Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet: Byerne Lime med Kirke og Skole, Aalbæk med
Præstegaard og Skole, Smedemark (spredt beliggende), Sønderhede (spredt
beliggende), Vester- og Øster-Hærup, Vadum med Veirmølle, og
Sinding; Hovedgaarden Kaas med Veirmølle og et lille Teglværk,
28 1/4 Tdr. Htk. 400 Tdr. L. Ager, 150 Tdr. L. Eng, 141 Tdr. L.
Skov, 100 Tdr. L. Mose og Kjær og 310 Tdr. FL. Hede (desuden Lime
Sogns Kirketiende); Gaardene Nørrehedegaarde, Vandborg,
Kok-Huus, Bavnsgaard og Treerup. Jalt i Sognet 37 Gaarde, 46
Huse med og 10 uden Jord, der ere spredtliggende.
Jndbyggere: 549. Jordbrug er Hovederhvervet. Beboerne drive
lidt Fiskeri.
Sognet hører under Salling Herreders Jurisdiction (Skive), Viborg
Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 1ste Vgkds. 5te Udskrivningskreds
306te Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Eieren
af Kaas Hovedgaard. Flere Legater, til Beløb 1600 Rd., ere henlagte
til Sognet. -
Lime eller Liim, som Navnet tidligere skreves, har muligviis samme Oprindelse
som Liimfjorden, efter Jordarten Liimsteen. Kirken, som i den katholske Tid tilhørte
Viborg Domcapitel og hed St. Vincentii Kirke, er bygget af tilhugne Kampesteen med
Taarn; den er ikke hvælvet, undtagen i Choret. Den gamle Kampesteens Døbefont
har en stor Mængde udhuggede Figurer.
J D. Atl. omtales en Gaard tæt ved Kirken, kaldet Limegaard, som da var
en almindelig Bondegaard, men i gamle Dage en anseelig Bygning; den antages
sammesteds at have været de viborgske Kannikers Lyst- eller Avlsgaard, og, da den
maaskee derfor skan have været kaldt Klostergaarden, at have givet Anledning til den
urigtige Mening, at her fordum skulde have været et Kloster.
Hovedgaarden Kaas ligger paa den yderste Odde af Vester-Salling (Kaas-Hoved)
tæt ved Liimfjorden, hvoraf den Deel nord for Kaas-Hoved kaldes Kaas
Bredning; den har godt Fiskeri, og til Gaarden hører en lille Skov paa Odden,
hvilket allerede i denne Deel af Vester-Jylland er en Sjeldenhed, ligesom overhovedet i
Salling. Kaas er en meget gammel Herregaard, efter hvilken en af de ældste og anseeligste Adelsfamilier her i Landet har optaget sit Stammenavn. Allerede paa Kong
Erik Glippings Tid nævnes „Johan Nicklessøn” (Jens Nielsen) „af Kaas”, hvis
Hustru „Fru Mariane”, efter Hvitfeldt døde 1278; han forekommer ogsaa 1307 som
Medlem af Kongens Raad, og endnu 1320 findes hans Navn blandt de Riddere, som
have undertegnet Christoffer II.’s Haandfæstning. J det 15de Aarhundrede nævner
D. Atl. Væbnerne Jens Kaas og Thomas Jensen som Eiere af Kaas. J Skipper
Clements Feide 1534 blev Kaas, som da tilhørte Jens Hvas, der senere blev
henrettet som en Tilhænger af Element, afbrændt, ligesom de to nærliggende
Herregaarde Spøttrup og Bustrup; da Gaarden gjenopbyggedes, blev den flyttet noget
længere ned mod Fjorden. 100 Aar senere opførte Rigsraad Niels Krag til Trudsholm
og Fru Jytte Høg den nuværende grundmurede Hovedbygning paa 2 Etager;
begges Vaabener med Aarstallet 1635 staae endnu over Jndgangen. Efter Niels Krags
Død 1650 gik Kaas i Arv til hans Søn Oberst Mogens Krag, der udmærkede sig
under Kjøbenhavns Beleiring 1659, i hvilket Aar han saavel i Danske Atlas som paa
Stamtavlen hos Hofman urigtigt siges at være død
[1] efter ham fik hans Søn
Oberstlieutenant Niels Krag Gaarden. De næste Eiere vare Etatsraad og Landsdommer
Christoffer Bartholin og hans Søn Conferentsraad Bartholin, hvilken Sidste
1745 solgte Gaarden med 27 Tdr. Htk Hovedgaardstaxt, 223 Tdr. Htk. Bøndergods,
68 Tdr. matr. Tiende-Htk., for 12,200 Rd. D. C. til Assessor Jens de Hofman, en
Broder til de to bekjendte historiske Forfattere Conferentsraad Hans de Hofman
(Udgiver af Fundationerne og de 4 sidste Dele af D. Atl.) og Justitsraad Tycho de
Hofman (Forf. af Hist. Efterretn. om danske Adelsmand paa Fransk), ligesom ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
