Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side af Taarnet; der staaer kun det uforstaaelige: Loþans Kruk; foruden Runerne er
der indhugget et Kors. Thorsen henfører den derfor ogsaa, I. S. 276, til Rune-liigstenene.
Skjern Sogn, Annex til Vester-Velling S., bestaaende af tvende ved
Hovedsognet og Hjorthede Sogn adskilte Dele, omgivet, foruden af disse
Sogne, tillige af Vinge og Lee Sogne samt Sønderlyng Herred. Kirken,
østlig i den nordlige og større Deel af Sognet, 2374 M. ø. for Viborg
og 2 1/4 M. v. for Randers. Arealet, 4780 Tdr. Land, hvoraf ikke
ubetydelig Skov, der ikke er Fredskov, er noget bakket, med sandblandede
Muldjorder og endeel Eng. Foruden mindre Aaløb, der findes i Sognet,
gjennemskjæres dets nordlige Deel af Skjern- eller Nørre-Aa. Htk.
169 3/4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Skjern Kirke; Byerne Løvskal med Skole og Kro,
Tindbæk med Skole; Stubberupgaarde; Hovedgaarden Skjerngaard,
12 1/4 Tdr. Htk., 144 Tdr. L. Ager, 70 Tdr. L. Eng, 130
Tdr. L. Skov, 14 Tdr. L. Mose og Kjær og 39 Tdr. L. Hede; Gaarden
Karmark, 8 3/4 Tdr. Htk., 150 Tdr. L. Ager, 70 Tdr. L. Eng, 20
Tdr· L. Mose og 60 Tdr. L. Skov; Karmark Vandmølle; nogle
Gaarde og Huse i den sydlige Deel af Sognet under Benævneler Jilsøgaarde.
Om Antallet af Beboelser see Hovedsognet.
Jndbyggere: 680. Foruden Jordbrug, der er Hovederhvervet, have
Beboerne Afsætning af Træsko, Uldvarer, Vox og Honning, samt især
af Tørv.
Sognet hører under Sønderlyng og Middelsom Herreders Jurisdiction
(Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistrict; 4de Vgkds. 5te
Udskrivningskreds 122de Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Skjern Kirke er bygget af Kampesteen, med en Hvælving i Choret, uden Taarn;
da D. Atl. udkom havde den et lidet spidst Taarn. Den har en anseelig udskaaren
Altertavle i Træsnit fra den katholske Tid. Dennes Indretning er den sædvanlige, og
naar Skabene aabnes, vise sig i Midten tre store forgyldte Helgenbilleder, Jomfru
Maria, Elisabeth og St. Catharina de Senis. J Skabene findes desuden mange
mindre ligeledes forgyldte Helgenbilleder og Optrin af Jesu Liv. Et ældre stort
Crucifix paa Væggen i Kirkens Skib, et mindre over Døbefonten. Ved Jndgangen
til Kirkegaarden to Runestene, hvoraf den største for flere Aar siden blev funden i
Ruinerne af Skjern Slot (F. M.). Den ene er et afslidt Brudstykke, paa den anden
staaer: Soskiraþr risþi stin Kinulfs dotjr at Oþinkaur Osbiarnak sun. Det følgende
er endnu ikke tolket, men Slutningen lyder: siþi sa manr is þusi kubl ub bisut,
forbandet den Mand, der opbryder disse Mindesmærker.
Hovedgaarden Skjerngaard antages fra først af at have været en Ladegaard
til det gamle Skjern Slot, hvis Voldsted med Muurlevninger endnu findes paa en
Forhøining i en næsten udtørret Mose, som tidligere var en Jndsø. Ved i den senere
Tid at bortføre Jord fra Slotspladsen ere Slottets Grundvolde traadte mere frem;
og det sees nu tydeligt, at Slottet har været bygget paa nedrammede Egepæle; ovenpaa
disse er lagt en Grundvold af Kampesteen, hvorpaa Muur af Teglværk atter er opført.
Gaarden har bestaaet af 4 sammenbyggede Længer eller Fløie; den østre og vestre
Længe har udvendig holdt 48 Alen, den søndre og nordre udvendig 65 Alen. Ved
nordre Fløi, der er udbygget i en stump Vinkel, har indvendig i Gaarden formeentlig
været tilbygget tvende fiirkantede Taarne, der igjen have været forenede med østre og
vestre Fløi. Grunden af det østre Taarn er tydelig tilsyne og har holdt 8 Alen i
Tvermaal. Nærmest omkring Slotspladsen har været en bred Grav og udenom den
igjen en Vold. J Grunden af den nordre Vold findes Levninger af en Bygning, 9
Alen i Kvadrat, formodentlig et Porttaarn (see Landskabsmaler Kruses Manuscript
med Grundtegning og Afbildning af Ruinerne i Oldnordisk Museums Archiv). Denne
Borg var et af de ældste Herresæder der i Egnen og blev anseet for en stærk Fæstning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
