Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
180 Tdr. L. Eng og 150 Tdr. L. Hede og Mose; Avlsgaarden Baadsgaard
med Teglværk og Kalkbrænderi samt et Tangværk, hvor Tang
renses og tørres, c. 21 1/8 Tdr. Htk., 190 Tdr. L. Ager, 57 Tdr. L.
Eng, 113 Tdr. L. Mose og Kjær, 30 Tdr. L. Hede og 13 Tdr. L.
Kratskov; Gaardene Skovgaard, Skovgaardslund, Degnsgaard
og Bruddal. Jalt i Sognet 62 Gaarde, 76 Huse med og 8 uden
Jord, hvoraf 29 G. og 47 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 898. Foruden Jordbrug, som er Hovederhvervet, drive
Beboerne af Staarup By ikke ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører under Nørlyng og Fjends Herreders Jurisdiction
(Viborg), Viborg Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 2den Vgkds. 5te
Udskrivningskreds 159de Lægd. I Forening med Annexsognene danner
Sognet een Commune. Kirken tilhører Eieren af Vellumgaard i Sallingland,
Eieren af Staarupgaard og 3 af Sognets Beboere.
Høislev skrives i Valdemar II.’s Jordebog (1231) „Hoghæslef”, i D. Atl. IV.
(l763) „Høgslev”. Kirken er stor, bygget af Kampesteen, med Taarn af Muursteen,
uden Hvælving, men et Begravelsescapel, som er tilbygget Kirkens søndre Side af
Rigsraad Bjørn Kaas til Starupgaard, er hvælvet. Han og hans Frue Christenze
Nielsdatter Rotfeld ere her nedsatte under en stor Liigsteen, 4 1/2 Alen lang og 2 1/2 Alen
bred, paa hvilken foruden en Mængde Vaabener Bjørn Kaas og Frue ere udhuggede
i Legemsstørrelse, han i fuldt Harnisk. Prædikestolen er fra Aar 1585 (efter D. Atl.
1583) bekostet af Bjørn Kaas’s Enke. Smuk sydlig Portal med to Halvsøiler paa
hver i Side.
Staarupgaard (tidligere kaldet Staruvgaard), beliggende nær Skive-Fjords
østre Bred, med smuk Udsigt over Fjorden til Skive og Hovedgaardene Krabbesholm,
Astrup og Eskjær og disses Skove i Salling, hører til de ældste Hovedgaarde Jylland
og var i det 15de og 16de Aarhundrede i Familien Kaas’s Besiddelse. Den er omgivet
af Grave saavel om Hovedbygningen som om Ladebygningerne. Danske Atlas giver
en Liste over Gaardens Besiddere; efter denne og efter en Meddelelse fra en senere
Eier skulle de her nævnes: a) Lave Jbsen Saltensee og Fru Jde Juel; disses Datter
Edel, gift med b) Jens Nielsen Kaas, † 1489; c) hans Søn Niels Kaas, † 1535;
d) Sønnen Bjørn Kaas, Danmarks Riges Raad, gift med Christenze Rotfeld (begge,
som foranført, begravede i Høislev Kirke); han omhyggede Gaarden for omtrent 300
Aar siden saa solidt, at af hans Bygninger endnu staae tvende, nemlig
Hovedbygningen, i 2 Etager med hvælvede Kjældere, og Tærskeladen, og udenom Gravene drog
han en Vold, af hvilken der endnu findes Spor; af Kong Frederik II. fik han 1564
Birkeret for Starupgaard, 1581; e) Sønnen Niels Kaas, som døde uden Livsarvinger,
hvorefter Gaarden gik over til f) Hans Juul til Meilgaard, en Søn af
Frants Juul og Karen Roftrup, hvilken sidste var en Datter af Anna Kaas (den ældre
Niels Kaas’s Datter) og Albert Rostrup; g) Datteren Sophie Juul, gift med Henrik
Friis H) deres Datter Elisabeth Friis, gift først med Manderup Due og derefter i
2det Ægteskab med Baron Frederik Chr. Holck til Holckenhavn hvem hun overlevede
og besad Gaarden til sin Død Aar 1745; i) hendes Søster Lisbet Friis, Priorinde ved
Roeskilde adelige Jomfrukloster; hun solgte Aar 1748 Gaarden til k) Kammerherre
F. Berregaard, der døde 1757 som dansk Gesandt ved det polske og sachsiske Hof; han
eiede tillige Ørslevkloster og Strandet; hans Enke solgte 1759 disse 3 Godser til
l) Justitsraad og Amtsforvalter Bartholomæus Bertelsen de Cederfeld i Nyborg; men
allerede samme Aar skiftede de igjen Eier: Ørslevkloster og Strandet med 445 Tdr.
Htk. Bøndergods og 4 Kirker, og Staarupgaard med 269 Tdr. Htk. Bøndergods og
2 Kirker bleve kjøbte af m) Cancelliraad Jakob Lerke, Borgmester i Nyborg, for
78,000 Rd. D. C.; efter at have eiet Gaardene i 9 Aar solgte Lerke de to førstnævnte
til Svigersønnen H. H. Jørgensen og Staarupgaard med 219 Tdr. Htk. Bøndergods
samt Høislev og Dommerby Kirker (hvilke, ligesom Godset, alt forlængst er frasolgt)
til n) Hans v. Molderup, der 1782 atter afhændede Staarupgaard til o) J. D. Greve
af Trampe; efter Trampe fulgte fra Aaret 1787 med korte Mellemrum p—u) C. Kondrup,
B. Lime, C. Friis, M. Sommer, M. Revsgaard, og fra Aaret 1830 Kammerraad
F. V. Bering, der eiede Gaarden i 25 Aar og oparbeidede dens aldeles forsømte
Marker; han nedrev 2 Taarne paa den gamle Hovedbygning; 1855 solgte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
