Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedbygning; da han døde ugift, gik Taarupgaard i Arv til hans Brodersøn Gjord Kaas,
gift med Fru Ermegaard Gyldenstjerne; deres Ægteskab var barnløst, men han
besvangrede sin Fætter Niels Kaas til Starupgaards Enke Birgitte Rosenkrands, og
havde med hende Sønnen Niels Kaas, kaldet „den uægte Kaas” (see Stamtavlen over
Familien Kaas i Hofmans Efterretn. om danske Adelsm. I., S. 157). Hans Hustru
fik 1602 Skilsmissedom. Saavel Gjord Kaas som Birgitte Rosenkrands, der vare
fjernt beslægtede, bleve efter den Tids Love dømte for Blodskam og henrettede. Senere
kom Taarupgaard til Jver Juul af Villestrnp og Frue Jngeborg Parsberg, og
derefter til deres Søn Tønne Juul, som var gift med Anna Catarine Friis, en Datter
af Cantsleren Christian Friis til Kragerup. Han døde 1681 og hans Frue 1698, og
da de ikke havde Børn, testamenterede de Gaard og Gods til en veldædig Stiftelse, af
hvis Jndkomster 6 Trængende af Familien altid skulde nyde Underholdning. Directionen
over denne Stiftelse skulde efter den oprindelige Fundation af 21de Jan. 1698
vexelviis føres af begges Paarørende, nemlig de Juuler med Lilien og de Friiser med
Skaktavlen, „og være fri for at gjøre Regnskab, uden alene som de for Gud og med
en god Samvittighed kan forsvare.” Hovedgaarden var bortforpagtet indtil Aar 1806,
da det ved kgl. Resolution blev tilladt, at den bortsolgtes mod Substitution af en
Fideicommiscapital Godset kjøbtes af Capitain E. Møller til Møllerup, der efterhaanden
bortsolgte en Deel af Fæstegodset og noget af Hovedgaardens Hartkorn. Efter
hans Død maatte Statsgjældsdirectionen overtage Eiendommen, som den atter
afhændede i Aaret 1824 til den nuværende Eier Hr. L. F. Bahnson.
Paa Taarupgaard er Statsminister Ove Malling født den 10de December 1746,
medens hans Fader Peder Malling var Forpagter paa Hovedgaarden, indtil han faa
gav efter blev Eier af Hovedgaarden Astrup i Salling og senere blev Borgmester i
i Viborg.
Gaardens Hovedbygning er opført af tykke røde Muursteen, med hvælvede
Kjældere og takkede Gavle, den har kun l Etage, men der siges paa Stedet, at der
tidligere har været en anden Etage, hvilken skal være taget ned for omtrent 170 Aar
siden. Gaarden er omgivet med en Grav, i hvilken paa 2 Sider endnu er Vand;
tidligere skal den have været heelt omgivet med Vand, og ved Jndkiørselen have været
en Vindebro. Uagtet ingen Skov fra ældre Tid hører til Gaarden, er dog i
Forbindelse med Haven c. 12 Tdr. Land beplantet deels med Naale-, deels med Løvtræer,
hvilken Beplantning er begyndt for omtrent 50 Aar siden, saa at en Deel deraf nu
er temmelig stor; desuden er af den til Gaarden hørende, men langt bortliggende
Hede c. 10 Tdr. Land beplantet med Naaletræer, og denne Beplantning agtes
ligeledes fortsat.
Fundatsen for Taarupgaards Stiftelse er bleven forandret ved en ny Fundats af
1ste November 1814, stadfæstet den 21de Marts 1815. Ifølge denne hæve 6 Frøkener
i første Klasse hver Renten af 4000 Rd., 6 i anden Klasse hver Renten af 3000 Rd.
og 12 i tredie Klasse hver Renten af 2000 Rd. Under 12te Marts 1847 er med kgl.
Approbation oprettet 2 Pladser for Familien alene, hver med Hæving 120 Rd., som
kan stige til 160 Rd. Jngen kan indskrives i Stiftelsen uden at være af Adel eller
Datter af en Mand i de 4 første Rangklasser. De Jndskrevnes Antal er fastsat til
36. Stiftelsens Capital udgjorde ved Udgangen af Aaret 1873 124,497 Rd.
1480 nævnes Reffn (Revn) Sogn (Æ. Ark. Reg. II. 233).
Kvols Sogn, Annex til Taarup Sogn, omgivet af dette, Nørlyng
Herred og Hjarbæk-Fjord. Kirken, nordostlig i Sognet, l l/2 M. n. v.
for Viborg og 2 1/4 M. ø. for Skive. Arealet, 1199 Tdr. Land, er noget
bakket, med tildeels skarpsandede Muldjorder. Fiskbæk-Aa, langs Sognets
sydostlige Grændse, danner indtil sit Udløb i Liimfjorden Grændsen mellem
Fjends og Nørlyng Herreder. Htk. 44 7/8 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byen Kvols med Kirke, Skole og Hospital; Gaarden
Kuurgaarde; Nybro Kro, hvor Landeveien fra Viborg til Skive
passerer Fiskbæk-Aa. Jalt i Sognet 17 Gaarde, 8 Huse med og 18 uden
Jord, hvoraf 6 G. og 1 H. udenfor Byen.
Indbyggere: 233, hvis Hovederhverv er Jordbrug og Fiskeri.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet;
2den Vgkds. 5te Udskrivningskreds 154de Lægd. Kirken tilhører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
