Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognet, vestlig mere fladt med en betydelig Hedestrækning. Agerjorderne
ere deels leermuldede og deels sandmuldede med Leerunderlag. Ved Sognets
nordlige og vestlige Grændse løber Nørre-Aa med Overgang over
Randrup-Bro. Desuden en Bæk, Rindsbæk, der falder i Nørre-Aa.
Htk. 169 3/8 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byen Vinkel med Kirke, Præstegaard og Skole; nogle
Gaarde og Huse under Benævnelsen Bigstrupgaarde, Odsgaarde,
Nabegaarde og Horsdalgaarde; Hovedgaarden Randrup, af Htk.
29 Tdr. A. og E., 403 Tdr. L. Ager, 90 Tdr. L. Eng, 80 Tdr. L.
Skov, 20 Tdr. L. Mose og Kjær og 9 Tdr. L. Lyngbakker, tildeels
bevoxede med Gran og Fyr; Gaardene Kjerrestrup, Engeldalgaard,
Randrup Vandmølle. Jalt i Sognet 39 Gaarde, 29 Huse med og
7 uden Jord, hvoraf 20 G. og 30 H. udenfor Byen.
Jndbyggere: 473. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører under Sønderlyng og Middelsom Herreders Jurisdiction
(Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistrict; 4de Vgkds. 5te Udskrivningskreds
114de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører
Sognets Hartkornseiere.
Vinkel Kirke er udvendig opført af tilhugne Kampesteen, indvendig af utilhugne,
runde Buer, Taarn. J Chorgulvet findes 2 Ligstene, den ene meget gammel, 5 Fod
lang, lidt over 1 Fod bred, med et ophøiet Kors, der gaaer over hele Stenens Læn«gde,
med Navnet U. B. B. J.; den anden meget stor med Paaskrift: „Johan von Lennep
und Margreta Gladebeks und ihre Erben Begrebnis, der Selen Got genedig sey”,
samt en længere temmelig utydelig Jndskrift og et Vaabenskjold med Aarstal 1636
(3 dog tvivlsomt). Paa Kirkens Væg en Tavle, angivende Biskopperne i Viborg Stift
fra Reformationen til N. Theilgaard, død 1838 Paa Sydsiden en Portal med 6
Søiler af Kampesteen, forbundne med tredobbelte Buer samt prydet med Forziringer af
fantastiske Dyrestikkelser, en lignende men noget simplere Portal paa Nordsiden.
J D. Atl. bemærkes, at „Vinkel Sogn bestod fordum ikkun af Skovhuse og
bare Skov, men ligesom Stederne var taget til, saa har Skoven taget af, og det saa
mærkeligt, at der paa hele Vinkels Grund nu ikke er et eneste Træ tilbage; imidlertid
er dog endnu en lille Skov tilbage ved Herregaarden Randrup i Sognets nordlige Deel.
J Horsdal fødtes 1539 den bekjendte Digter og Historieskriver, senere Kannik og
Præst i Viborg Hieronymus Justesen Rant († 1604), hvis Fader Just Lauridsen,
Baccalaureus i Rostok, Vikar i Aarhus Capitel, boede her og havde Odsgaard i
Forlehning af Kronen. Han blev senere Præst til Vinkel og Rind og Provst.
Randrup, der ved Aar l400 synes at have tilhørt Ridder Svend Udsen og
Stig Andersen (Hvide) og 1421 Peder Pors, tilhørte 1530 Christjern Stygge, som
havde den endnu 1553, 1651 Rigsmarsk Anders Bille, 1664 Jfr. Lisbeth Krabbe,
henved 100 Aar derefter Generalmajor Lüttichau til Tjele og i de sidste Decennier af
samme Aarhundrede og indtil ind i dette Aarhundrede tilhørte den Cancelliraad Skou,
der tillige en Tid eiede Asmildkloster og Skovsgaard; i hans Besiddelsestid blev
Bøndergodset afhændet. Den i 1869 afdøde Eier, Faber, der kjøbte Gaarden for
omtrent 40 Aar siden, har i Aaret 1847 opført en ny grundmuret teglhængt
Hovedbygning. Nuværende Eier Hr. C. Lund.
Odsgaard var oprindelig en gammel Herregaard, som 1406 blev solgt af Ridder
Jens Nielseng til Dronning Margrete, der forvandlede den til en Bondegaard.
J Vinkel maa have ligget en gammel Herregaard, thi 1263 gav Fru Margrete,
Ridder Johan Gunnesens Enke, til St. Claræ Kloster i Roeskilde 9 Mk. Gulds Jord
i Winclæ og Ridder Langsum Bardsun, der levede 1277, skrev sig til Winclæ.
Rind Sogn, Annex til Vinkel Sogn, omgivet af dette og Vindum
Sogn samt Nørlyng og Lysgaard Herreder. Kirken, omtrent midt i
Sognet, 1 M. s. s. o. for Viborg. Arealet, 2603 Tdr. Land, hvoraf
omtrent 300 Tdr. Land Hede, er bakket, med deels leermuldede, deels
sandmuldede og sandede Agerjorder. Rindsbæk, der findes i Sognet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>