- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
502

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Da Randers er beliggende ved et smalt Vandløb, kan der ikke være
Tale om nogen egentlig Havn. For Seiladsen op til Byen er der
foretaget meget og navnlig ere flere af Fjordløbets Bugtninger ved
Opmuddring førte til en lige Linie, ligeledes ere Opmuddringer foretagne paa
Grundene, saa at Skibe af 11 Fods Dybgaaende nu kunne gaae op til Byen.
I Aaret 1830 blev Skibsbryggen betydelig udvidet, og atter i de seneste
Aar er en Udvidelse opnaaet ved at en Holm ligeoverfor Bryggen er
indrettet til Anlægs- og Oplagsplads, ligeledes er Tørvebryggen vest for
Sønderbro, hvor Kaagene, der fornemmelig tilføre Byen Tørv og Bøgebrænde,
have Anlægsplads, betydelig udvidet. Havnen er i 1868 udvidet
c. 12 Alen i Bredden af Tyveholms Grund. Den kan rumme c. 60
Fartøier. Ved Udbyhøi, hvor Randers-Fjord udmunder i Havet, er en
lille Vinterhavn. Denne er nu i 1868 udvidet ved Anlæg af en Havnemole
og kan rumme c. 20 Fartøier. Seilløbet i Fjorden bliver efterhaanden
uddybet til 12 Fods Dybde med daglig Vandstand; fra Byen til Uggelhusene
er Dybden endnu kun 11 Fod, men den ventes i Løbet af 4 Aar
(fra 1874) forøget til c. 12 Fod. Til at bugsere Skibe herfra op til
Randers haves et Bugseerdampskib. Havnekassens Jndtægter vare i 1873:
29,335 Rd. foruden Beholdning og Laan.

Over de betydelige Legater, som Grosserer Niels Brock ved Testamente
af 13de Febr. 1796 og Codicil af 24de Febr. 1802 har skjænlet
sin Fødeby og efter sit eget og sin ogsaa i Randers fødte Hustru Lene
Bredals Navn kaldet de Brock-Bredalske Legater, skulde her gives en kort
Udsigt, med Anførsel af hvad Legatet var efter Testamentet i Rd. D. C.,
deels hvad det nu er i Rd. Rigsmønt. Forøgelsen er fornemlig skeet
ved at Boets Masse oversteg det disponerede Beløb, medens enkelte
Summers Størrelse ogsaa væsentlig er betinget af Tab samt senere
Indvinding ved Accumulation. Legaterne staae under en egen Administration
under Stiftsøvrighedens Tilsyn.
                  Legatet var Legatet er 1873
                  Rd. D. C. Rd. N. M.
1. Til St. Mortens Kirke (§ 1): 666 2/3 881
2. Til Almueskolevæsenet:                  
         til en Fristole (§ 2) ................ 2,000 2,642
         til 30 fattige Børn (§ 3) ............ 5,600 7,399
         til Præmie for Skoleholderen (§ 4) ... 500 661
         til Skoleholderens Løn (§ 5) ......... 3,000 3,964
         til Skolens Understøttelse i Pleie- og                  
         Arbeidshufet (§ 23) ............. 2,000 2,642
         Renten af denne sidstnævnte Capital anvendes         
         nu til Haandgjerningskolen for Pigebørn         
         som søge den Brock-Bredalske Pigeskole.         
3. Enker, Enkemænd eller og gamle og         
         svagelige Jomfruer (§ 6 til 10) .. 13,866 2/3 18,318
4. Til Fattigvæsenet:         
         til Syge og Huusarme (§ 7) ......... 2,000 2,642
         de Fattiges Læge (§ 20) ............ 1,200 1,584

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free