Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvormeget dens Handel har tiltaget; de industrielle Foretagender have hævet
sig fra næsten Intet til noget forholdsviis meget Betydeligt; Byens
Jorder, forhen for den større Deel Hede, ere nu alle opdyrkede til for-
trinligt Agerland[1].
Medens Hobro i 1840 kun eiede eet Fartøi af
7 C.-Lstr. Drægtighed, var ved Udgangen af 1857 her hjemmehørende
15 Fartøier af 2 C.-Lstr. og derover, drægtige ialt 241 C.-Lstr. Et
Skibsværft er i de sidste 5 Aar blevet tilfredsstillende afbenyttet. I
„Danmarks Speil eller Efterretning om den verdslige Stand” for Aaret
1767 nævnes i Hobro kun 7 Kjøbmænd; nu opregner Mercantilcalenderen
for 1858—59 30 saadanne”.
Denne Beskrivelse af Byens Tilstand for 15 Aar siden, der fandtes
i første Udgave af dette Skrift, passer nu ikke i alle Henseender. Det
tør vel ikke paastaaes, at Byens Velstand er gaaet tilbage, men dens
Opkomst i Sammenligning med flere andre Kjøbstæder er ikke den samme.
Folkemængden er i Aarene 1860—70 ikkun tiltaget med 172 Indbyggere,
medens den fra 1850—60 tiltog med 734. Mercantilcalender for 1869
nævner 28 Kjøbmænd. Skibsværstet er nedlagt.
Jernbaneveiens Anlæg fra Randers til Aalborg) aabnet for Driften
den 19de September 1869) formenes at have havt en uheldig Indvirkning
paa Hobro, idet Randers og Aalborg synes at have tiltrukket sig endeel
af Hobros tidligere Oplandssøgende. Etableringen af Handlende og
Haandværkere udenfor Kjøbstæderne nævnes ogsaa her som nedsættende Moment.
Hvad Handelen angaaer, da tages her ligesom i de fleste Provindskjøbstæder
endeel Varer fra Hovedstaden, hvorhos der med Jernbanen tilføres ikke
ubetydelige Partier af Trælast, Steenkul, Salt m. m. fra Aarhus, Randers og Aalborg.
Af de vigtigere Handelsartikler blev i 1872 fortoldet ved Hobro
Toldsted: c. 12,000 Pd. Viin, 1600 Btl. andre Spirituosa, 2701 Pd.
Hamle, 25,164 Pd. Kasse, 9200 Tdr. Steenkul, 8454 Pd. Bomulds- og
Linnedgarn, 9326 Pd. Bomulds- og linnede Manufacturvarer, 255 Pd.
Silkevarer, 5039 Pd uldne Manufacturvarer, 10,803 Pd. Riis, 179,364
Pd. Salt, 34,474 Pd. Sukker, 5858 Pd. Sirup, 791 Pd. Thee, 21,656
Pd. Tobak, 654 C.-Lst. Trælast.
Udførselen as Kornvarer af Søveien var i 1872t 12,032 Tdr.,
hvoraf 9459 Tdr. til Udlandet. I samme Aar afsendtes med Iernbanen
sønderpaa 301 Vognladninger med c. 18,000 Tdr. Kornvarer. B
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1872t 19,592 Rd., i
1871: 17,442 Rd. Brændeviinsbrændingsafgift blev i 1872 oppebaaret
med 40,494 Rd., i 1871: 37,670 Rb.
Skibsfarten var i 1872: i indenlandsk Fart indgaaet 71 Skibe
af 812 C.-Lstr. med 484 C.-Lstr. Bestuvning, udgaaet 74 Skibe af 884
C.-Lstr. med 582 C.-Lstr. Bestuvning; i udenlandsk Fart indgaaet
57 Skibe af 1175 C.-Lstr. med 1154 C.-Lstr. Bestuvning, udgaaet 60
Skibe af 1180 C.-Lstr. med 436 C.-Lstr. Bestuvning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
