Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers / 530 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af Grenaa Kjøbstads ældste Segl, forestillende en Bro over en Aa
samt en Halvmaane og en Stjerne, gives her en Afbildning.





Grenaas Beliggenhed har vistnok tidlig ladet det blive en Kjøbing. Vandløet,
hvorved Byen ligger, var i ældre Tider af større Betydning end nu, da det dannede en
seilbar Vei mellem Havet og Kolindsund, og Sundet stod fordum rimeligviis gjennem de
nuværende Tørvemoser i Forbindelse med Randers Fjord eller dennes østlige Jndvig,
Grund-Fjord. Aaen var en Green af Djurs- eller Dyrs-Aa (om denne see foran S. 526
Anmærkning), hvorefter de omliggende Egne benævnedes Dyrsland, Nørre- og Sønder-
Dyrs-Herreder. J den tidligere Middelalder nævnes flere Søtræfninger at være forefaldne
i Dyrs-Aa, saaledes Aar 1006, da den norske Konge Harald Haarderaade slog den danske
Konge Svend Estridsens Flaade; i Aaret 1157 lagde Svend Grade efter Mordet paa Knud
ind i Dyrs-Aa med sin Flaade, som her blev slagen af Valdemar; i Aaret 1165 løb
den norske Høvding Erling Skakke ind i Dyrs-Aa og overfaldt en Deel af den jvdske
Flaade, og i Forbindelse hermed fortælles det, at en nærliggende Kjøbstad (formodentlig
Grenaa, hvis Navn dog ikke nævnes) blev udplyndret. Om der i Annexets Benævnelse
Gammelsogn ligger en Henviisning til en ældre Beliggenhed af Byen, er ikke oplyst;
men rimeligt er det, at Byen Grenaa er opstaaet senere. J Valdemar II.’s Jordebog
1231 kaldes Byen Grindhøgh og nævnes som Konunglef; i Documenter fra det 14de
og 15de Aarhundrede forekomme Benævnelserne Grønnow, Grindnow, Grindaa, Gryndhe,
Grinne o. fl. Nogen historisk Begivenhed knytter sig imidlertid ikke til Byens Navn;
ei heller hører den til de Byer, som i Katholieismens Tid blev gjort til Sæde for
Klostre. Den synes heller ikke at have havt anden Kirke end den, som endnu er Byens
Sognekirke, og hvis første Opførelse, som foran antydet, vistnok ligger nærmere vor
Tid end Gammelsogns Kirkes. Aar 1445 har Kong Christoffer af Baiern for
Borgernes Troskab mod Kongen og Riger givet dem Toldfrihed undtagen for Skanør,
Falsterbo og andre kongelige Sildeleier om Høsten. Kong Hans Har 1500 givet
Borgerne den Frihed, at Ingen paa 2 Mile nær Byen maatte kjøbe med Bonden, uden
Borgerne i Grinnaae, og at de, som boe omkring Byen og bruge dens Havn, skulle
give 4 Skilling af hvert Skib, som bær 10 Læster eller mere, 2 Sk. af hver Skude
og 1 Sk. af hver Baad, og at Ingen maa dele og forfølge Borgerne, uden ved deres
Bything, med Loven. J et Brev af 1571 til Jørgen Rosenkrands, dengang Lehnsmand
paa Kalø, siges, at Grenaa Borgmester og Borgere havde sat en Borgmester til,
Rosenkrands uafvidende, og skjønt der gidtil kun havde været een Borgmefter. Kongen
befaler at afsætte denne Borgmester (Historifk Tidsskrift V., S. 67). 1595 har Kong
Christian IV., formedelst Byens Uformuenhed til at faae sin Havn repareret, frigivet
Borgerne indtil videre for Byskat og for Bøsseskytter og Baadsmænd at holde.
Ikkedestomindre synes Byens Borgere ligeoverfor denne Konge at have villet hævde en vis
Selvstændighed, naar de siges at skulle have indledet et Svar paa et af Kongen udstedt
Brev med de kraftige Ord: „Vi Grenaa Mænd selv niende af Guds Naade[1]”. 1627
brændte, som alt anført, Kirken og endeel af Byen; de keiserlige Tropper siges at have
sat Jld paa den. Efterat Kirken igjen var opbygget, blev Gammelsogns Beboere
henviste til Grenaa Kirke. J Aaret 1644 synes Byen at have lidt meget under de Svenskes

*)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>