Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu var en Deel af Søen, gik op til den opdæmmede Vei, der løber nær forbi Gaardens
ydre Grav. Hovedbygningen bestaaer af 3 sammenbyggede Fløie (og en fjerde Forbindelsesfløi,
hvorom nedenfor), af hvilke Hovedfløien ligger i Syd og Nord og Sidesfløiene
gaae ud mod Vest; de ere alle lige høie (30 Alen), 2 Etager med hvælvede Kjældere
under dem alle; høiest er Kjælderen under den østlige Fløi, hvor Hvælvingerne heelt
igjennem hvile paa en Rad Piller af hugne Steen. J den sydlige Fløi ere ogsaa
Værelserne i første Etage hvælvede og meget høie og rummelige. Uagtet Murenes
Tykkelse, der i Kjælderen er 4 Alen, i første Etage 3 1/2 og i anden 3 Alen, ere dog
Værelserne meget lyse, da Vinduerne ere store og Murene skraae meget svært indad.
De to Sidefløie ere forbundne ved en svær Muur, hvis Høide naaer op til Vinduerne
vi anden Etage; øverst i denne Forbindelsesmuur er anlagt en saakaldet „Vægtergang”
eller bedækket Gang med Skydehuller, og midt paa den er opført et svært Porttaarn
eller en fiirkantet, taarnagtig Bygning med en høi og hvælvet Jndkjørselsport, ligeledes
vel forsynet med Skydehuller i dobbelte Ruder, de nederste for at kunne bestryge Broerne
og Jndgangen mellem Voldene, de øverste for at kunne skyde over Voldene paa
Beleirerne; Vægtergangen fører fra begge Fløiene ind i Porttaarnet. J de to Hjørner
inde i Gaarden staae 2 mindre Taarne, et fiirkantet i det sydøstlige, og et rundt, i
hvis øverste Rum ogsaa Skydehuller ere anbragte, med Spiir i det nordostlige Hjørne;
i begge disse Taarne danne Vindeltrapper af Træ Opgange til Værelserne i første og
anden Etage og til Loftet. Udenom Borggaarden løbe tvende dybe og brede Grave,
og imellem disse en i ældre Tider meget høi og svær Jordvold, som endnu er høiest
paa den østlige Side, nemlig 14—15 Alen, og hvor endnu en Deel af Brystværnet er
tilbage. De murede Broer over begge Gravene paa Vestsiden ere derimod forsvundne,
og en opdæmmet Jordvei er anlagt over samme, ad hvilken Indkjørselen nu finder
Sted. Ladegaarden er lagt udenfor Befæstningen; dens Bygninger ligge syd for den
yderste Grav.
Spøttrup tilhørte før Reformationen Viborg Bispestol[1] og bestyredes ved en
Official eller Foged, som Biskopperue holdt paa Gaarden. Den sidste katholske Biskop
Jørgen Friis fik 1523 Birkeret af Kong Frederik I. for „hans Gaard Spytterup”
under Navn af Krøgeberg (d. e. Kreibjerg) Birk. Hos Hvitfeldt nævnes Spøttrup
blandt de Herregaarde i Salling, som Skipper Clement afbrændte 1534; i den nærmest
følgende Tid er rimeligviis den nuværende, ovenfor beskrevne, mærkelige Bygning
bleven opført. Spøttrup skal ogsaa engang efter Sagnet have udholdt en Beleiring og
være bleven beskudt fra Kaas Bredning; forholder dette gamle Sagn sig rigtigt, maa
Spøttrup-Sø vel dengang have staaet i Forbindelse med Fjorden, som nu ligger
henved en Fjerdingvei fra Gaarden. Efter Reformationen var den bekjendte Rigsmarsk
Otto Krumpen til Trudsholm den første, som 1559 af Kong Frederik II blev forlehnet
med Spøttrup, og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup denne Konges Brev, at han
maatte indløse fra hans Enke Fru Anna Lykke Kronens Gaard Spøttrup; men allerede
det næste Aar blev Grev Günther af Barby, der havde tjent Kongen i Syvaarskrigen
som Krigsøverste og tilsidst som Marskalk, arvelig forlehnet med Spøttrup Gaard og
Gods, og da han var forlovet med Iver Krabbe til Østergaards Datter Dorothea,
men døde før Brylluppet 1572, beholdt hans Forlovede Gaarden, endog efterat hun
havde giftet sig med Benedict v. Ahlefeldt og som Enke efter ham. 1579 blev
Rigsraad Henrik Belov af samme Konge arvelig forlehnet med Spøttrup, hvor han døde
1606; han ligger begravet i Rødding Kirke, ligesom ogsaa hans Søn Claus Belov,
der arvede Spøttrup efter Faderen og døde 1620. Fra Henrik Belovs Tid haves ved
Gaarden en Række af Thingsvidner, Herredsdomme og andre Documenter angaaende
en Trætte, som 1595 opstod med Eieren af Vadum Mølle og By i Lime Sogn om
Fiskeriet i Spøttrup-Sø, og som fornyedes under Sønnen Claus Belov. Dennes
Enke Karen Lange eiede Spøttrup længe efter hans Død; men deres Sønner, som efter
hende arvede Gaarden, solgte den 1650 til Fru Sophie Staverskov til Refstrup, Enke
efter Laurits Ebbesen til Sonnerup. De næste Eiere vare Oberst Mogens Kruse, som
maatte gjøre Opbud 1664 eller 1665, den fyrstelige holsteenske Amtsskriver Joachim
Kohlblatt i Kiel, Poul Kohlblatt (formodentlig Sidstnævntes Søn), der 1702 solgte
Gaard og Gods til Axel Rosenkrands (en Sønnesøn af den rige Holger Rosenkrands
til Glimminge i Skaane, og Brodersøn af den lærde og ulykkelige Baron Olus
Rosenkrands, see IV., S. 115), hans Søn Geheimeraad og Justitiarius i Høiesteret
Mogens Rosenkrands († 1776), Kammerraad Matthias Richter, Peder Nissen, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
