- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
521

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rigeligt ind i denne herlige Kirke.” Den vestlige Deel af Kirken var
lavere end den østlige, denne lavere Deel, der kun havde een Rad
Hvælvinger, dannede ligesom i Maribo Kirke Jomfruchor. Det maa jo i det
Hele holdes fast, at disse tvende Klosterkirker begge tilhørte samme Orden,
nemlig St. Birgittes eller den hellige Frelserens Orden, og derfor have
tilsammen Meget af det Særlige i deres Bygningsform, med Forsiden
vendt mod Øst, medens Choret var vendt mod Vest, Taarnet anbragt ved
Enden af dette og med det brede Midtskib med de lavspændte Hvælvinger
(see foran Beskrivelsen af Maribo Kirke). Et fiirkantet Taarn, som endnu
staaer, sluttede Bygningen mod Vest[1].
J Slutningen af forrige
Aarhundrede trængte en Deel af de store Hvælvinger til en gjennemgribende
Restauration, og man fandt det oeconomisk nødvendigt at nedrive og
jevne med Jorden den største Deel af et af Danmarks bedste gothiske
Bygningsværker. En pralende Jndskrift over Døren forkynder, at Kirken
er „ombygget Anno 1788”. Det er den gamle Kirkes østre Deel, som
er revet ned. Det, som staaer tilbage, er Jomfruchoret og et eneste
Hvælvingsafsnit af den treskibede egentlige Klosterkirke. Heraf ere igjen
kun de to yderste lavere Hvælvinger bevarede; den midterste, som var
meget høiere, er ombyttet med et fladt Loft. Jstedetfor den nedbrudte
Deel af Kirken tilføiedes fra 1788 af Nyt et lille Chor. J vestre Ende
af Kirken er anbragt et nyt Orgel i en Slags gothisk Stiil. Alteret,
bekostet af Borgmester Hans Nielsen Drostrup og hans Svigersøn
Licenciat Nicolaus Broberg, men stafferet 1694 af Niels Kaal, Sognepræst
i Als, forestiller Nadverens Jndstiftelse; Apostlene ere anbragte ved Siderne
og ovenover. Nu er Alt overmalet med en bruun Farve. Paa en
Pille er malet:

Velbørdig Mand Thotd Deign, som hidgas gott Gozs, hans Siel
Gud bevar
[2].

Til Mariager Kloster har han vel ikke givet Noget, da dette Klostret
ikke paa hans Tid har været stiftet; men middelbart har Klostret havt
Nytte af hans Gavmildhed ved at komme i Besiddelse af Nørreklosters
Eiendomme. Om han ligger begravet her, er uvist; hans Lig maatte da
være flyttet herhen enten fra den nedlagte Kirke i Hov eller fra Mariager
ældre Sognekirke. J Kirken findes endvidere tvende mærkelige Ligstene
over Hr. Otto Krumpen til Trudsholm, Ridder, Danmarks Riges Marsk
(† 1569), og over hans Broder Styge Krumpen, den sidste katholske
Biskop i Børglum, død i Asmildkloster 1551. For et Par Decennier siden
fandt man denne Biskops Lig, og han laae da saa fuldkommen bevaret i


[1] Dette var efter Sigende tidligere
15 Alen høiere paa Muurværket (der saa sik det nuværende fiirsidige Spiir istedetfor
Gavle i Øst og Vest). Det tidligere Taarns Høide angives i D. M. til 56 Alen og
Kirken til Tagryggen kun 4 Alen lavere og Hovedskibets Hvælvinger vare 40 Alen
over Gulvet, altsaa mindst 13 Alen høiere end de nuværende Hvælvinger.
[2] Af den adelige Slægt Degn (Djekn) levede paa Valdemar Atterdags
Tid Thord Jversøn, kaldet den Lille. Han var Landsthingshører i Nørre-Jylland og Eier af Bjerregaard i det forlængst nedlagte og i Mariager Landsogn indlemmede Hov Sogn (see
dette). Han maa ikke forvexles med den ældre Thord Litle, Landsdommer i Nørre-Jylland,
Forfatter af „Thord Degns Artikler”, et Tillæg til Jydske Lov, eller, som det ogsaa kaldes,
en Forklaring af den, der vare Udbyttet af hans mangeaarige Erfaringer paa Viborg Landsthing.
Erik Menved lod dem oversætte paa Dansk 1304 og de fik senere Lovskraft, uvist naar, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free