „aa”, altsaa noget nær som Faarland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free