Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blok (i D. Atl. urigtigt Blak), Herredsfoged i Hindsted Herred, af Kong Frederik I.
Brev paa i sin Livstid at maatte beholde den, og ved Bevilling af 29de April 1574
fik Byens Borgmester og Raad Broen, ligesom senere Byfogden, indtil for nogle Aar
siden, ved det nye Chausseeanlæg, Brokornet bortfaldt. Tidligere hørte Hobro alene i
Onsild Herred til Halds Amt under Stiftamtmanden i Viborg, medens Herredet forøvrigt
hørte til Mariager Amt; 1794 ved den nye Amtsinddeling blev Byen tilligemed
Herredet henlagt under Randers Amt. Ifølge Rescr. af l7de August 1824 skulde den
overgaae til Aalborg Amt, men dette blev omgjort 1830.
Ved en Dom af 1537, afsagt paa Kongens Retterthing (Kolderup-Rosenvinges
Udvalg af gamle danske Domme II., S. 43—45), bleve 12 Eiere i Hobro kjendte
berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid
havde været Tilfældet Den gamle Bymark var den, som nu kaldes Østermarken. Den
saakaldte Vestermark hørte tidligere under en Gaard ved Navn Tvingstrup, som 1542
skjænkedes Byen af Kong Christian III.
Under sit Ophold i Em Kloster i October 1560 stadfæstede Kong Frederik II.
Hobros ældre Privilegier. Allerede 1552 havde hans Forgænger paa Thronen, for at
Hobro Kjøbstad kunde desmere bygges, forbedres og ved Magt holdes, forflyttet det
Marked, som holdtes i Glenstrup, til Hobro. 1558 blev det Marked, som holdtes
i Dybdal ved Testrup, befalet at skulle holdes i Hannedal, og den 7de September
1561 bleve de testrupske Markeder henlagte til Hobro; dog blev under 25de August
1578 atter tilladt, at et Marked fremdeles maatte holdes i Dybdal; men 1635 bleve
disse saakaldte Dalmarkeder endelig af Kong Christian den Fjerde henlagte til
Hobro. Til forskjellige Tider har Byen lidt meget ved Jldebrande. Saaledes skal
den i ældre Tid to Gange være afbrændt nord for Kirketrappen. Den 23de Juni
1690 brændte Halvdelen af Byen, nemlig Alt, hvad der var ovenfor Kirketrappen.
Senere er ligeledes den halve By afbrændt, nemlig 26 Huse den 19de Aug. 1812 og
10 Gaarde og Huse den 2den Februar 1813; Jlden var sidste Gang paasat af en
18aarig Pige, som derfor blev henrettet den 15de Marts 1814. Ogsaa i den svenske
Krig 1658—60 blev Hobro meget medtaget. Blandt Hobros Borgere har en Kjøbmand
Laurids Christensen Stiftrup, der tilsidst boede i Kjøbenhavn († 1766), gjort sig
bekjendt ved at skjænke det Meste af sin ved Tarvelighed og Sparsommelighed erhvervede
Formue til et Legat, for hvis Renter der aarlig skulde trykkes danske Bibler, som gratis
skulde uddeles blandt den fattige Almue baade i Danmark og Norge, ligesom han ogsaa
bekostede Udgivelsen af andre gudelige Bøger, som han lod uddele blandt Almuen, endog
paa Jsland og Færøerne.
Hobro var endnu i forrige Aarhundrede en ubetydelig By med ikke engang 500
Jndbyggere (1769: 492, 1787: 465); ved Folketællingen i dette Aarhundredes
Begyndelse 1801 havde den endnu kun 488 Indbyggere og indtog den 59de Plads i
Kjøbstædernes Række. Men i en nyere Tid har denne By, som anført, været i
betydelig Opkomst, ved tiltagende Handel. Hertil bidrog vel ikke lidet, at Løbet til
Indseilingen i Fjorden blev fordybet og Havnen betydelig udvidet. Jndbyggerantallet steg
saaledes, at den i 1845 havde 930, i 1850 1173, i 1855 1538, i 1860 1909 og i
1870 2081, og er nu den 38te blandt de danske Kjøbstæder. Det synes dog forøvrigt,
hvilket ogsaa stemmer med, hvad der er anført om Byens Handel, at det sidstnævnte
Decennium ikke har været saa gunstigt for Hobros Udvikling som de foregaaende 15
Aar. Toldstedet var i ældre Tid ved Hadsund, senere i Hobro, derefter i Mariager
(Refcr. 13de Juli 1673), dernæst atter i Hadsund, derpaa igjen forflyttet til Mariager
(kgl. Resol. 17de August 1780), omsider deelt imellem begge Kjøbstæder (Colleg.-Tid.
1839, S. 959).
Sydøstlig for Byen ligger, som anført, „Hobro Skov”. Dette var i gammel
Tid en betydelig Skov, men den blev afbrændt og ødelagt ved fjendtlige Indfald. Den
var c. 1 1/2 Fjerdingvei i Omkreds, alt Underskov, meest Hessel og Torn, med nogle
faa Ege- og Bøgetræer, og eiedes, ligesom Markjorderne, af forskjellige Lodseiere ifølge
Skjøder og Adkomster; men da Lodderne i Tidens Løb vare forglemte, afgjorde en
Dom fra Bythinget af 21de Marts 1707, at Krattet skulde rebes og deles efter
Lodeiernes lovlige Adkomster. Vanskelighederne herved trak imidlertid denne Deling i
Langdrag. De af Byens Jndbyggere, som ikke vare Lodseiere i Skoven, nøde dog fri
Gjærdselhugst til egen Fornødenhed efter Billetter fra Byfogden og Udviisning af
Skovfogden. Den er nu udskiftet (siden 1816), men det Ødelæggelsesværk, som Landets
Fjender engang begyndte paa, er senere ustandselig fortsat lidt efter lidt af Skoveierne.
J 1858 blev der truffet Foranstaltning til at hævde Skoven det Areal, der tilkommer
den (som den var i Aaret 1816), og dens Indhegning paabudt. Som den betydeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
