Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordisk Tidsskrift for Historie, Literatur og Kunst III., S. 593—95 og Beskrivelsen af
Tjele i Richards og Beckers Danske Herregaarde, 8de Vind).
Senere eiedes Tjele i længere Tid af Erik Grubbe († 1692), hvis ældste Datter
Anna Maries[1] blev gift med Etatsraad Jørgen Arnfeld til Rugaard, som solgte
Gaarden til Ritmester Gert Diderik v. Levetzau, der døde ugift 1737 og ligger begravet
i den omtalte kostbare Begravelse i Tjele Kirke. Om denne Adelsmands vilde Levned
ere endnu adskillige Sagn i Omløb blandt Egnens Almue, hvortil ogsaa hører dette,
at det var Levetzaus egen Anordning til Billedhuggeren, „at ligesom Kvinderne altid
havde været ham til Villie, medens han levede, saa skulde de ogsaa bære hans Lig
efter Døden”, og at dette er Grunden til det underlige Ornament, at 6 nøgne Sirener
eller Havfruer af hvidt Marmor udgjøre Fødderne under den store sorte Sarkophag.
Formodentlig er dette dog kun en i Sognets Form nu fremtrædende Almuefortolkning
af den usædvanlige Prydelse, som Billedhuggeren har givet en Ligkiste. Ved Auction
efter Levetzaus Død kjøbte Generalmajor Christian Ditlev v Lüttichau Gaarden, som
han meget forbedrede, og denne Eier oprettede den 18de November 1759 Godserne
Tjele og Vingegaard til et Stamhuus, som endnu er i Familien Lüttichaus Besiddelse.
Til Stamhuset Tjele hører efter Statshaandbogen for 1874 Godserne Tjele og
Vingegaard, af Htk. af alle Slags 378 Tdr., hvoraf fri Jord 100 Tdr., indtaget til
Skov 91 1/4 Tdr., Bondergods 224 Tdr., matr. Tiende-Hartkorn 45 Tdr. (Tjele,
Vinge, Vammen og Lindum Kirker); i Bankactier 3300 Rd., i Fideicommiscapitaler
216,040 Rd.
I Fovlum By, hvor Præstegaarden er, har der fordum ogsaa været en Kirke,
som blev nedbrudt i sidste Halvdeel af det 16de Aarhundrede; der, findes endnu en
Kirkegaard, som benyttes af Byen.
Vinge Sogn, Annex til Tjele Sogn, omgivet af dette, Kvorning og
Vorning Sogne samt Nørlyng Herred. Kirken, nordvestlig i Sognet,
2 1/2 M. n. o. for Viborg og 2 1/4 M. s. v. for Hobro. Arealet, 1352
Tdr. Land, er i det Hele fladt, med nogle Bakker ned mod Tjele-Langsø,
der danner Sognets nordlige Grændse, og mod en i denne Sø faldende
Aa, der skiller Vinge Sogn mod Øst fra Vorning Sogn. Jordblandingen
er skarp, dog findes enkelte Steder Leer; sydlig i Sognet en
Hedestrækning. Htk. 56 3/8 Tdr. A. og E. — -
I Sognet: Byen Vinge med Kirke og Skole; Hovedgaarden
Vingegaard med Teglværk, under Stamhuset Tjele, af 25 Tdr. Htk. 300
Tdr. L. Ager, 30 Tdr. L. Eng og 134 Tdr. L. Hede. Ialt i Sognet
7 Gaarde, 12 Huse med og 4 uden Jord, hvoraf 6 G. og 5 H.
udenfor Byen.
Indbyggere: 176. Jordbrug er Hovederhvervet; ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hovedsognet;
5te Vgkds. 5te Udskrivningskreds 103die Lægd. Kirken tilhører
Tjele Stamhuus. Sognet er deelagtigt i de under Hovedsognet nævnte
Legater.
Vinge Kirke, opført af tilhugne Kampesteen, med rundbuet Portal, er uden
Taarn og Hvælvinger; den siges i Danske Atlas at være „vel stor til saa lille en
Menighed”.
Hovedgaarden Vingegaard, der alt nævnes 1447 og 1469 (Offe Tagesen til
Winge, Jakob Offesen 1497), var ogsaa en af de Gaarde, der efter Hvitfeldt skal være
afbrændt af Skipper Clements Tilhængere 1534; den tilhørte kort før Reformationen
Landsdommer Enevold Kruse og hans Familie i den nærmest følgende Tid indtil ind
i det 17de Aarhundrede. Siden fik den samme Eiere som Tjele, nemlig Ritmester Levetzau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
