Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er ligesom Munkenes Orden ubekjendt; det findes først nævnt i Fru Gro’s Testament
af 1268, hvor „claustrum Alfing” tilligemed de andre danske Klostre betænkes med
Gaver (Suhms Danmarks Historie X., S. 996). Da „Aluyng” i Valdemars Jordebog
1231 nævnes som Kongens Gods, er det sandsynligt at Klostret er oprettet af en af
denne Konges nærmeste Efterfølgere. J Breve fra det 14de og 15de Aarhundrede
skrives det endnu Alming eller Alvinge Kloster. Ved Reformationen kom det under
Kronen; den første lutherske Præst i Grønbæk og Svostrup havde været Abbed i
Klostret 1573 blev det lagt under Silkeborg Slot; der findes endnu Ruiner af
Klostret, so n tydeligt vise dets Omrids, skjønt Mølleren i Alling Mølle, paa hvis Grund
det ligger, hyppig har benyttet de store Muursteen. Om Alling Kloster og dets
Beliggenhed see en Artikel af C. Thyregod i jydske Samlinger I. l73.
Allinggaard skal oprindelig have været en Ladegaard til Alling-Kloster; i
nyere Tider er Gaarden og dens Marker samlet af nogle Bøndergaarde, der kaldtes
Asmildgaarde. Da Danske Atlas udkom tilhørte Gaarden Christian da Fischer, som
i meget lang Tid var dens Eier; han eiede tillige Gravballegaard, Vinderslevgaard
og Seilgaard. Han døde 1774, 85 Aar gammel, efter at have beboet Allinggaard i
54 Aar. Efter ham fulgte Jean Arnold de Fischer, som omtrent 1804 solgte Allinggaard,
Gravballegaard og flere Kirker til Generalkrigscommissair Marcussen og Major
Schuchhardt, som udparcellerede og solgte Gaard og Gods. De fornævnte Kjøbere
bleve ruinerede efter Krigen 1807——14 og Allinggaards Hovedparcel maatte da ogsaa
sælges og skiftede et Par Gange atter Eiere derefter og i 1828 blev den solgt med
13 Aars Skatterestancer for 211 Rd.; i 1861 kostede den 51,000 Rd. Allinggaard
eies efter Statshaandbogen for 1875 af Hr. Wahl, Allingskovgaard af Justitsraad
L. Nellemann.
Alling Mølles skjønne Beliggenhed er med stærke Farver fremhævet af
Molbech i Nordisk Tidsskr. for Historie etc. II., S. 602 ff.
Gravballegaard er oprettet af 4 Gaarde i Gravballe By og tilhørte i sin
Tid Niels Vendelbo, som skjænkede et Legat til Sognets Fattige og ligger begravet i
Svostrnp Kirke. Da D. Atl. udkom laae denne Gaard under Allinggaard, men har
siden faaet sin egen Eier, nu Hr. Hillebrandt.
Efter D. Atl. skal der paa en Høi, kaldet „Capelhøi”, imellem Allinggaard og
Alling Mølle fordum have staaet et Capel eller en lille Kirke, hvori der efter
Re<sc></sc>formationen nogen Tid blev prædiket.
Gjødvad Sogn, omgivet af Annexsognet Balle, Seiling, Lemming
og Svostrup Sogne samt Skanderborg Amt. Kirken, østlig i Sognet,
4 1/4 M. s. s. o. for Viborg. Arealet, 3346 Tdr. Land, er i den sydlige
Deel meget bakket. Jorderne er deels skarpsandede, deels muldsandede.
Omtrent 500 Tdr. Land Hede, bevoxet med Lyng. Silkeborg Langsø,
der tillige hører til Skanderborg Amt, berører først her Viborg Amt og
fortsætter sit Løb mod Nord ved Sognets Østgrændse. Landeveien fra
Silkeborg til Grønbæk Sogn, hvor den støder til Viborg-Skanderborg
Landevei passerer Sognet. Htk. 67 1/4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Gjødvad Kirke; Byerne Gjødvad med Præstegaard
og Skole, Resendal med Vandmølle; Gaarden Øster-Keilstrup.
Jalt i Sognet 23 Gaarde, 56 Huse med og 9 uden Jord, hvoraf 19 G.
og 49 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 544. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden ikke
ubetydeligt Erhverv ved Pramfart samt noget Erhverv ved Fiskeri og
Tørveafsætning. I Sognet er et Teglværk, der producerer aarlig 300,000
Muursteen.
Sognet hører under Lysgaard og Hids samt en Deel af Hovlbjerg
Herreders Jurisdiction (Thingsted i Hørup), Viborg Amtsdistrict og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
